Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved Skambæk mølle ligger ved stranden en stor sten og skrås overfor på Asnæs en anden, kaldet Sortesten. De er kastede over Kalundborg fjord af to kjæmper, der lå i strid med hinanden. v. boye.
En del af den vestlige udmark, der hører til Trunderup by, Kværndrup, hedder fra gammel tid Stens enge. Den pågjældende jord er temmelig stenfattig, men sagnet omtaler dog e:. sten her, og det er måske denne, der har givet marken navn. Det var nemlig en meget stor sten, og på overfladen af den var der en fordybning som et aftryk af et menneskeligt...
I Tæbring er en lille toft, som kaldes Kjæmpetoft. Der var en gang to kjæmper, der sloges på denne toft. Den ene tog en guldbeslagen pibe fra den anden og kastede ud i en dam der i nærheden, som kaldes Gulddam. mads skriver, mollerup.
Findes tre høje i Trøstrup sogn, på hvilke de gamle bønder sige, at der boede tre kjæmper. Den ene høj hedder Villums høj af en kjæmpe, hed Villum, den anden kaldes Erlings høj af en kjæmpe, hed Erland, den tredje høj kaldes Bjørns høj af en kjæmpe, hed Bjørn. Og de var alle tre smede, og siges, at Bjørn lånte en syhammer af Villum, og der han kravede...
Der stod tre kjæmper på Tise bakke og vilde prøve, hvem der kunde hytte en sten længst. Den første hyttede hans over i Stavad kjær; det var en forfærdelig stor sten, men nu har de brugt den til bygning i Stavad by. Den anden kjæmpe sagde: "Du er ikke andet end en dreng til at hytte; kunde du ikke få den længere." Så tog han en sten og hyttede den ned på...
Der er to langdysser på Try hede, sydvest for kirken, de kaldes Dejsen. Imellem dem er kun en afstand af tyve alen, og heri skal være begravet tre kjæmper. n. pedersen, bolle.
I Kjæmpegraven eller den såkaldte Langedejs osten for Holtet i Serritslev skal ligge to kjæmper "begravede, og de ligger med fødderne vendt mod hinanden, så den enes hoved lå ved den østre ende, og den andens ved den vestre. I midten af højen var en lavning, det var altså føddernes plads. Der fortælles også, at denne høj en gang skal have været tingSted....
Vesten fra Valdum ligge tvende store høje, som kaldes Hvilehøje, hvor der siges, at tvende kjæmper er begravne. Præsteindb. til O. YV. anders nielsen bøcvad, valdum, nørlvnc h.
da.etk.DS_03_0_00044
Der er mange i Slotsbjergby, som påstår, at de om aftenen har set en skare kjæmper til hest drage ud fra Hadshøjen gjennem byen. Anføreren i spidsen er uden hoved. njc. Christensen.
Mens der var kjæmper, havde en god dansk kjæmpe været henne at slås med fjenderne. Da han nu havde overvundet dem og drog tilbage, satte han sig ved Borum-Æsshøj at rydde hans træsko. Da han havde den ene ryddet, rækkede han ud og hældte det af, og deraf blev én høj, og da den anden var ryddet, rækkede han til den anden side og hældte også det ud, og der...
Der siges i forbemældte (Store-Slogerup) bys vestre vang en sten at være, på hvilken kjæmper i gamle dage skulle haft deres klodebane, i hvilken og er til syne nogle små huller, som menes at være pristina globi vestigia (o: gamle mærker af kloden), slogerup, skyts h. Klodebane: keglebane, klude: træklods til at sli med.
Vange by, som berettes, haver fordum tid været kaldet Bursby, af hvilket navn hendes agre endnu kaldes Burs agre, og da haver byen ligget osten op under Vangebjærg, hvilken byes mark to kjæmper haver skift imellem sig, som visse mærke endnu udviser, som er fire hjørnestene oprejst som mærke, og skilsmisse på agrene skulde gjøre. Den ene star i...
Lengsholm og Kussesgård i Lendum sogn er byggede af to kjæmper, af hvilke Kusse slog Lengs ihjel af misundelse. Der var den gang så megen skov, at tiere af egcstolperne i Lengsholms lade endnu står på roden, som de er voksede af. En gang kom Kusses kone ud på marken, hvor hun første gang så rigtige mennesker, det var en bonde, der pløjede med to stude....
I de gamle dage, da der var sådanne store kjæmper, boede der et par folk oppe ved Sktigen. En dag Lommer konen ind og siger til manden: "Jeg så endda et underffgt syn her ude. Der plovede en mand her oppe på bjærget, og han var så lille, at vi føder større børn, og så havde han tre heste for så store som rotter." "Ja, siger manden, "det er dem, der...
I ældgamle dage var vort land beboet af meget store kjæmper. Da kom de små folk, vore forfædre, ind i landet og gav sig til at dyrke jorden. De var så små i forhold til kjæmperne, at en kjæmpekvinde en gang tog en mand med hele hans befordring i sit forklæde. karen marie rasmussen, linde.
I Norgård i Tolstrup boede en nisse, som skulde have sin mælkegrød. En karl, der tjente der, så en aften, månen skinnede blank, at nissen lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så sagde han: «Lys hbjt, du store mand, at jeg kan se at kneppe mine lus.» Da listede karlen sig til at slå ham over ryggen med en kjæp, og nissen bliver arrig, tager...
I min fødegård Kjolhede, Bo vittig ved Lemvig, var der i forrige dage en gårdnisse, som der i min barndom blev mig fortalt mange historier om. Lidt nord for Kjølhede ligger præstegården, en stor gård på omtrent fjorten tdr. hartkorn, hvor der også var en nisse. Disse to små fyre levede ikke al tid i den bedste forståelse som gode naboer, i det de hver for...
Der var en bjærgmand i Hasle høj, og der var én i Borum-Ææshøj. Han i Hasle høj havde eu kolle, de kaldte en stridskølle, og skaftet på den var kilet med bøg. Så kom de i træde, og ham med køllen vilde slå dea anden ihjel. Han kylte den også efter højen, meu den faldt i en mose nordost for Borum. Det var lige i kanten af mosen ved Vind skov, og idet den...
