Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det første a kan huske, var der ikke et fjælegulv i Tørring og ikke et sovekammer. Vi var 11 børn der hjemme og havde en gammel kone ved os, og vi sov alle sammen i den samme stue. Men da nogle af os børn blev større, lå de ældste af os i herberget. To lå ved den gamle kone, fire i den midterste seng, tre i slagsengen under vinduerne, én i vuggen og en...
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
Der var nogle, der stjal inde i Rask skov, og de havde mange vogne med dem. Så havde de taget et træ, som Bjørn særlig kjendte, det må jo have været et kjønt træ, og skovfogden vidste godt, hvem tyven var. Sa kommer han andendagen til manden og siger: "Det bliver ravgalt, a er nødt til at melde det til herren, for han kjender træet. Du gjør klogest i at...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Jens Sehested på Rydhave blev gift med Sofie G-yldenstjærne til Holmgård, og da hun var af højere adel, forlangte hun, at han skulde stå på hendes venstre side og vies til venstre hånd. Hendes mand døde en tid efter, og hun blev da ved at råde over alt, som før hun blev gift. Bønderne var jo fattige, og når de ikke kunde betale landgilde, så tog hun...
Kapitain Sehested, der boede på Refstrup, han havde to karle at tjene sig, den ene hed Jens Lavrsen, og den anden Søren Iversen, a har kjendt dem begge. De stod i laden og tarsk om vinteren. Så havde kapitainen fået en hare, og den var udspækket med flæsk, og den skulde steges til ham på en stegevender, så den kunde vende sig selv for ilden. Så stod de...
Efter 1801 blev det langt bedre på Dallund, men om end den nye herre var nok så god, var der dog så langt til de fleste marker, og det kunde da kun gå langsomt med al ting. Når de hostede, blev kun det halve slået af, og når de kjørte ind, tabtes det halve på vejen. Værst var det for dem, som skulde rive vej, de kunde fa mange læs at kjøre ind. For at...
Min bedstemoder fik en gang af hundepisken, fordi hun ikke vilde tage en karl fra Østrup. Hun var her fra byen og sådan en dygtig pige. Men nu var det jo herrens skik, at hvor der var en stærk karl og rigtig slider, der skulde han se at have en dygtig pige, og så skulde de have en øde gård. Der bliver altså sendt bud efter hende, hun skal komme ned på...
Gamle Maren Kiholm kunde sætte Tandpine hen og kurere for Koldfeber. Min Fader havde Ristsygen, som den Gang var meget almindelig, og Moder begyndte at snakke om, at han skulde prøve Marens Kunst, men han sagde nej dertil. Endelig gik hun en Dag på egen Hånd derhen og fortalte Maren, hvordan det stod til med ham. »Ja, gå du kun hjem igjen,« sagde hun,...
Jens Simon Hansen Thomsen, der boede nede ved Vinding Land, havde en Datter, der led af Blegsot. Så vilde han kjøre med hende hen til æ Grundet-Kone for at få Råd derfor. De havde en Nabo, der hed Bærtel Hansen, og han havde en lille Datter, der led så forfærdelig meget af de små Orm. Han sagde så, om hun ikke kunde komme med, og det fik hun Lov til. Da...
Søren Søndergård har fortalt: A drev Gartneri. De kloge Mænd fik Urter hos mig, men der var fire Slags, som a ikke kunde dyrke, og det var Paradiskål, Entianrod, Gelangsrod og Kjøkkenkj æraer. Den nærmeste Læge var i Vejle. Han hed Christensen, men man gav ham Øgenavnet Christen Slagter (183040). Give S., Nørvang H. P. Johnsen Pedersen, Farre.
Der var et Barn i Kastrup, der ikke vilde trives. Så tog Forældrene ned til Græstedbro og fik at vide ved den kloge Mand der, at der var én, der havde forhegset Barnet. Når de nu kom hjem, skulde de gjøre nogle Kunster med Barnet, men de måtte sørge for, at der ingen uvedkommende overværede det. De fulgte jo Hegsemesterens Råd og gik ud i et Rum, der var...
Min Fader, Niels Kristian Danielsen, boede i et lille Hus i Egeris ved Skive, men flyttede siden ud på Skive Hedemark og havde der et lille Hus i Fæste. Mens han boede i Egeris, træffer det sig en Dag, at der kommer en Kone ind til dem, som boede der i Nærheden, og i Almindelighed gik under Navn af Hegsen, men hvad hendes egentlige Navn var, véd jeg...
Der boede en klog Mand ved den gamle Horsensvej imellem Pegå og Tyvkjær, han hed Jens Bøgeskov, og de skyldte ham for, han kunde hegse. Mikkel Pertuel hans Stud var bleven skidt for ham, og så troede han, Jens Bøgeskov havde forgjort den. Han arbejdede ved Soren Lægsgård i Lille-Nørlund, og så fortæller han ham om Studen, og hvem han mistroede til det....
Imens vi boede i Holsted, havde vi selv et lille Hus at bo i, lige tæt ved Stationen på en Mark, der havde tilhørt Anders Jepsen, og ham havde vi da også kjøbt Huset af. Hans Svigermoder, Ane Marie Jeppes, var almindelig bekjendt for en Hegs, og hun var også en grim gammel en at se på. Hendes Hus lå et godt Stykke oppe på Marken, men hun kom dog ikke så...
Der levede i Brøndum tre Piger, som havde Ord for at kunne hegse. Så var det en Dag, vi Børn legede ude ved Huset, da kom der en gruelig stor Tusse, a troer, bitte Børn, hvert Ben var et Kvarter langt. Den stod og gloede på os med et Par store Øjne. Vi blev bange og løb ind og sagde til Moder, at vi ikke kunde være ude for en Tusse. »Hvad er det for...
På Kjeldgård henne i Nørre-Salling kom der lige sådan en honnet Karl ind, og de bød ham til, om han vilde ikke spille med dem. Så fik han fat på Klør Es, og den faldt på Jorden. De beder en bitte Pige om at tage den op. Hun så lange Kløer sidde ud af hans Støvletæer og render så ud ad Kjøkkenet og siger det til hendes Moder. Så blev det galt, og de fik...
En Landsbymusikanter fra Skanderup, der hed Niels Kristoffersen, kom en Dag hen til Gjelballe og vilde have Manden i den Gård, som nu ejes af Boye, til at gjøre sig en Tjeneste. Idet han kommer gående hen ad Gården til, ser han ham udenfor Gården, men omme ved den anden Side af den, hvor Porten var. Han tænkte ved sig selv: »Haha. dot var heldigt, han cr...
Jomfru Åkjær, der er Husjomfru på Villestrup, hun plejer gjærne ved Juletid at bage Småkager nede i det store Kjøkken, og det bliver da tit noget sent for hende. Hun har da oplevet mere end én Gang, når det bliver langt hen, at det begynder at rumle og tumle ude i Folkestuen. Det stammer fra et Spøgeri, som går hele Borgen igjennem. Det begynder i...
I Vester-Karleby Præstegård har altid været skyldt for at være galt. En Karl, som tjente der, havde en Kjæreste, og de sad i Kjøkkenet, da de andre var gåede til Ro. Så begynder det som sædvanlig at rive i Loftstrappen og buldre oppe på den, og til sidst kom det ned i Kjøkkenet til dem. Søren Vildsø tjente der for Avlskarl, og Hestene var nu så tossede...
