Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg havde været nede i Bahkebølle fredskov at vage over en syg mand, og det var meget mørkt, da jeg gik hjem, jeg kunde ikke se en hånd for mig. Der var et sving på vejen oppe på gaden, og et gammelt stengjærde ved siden af. Der ser jeg en sort skygge lige for mig. Jeg bukker mig ned, og da ser den endnu større ud. Så stikker jeg efter den med min kjæp...
Udi en kjøbstad var 12 bjørnebuse, og ved hvert bjørnelms stod 12 kjadlinger, og havde hver kjælling 12 kjæppe, på hver kjæp var 12 knotter, og på hver kuot hang 12 poser, udi hver pose var 12 rummer, udi hver rum 12 brød. Nu spørges her, hvor mange penninge samme kjællinger får for deres brød, og hvad enhver kjælling tilkommer. Tilsammen får de...
Pastor Knudsen i Beder-Malling, der tog sin afsked 1887, skuldo en gang holde en ligtale over en mand, der var død, som hed Vad-Povl. Men da der nu også var én, som hed Vad-Jens, og som gik ved to kjæppo, så havde han taget fejl og talte over denne sidste, som han syntes meget godt om, fordi han gik flittig til kirke, hvorimod han ikke syntes om...
I Bairit var folk komne i tanker om, at der gik spøgeri i kirken, for ikke så få havde set lys der inde om natten. De snakkede så længe om det. at ingen turde gå om ved kirken, så snart det var mørkt. Men så blev nogle mænd og karle enige om at ville op og have undersøgt, hvad det kunde være. Aftenen for skjærtorsdag kom en af karlene forbi kirken, og...
Forhen fyrede de med halm, når de bagede, og brugte en brænd-ad-kjæp til at rage i ilden med. Når den var gloende, havde de fået dejnet et fladbrod, og det svøbte de om kjæppen og jog så ind i ilden, så var brødet bagt i et øjeblik. Dot kaldtes en skoldkage. Henne hos Niels Kjeldsens var folkene meget overtroiske, og det vidste jo troldene (og skjælmerne...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
Anders Post boede i et sted lige vesten Kjærshoved, og han var slem til at stjæle. En gang var han til Gjelleruplund marked og kommer til at stå bagved et par mænd, der lige havde fået handlet og skulde ind og have lidkjøb. Så skulde manden til at betale studen, han havde kjøbt, men da står Anders Post bag ved og snapper en femdalerseddel fra ham. De...
Jeg gjorde en fodrejse med provstens søn på Holmsland, Guntelberg Abel. Vi kom så ved aftenstid til Svejstrup i Tern sogn. Nu var vi trætte, og så gik vi ind i en gård og spurgte, om de ikke kunde huse os. Jo, det kunde de da nok, for de havde en storstue med en seng i. Det var altså helt godt, og vi satte os så ned. Folkene var ved at spise deres...
Peder Andoison kunde hnske Niels Jespersen på Hogholt, der var en ligefrem tyran mod bonderne. Hans sædvanlige prygleredskab var en stor knortekjæp, der ofte brugtes både til mænd og kvinder. En dag havde ban i gårdens mødding tildelt en stor dreng fra en af Stensbækgårdene 15 slag af kjæppen i faderens påsyn, uden at denne turde lægge sig imellem. Da...
Skårsmand kaldtes husmændenes (standsvendenes) oldermands medhjælper. På gadestævne skar han skurer i kjæppen for at betegne wyderne o: boderne. Han var den gang ligesom endnu formand i roden. Additam, 365. Fr. Jacobsen.
Der var en, der hed Soren Lavrsen, han arbejdede ved Madam Søgård i Skanderborg. Så var han bleven tørstig, og han går da hjem til Stjær for at få noget at drikke. Da han så kom til Skanderborg igjen, spørger madam Søgård, hvor han har været henne så længe. A harDævlen fo været hjemme at få noget at drikke", siger han. Søren skulde til at giftes, og så...
En gang blev en hel flok kjæltringer fangede og ført for sognefogden i Ullits. Han spurgte dem jo til om et og andet, men fik kun korte svar. og en gammel kjælling, der havde så mange ting ved sig, sagde altid, når han spurgte om, hvor hun havde fået det og det: I Balling i Salling. Det var al den besked, han fik af hende. Så skulde de føres til Hobro,...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene...
I ældre tid brugte kræmmerne kramkister med hylder i, som de gik med på ryggen, og så lå deres varer på disse hylder. De gik med kjæppe med tykke knorter pa. Så var der en stor stærk tamp, de kaldte Kræmmer-Klavs. han havde været oppe i Ribe efter kram og var nu pa rejsen her op i Jylland. Da bliver han Jens Langkniv vaer et stykke for han kom til ham....
Der kom en gang tre karle ind til min faders, og de forlangte spise. Vi børn måtte fra bordet og lade dem komme til at fa forst. Så havde a en søster, hun gik og fik fat i en af deres kjæppe, og der trak hun en lang sabel ud af, sa lang næsten som kjæppen og med eg til begge sider. Så tog min fader den og lukkede den i låse inde i en dragkiste. >Den...
Der var en mand i Låstrup, de kaldte Svolgårdmanden, han gjorde hove til Lynderupgård. Så var husbonden noget stræng ved ham, og endelig hænger han sig i et hus i Lynderupgård. Ja, der var nogle, der snakkede om, at herremanden skal selv have slået ham ihjel og så hængt ham op. Så blev han kjørt til Svolgårdhøjen sådan kalder de den høj endnu efter...
De gik i gammel tid i brevrejse fra den ene by til den anden. De bavde en kjæp, og der var alle mændenes navne udgravede på. Så snart en mand havde gjort en rejse, blev den flyttet til hans nabo, og sådan gik den om, til den kom til den første igjen. Det var husmændene, der udførte de rejser. Men så var min fader en gang i Skanderborg, og da spurgte han...
De havde noget i Klim, de kaldte snapsting, Det holdtes hos en gårdmand og varede i 3 dage. En garver fra Nibe mødte og lå der i alle 3 dage for at udlevere skind og modtage skind,som man i den tid meget brugte til klæder. Han havde en stor forretning, for der leverede han et helt års arbejde. Man kunde også træffe på et udsalg af kabudser og luer af...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
