Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
St. Hans aften skulde heksene til Bloksbjærg og forhandle, hvad der var sket i det sidste år, og hvad der skulde udføres i det nye år. Da de red på koste og ovnstøj, måtte enhver sørge for at tage det ind den aften. Det var også skik at rise hørren, for at den ikke skulde blive troldreden, ti så blev den ikke større. Man stak nemlig ris eller kjæppe ned...
Der har været en heks i Skjoldelev, hendes datter kunde blandt andet gjøre den heksekunst, når hun kom til de andre hjordeknægte, at malke af en hæsselkjæp, og det til mælken kunde skurre, og hun havde sådan magt over kreaturerne. Hvor de andre drenge måtte bruge kjæppe og piske, der behøvede hun blot at kalde, så kom de, om de var end aldrig så vilde....
Heksen boede i Søvind og hed Ane Klemmens. Når de kom kjørende med et læs ejærdsel, og hun kom forbi, kunde de vælte med det, eller deres bæster kunde dø, når hun fik dem at se, og kort sagt, hvad uheld der skete, det fik hun skyld for. Hun kom en dag ind i Jørgen Mortensens gård at tigge mælk, og da var Ane Povline Holch der til stede, hun var en...
Råd for vorter. Man tager en kjæp, helst af pil, og skjærer deri lige så mange skurer, som man har vorter, går en mørk aften heu på et øde sted og kyler den langt fra sig, og så vil vorterne svinde bort, Hvis nogen kommer og får fat i kjæppen, risikerer de at få vorterne.
Når man i foråret skal første gang i marken, skal hestene kjøres over to kjæppe, som er lagt i et kors, og i korset skal ligge en økse eller et andet stykke med stål, så kan intet trolderi gjøre hestene nogen skade. A. C. P.
En Karl havde mange Vorter på sine Hænder, så havde han sådan en pæn ny Kjæp, og den skar han en Skure i for hver Vorte, han havde. Så lagde han Kjæppen på en Vej, og kort efter svandt Vorterne hen. En anden blev sine Vorter kvit ved at stikke hver Vorte til Blods med en Nål, som han aftørrede på et Tørklæde. Dette lagde han på en Vej, og så svandt...
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
Her henne i de nørre byer var en kjælling, hun smurte hendes ovnsrafte og red på. Så havde hun pyntet en tagkjærv ud og lagt ved siden af manden så længe. Der lå en stakelsmand ude i deres bryggers og hørte, hvad hun sagde til ovnsraften, og så, hvordan hun smurte den af en krukke, og hvor hun satte den igjen. Da hun nu sagde: "Ingen steder imod, men...
En afteu sendte præsten i Skyum sin karl et hastigt ærende ned til Irup. For at gjøre det hurtigt tog karlen den bedste af præstens heste, som de kaldte »Slumplykke«, og red på den. Da han var kommen midtvejs, så han en hel del harer, der var forsamlede og sprang og legede uafladelig. »Mou det også er rigtige harer«, tænkte han, »siden der er så mange...
Der var en gammel Karl, Lamme-Mads kaldte de ham, han havde været Hjøvre ved Stine Thyssen i Allerup. Så en Dag havde Kræet været ovre i Kornet, og så siger hun til ham om Aftenen: »Nå, Mads, var der nogle Kreaturer i Kornet i Dag?« Han siger nej. »Du skal ikke lyve for mig, for der var otte der ovre.« Stine Thyssen kom nu aldrig på Marken, og hun vidste...
Min Oldefader og Oldemoder boede i Gammelby, og a var ved dem. Så en Aften kom vor gamle Degn, som havde holdt Skole for mig, og sagde, om a ikke vilde gå op til Kroeret og hente en halv Pot Brændevin, ham og min Oldefader vilde have en Puns sammen. A gik jo, men lav a så gik tilbage, da sidder der en stor sort Kat på et Toftedige, og den havde så store...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
Der var en mand nede fra Kirke Torup sogn i Vendsyssel, og han kaldtes Kræn Kirke-Torup, han fortalte mig for over 40 år siden følgende tildragelse: Der lå to bondegårde lige ved siden af hinanden, og i den ene lå manden syg og havde ligget i tre år. De søgte alle de råd, de kunde høre og spørge, men ingen af dem hjalp. Han led frygtelig og havde hverken...
En vinter, da Præstø Jjord var tillagt med is, gik en af byens borgere med sin bøsse ud på isen for afprøve, om ban ikke kunde være så heldig at træffe noget vildt, et stykke råvildt eller dådyr, der forlystede sig over isen fra de omkring fjorden liggende skove, for dyrene tilhørte nok herremanden på landjorden, men ikke på isen. Den gode borgermand gik...
Den gamle Villads her i Ersted - han boede i den allervesterste og sønderste gård - det var sådan en heksemester, og han kunde komme deher bjærgmænd og ellefolk i tale, når han vilde. Så boede der en bjærgmand ude på hans mark i en o bakke, der hedder Kringelbjærg, sønden for vejen til Arestrup, der er en grusgrav i den nu, og ham kaldte de...
