Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
105 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: kjærne
Helene Johansdatter er født den 12. januar 1822 i Hedegård i Salten, Tern sogn, men var kun tre fjerdingår, da hun flyttede ind til Salten by. Hun blev som voksen kjendt med en karl her fra Hodsager, og de fik så et sted osten for, hvor hun nu er, nemlig i Hallundbæk. Det er en 26, 27 år, siden hun blev blind, og den svaghed fik hun ^ed et...
da.etk.JAT_06_0_00876
Der boede en mand og en kone i Arnborg, de havde et lille sted. Konen hed Pernille og blev i almindelighed antaget for at være den, der bar bukserne. Så en dag stod hun og var ved at kjærne lige midt på gulvet, og manden sad ved bordet og spiste grød. “Hør, Pernille”, siger han så helt langsomt, “du kunde gjærne give mig lidt smør i mine grød”. — “A skal...
da.etk.JAT_03_0_01789
Et sted i Klinte var de så sløsede med alting. Dørene var aldrig lukkede, og somme steder var de blevne belt benne. Altså havde høns og soen deres frie spil og gik inde i stuerne. En gang skulde de kjærne, og de havde slået fløden i kjærnen aftenen forud, men sætten var ikke bleven sat på. Da var der kommen en kok ind og havde sat sig på kjærnen og var...
da.etk.JAT_03_0_01749
At kjærne smør Kjør stiltiendes ud. og den sand. som sidder på bjulsnavet, skur kjærnen dermed indvendig, hæld floden forst af, når du kommer hjem. p. HanaeD.
Når øl ej vil gjøres, skal man lægge et par bukser der over. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00191
Det er ikke godt at brygge øl om løverdagen. H. V. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_00190
Når man på Mandø vil til at kjærne, overslåer man loftet med flode, da man ellers ikke troer, at man kan få smør. J. L. K.
da.etk.JAT_03_0_00189
Kommer man hvidt sukker i fløden, får man ikke smør næste gang man kjærner. J. A. Jensen, Balle.
da.etk.JAT_03_0_00188
En får ikke smør, inden sveden drypper i kjærnen. Nørbeg.
da.etk.JAT_03_0_00187
Når kjærnen står under bjælken, kjærner de bjælkesrnør. Kristen Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_03_0_00186
Når man kjærner så hastigt, at sveden lober ned i fløden, er det nemt at få smør. Pábøl.
da.etk.JAT_03_0_00185
Yi var til kirke en juledag og havde bæsterne inde et sted, hvor der ellers så ret pænt ud. Så skulde vi beværtes, og vi fik æbleskiver med syltetøj pà. Da fik jeg en hel tot har i munden, som den var kommen af redekammou. Jeg tog den i al stilhed og smed den bag ved skatollet. En anden gang, de var ved at kjærne det samme sted, siger pigen: “Hvordan kan...
da.etk.JAT_03_0_00089
Per fængsels regn gjør rugen klejn (i kjærnen).
da.etk.JAT_01_0_00780
Han antager, at Når man af samtlige kjærner i et æble udsøger den største, og pa passende made lægger den i jorden, sa vil der opvokse et træ, som uden forædling vod podning vil bære gode frugter. Man savner ikke eks. herpå. Filippasæblet tin Hundstrup på Fyén er i firserne fremkommen på denne måde. P. Jessen.
da.etk.JAT_01_0_00222
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
Niels Horsdal var aftægtsmand hos Niels Dalsgård, og han skulde jo have aftægtskorn ved ham. Når Niels Dalsgård så kastede, vilde den gamle gå ud og sætte sig i loen. “Hvad sidder du der efter?” siger han. “A vil se, om a får ikke de døve kjærner.” — “Går du ikke ud, så tager a min øgse og hugger i dig.” Den havde han nemlig stående inde ved sig. “Liv...
da.etk.JAH_06_0_00034
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
da.etk.JAH_04_0_00311
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
da.etk.JAH_03_0_00445
En kone gjorde sin kjærne ren, men glemte fadkluden og trutteisen der nede. Da hun så skulde til at kjærne og havde fået floden hældt i kjærnen, skulde hun jo have trutteisen sat ned på låget, men kom da i tanker om. at den var i kjærnen. Da hun så vilde tage den op, tik hun også fat i fadkluden. Da manden nu ser ilet, siger han: "Dersom du gjør det...
da.etk.JAH_03_0_00260
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." — "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." — "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." — "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" — "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
da.etk.JAH_02_0_00324
3