Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Moder var også en Aften kommen til at gå hen ad Kirkevejen op til Ullerup Kirke, og det var forfærdelig mørkt og noget silde. Hun gik midt på Vejen, og da kom der en Ligskare imod hende, og hun faldt og kunde ikke blive der for den. Ligesom hun vilde til at rejse sig, så faldt hun igjen og kunde ikke komme op, før den var forbi. Endelig kom hun så...
Anders Iversen i Ildved gik en Aften ad Kirkevejen, og der så' han en Ligskare. Han plejede altid at gå af Vejen, når han så' sådan én, men da var han kommen i Tanker om at se, hvordan det kunde gå til. Så gik han hen og stod på en Bro, der kaldes Ildved Bro. Den Gang Skaren kom til, så var der nogen, der tog ham ligesom i et Par stive Arme og smed ham...
Et Par Drenge i Visby gik en Aften med Kirkevejen hjem og fulgtes med nogle andre unge Folk. Så siger en Karl: »Gå af Vejen, Danske Sagn. II. 24 der kommer en Ligskare.« Siden fortalte han, at der var 4 små brune Heste for 2 Vogne. Den ene Befordring var Lavst Sørensens, men den anden kjendte han ikke, og han kunde se, at Liget var et Barn. Hen ad...
Påske Thomsen i Tvingstrup har fortalt, at han en Aften, da han gik over en Mark efter sit Hjem, så' et Ligfølge komme henne på Kirkevejen. Der var 11 Vogne med Ligvognen, og for den var en sort og en hvid Hest. En lille Tid efter døde en gammel Mand i Byen, og det hele indtraf, som han havde set det. J. K. Andersen, Gjedved.
En gammel Kone fortalte min Moder, at de havde en Hund i den Gård, hvor hun boede, og den tut så meget forfærdelig om Natten i længere Tid. De boede lige ved Kirkevejen. Hun rejste sig en Gang og vilde se, hvad der kunde være ved det. Da så' hun en Ligskare, der foer forbi på Vejen, og hun kunde tydelig kjende Folkene, der var med i Ligfølget. Det slog...
Jørgen Havkrog i Nordby fortalte en Gang: Jeg red på min Grå i Besøg til Familien i Mårup. Da jeg var kommen til Skovsleddet, så kunde jeg ikke få Hesten længere, den vilde partu opad Kirkevejen med mig. »Jaja, så kan jeg også ride med den og ned ad Kirkevejen til Mårup.« Men da jeg kom til Kirkeporten, stod den stille. Så vilde jeg klappe Hesten, men...
Ellers haver man den Tradition, som vides og fortælles næsten af enhver i Sognet, at udi Bjærget, hvor Kirken står på, boede da en så kaldet Bjærgmand. Han vilde ikke lide Gudshus i Nærværelsen hos sig, hvorfore han om Natten flyttede alt det over på Gejbjærg, som var opført af Kirken om Dagen. Bygningsfolkene bar det atter over på Bårbjærg om Dagen, men...
Kirkevejen fra Vester-Andsag er til Kirken gik lige sønden om mit Hjem. Vejen gik tværs over en Dal, som mundede ud nede ved Åen, og øst for Dalen og nord for Vejen lå en Høj, hvori der boede Nisser. Enkelte Mennesker har om Aftenen set dem, når de gik ned til Andsager Å for at hente Vand. Den var jo lige syd for. Men så gav Folk sig til at grave i...
Ellekons Høj ligger lige vest for den Vej, der går fra den gamle Vase og ned ad Frølund. Forhen gik Busk Kirkevej også lige der forbi, så her tæt ved Højen var altså en Korsvej. Busk-Vejen er nu nedlagt, men Højen er der da endnu. Den Mand, der ejer Højen, hedder Kristian Viborg, og en af hans Drenge gik en Dag der oppe og passede deres to Køer, og så...
Deres kalve i Aggersbøl døde. De fik tre røde prikker over næsen, og så døde de. Vor nabo har tjent der i den tid og har set det. Så fik de bud efter den kloge mand i Smidstrup. Han kom der om aftenen og blev der natten over. Om morgenen kom han springende ind til folkene, før det blev lyst, og inden de var oppe, i hans bare undertøj og siger: "I har...
En kone boede i Oplev i den gård, hvor Kristian Terkildsen nu boer; hun kaldtes Jåån Gjøruppes og var da udråbt for en pulverheks. Hun havde to sønner, den ene kunde hun ikke lide, men den anden var hendes kjære ven. Så var hun bleven ilde til sinds og vilde drukne sig selv, og hun gik ned til åen til et høl, de kalder Knaphøllet, det er imellem...
Kræn Søndergårds kone blev så underlig og halvt sindsforvirret. Huu kunde ikke sove og havde ikke sovet længe. Kreaturerne blev også tåbelige, og deres grise var helt forheksede og sprang op ad væggene. Manden prøvede mange råd og havde søgt mange dyrlæger, og omsider kjørte han da efter Hals Præst. Ja, de havde først Præstens kone, da han ikke selv var...
For nogle år siden gik Jens Jensen Ravnsgård på Nørskov ved midnatstid hjem langs øens østside til sin bolig på øens nordende. Da han var kommen ud for Nørbygård, som ligger tæt ved Hyldebjærg, så han i nogen afstand et menneske, som gik nærmere ved vandet, neden for en lille brink nær ved fjorden, så at han ikke kunde skimte den øverste del af...
Da a en aften kjørte ad landevejen imellem Lille-Hjøllund og Kristianshede og kom til et sted, hvor der går en lille kirkevej fra Kolpensig tværs over landevejen, da bliver hestene sære og går i grøften for mig, og da a står af, er den ene kobbel aldeles væk. A tager ned til Kolpensig, hvor a havde en svoger, der boede, og bad ham se efter den næste...
I Ildved, Hvejsel sogn, døde en mand, og mange så ham gå hjem fra kirkegården. En aften fik to mænd ham at se. Den ene kunde i førstningen ikke se ham. De gik op ad en vej, der kaldtes æ tingvej, men det var da kirkevejen. Så siger den ene til den anden, om han kunde se ham. Nej. Så tog den første en lok af sit hår og holdt den ud, så den anden kunde se...
da.etk.DS_05_0_01008
En mand hængte sig her i foråret. Da han blev begravet, fik folkene nogle blomtster at strø for ved kisten på vejen hen til kirkevejen. Men de havde ikke blomster nok, og så kjørte de over på naboens mark for at komme hen til vejen. chr. christensen, vorså.
Kirkevejen gjennem Virring sogn til Virring by går forbi Lavrasminde (også kaldet Slyngborg) kro. Forend kroen blev bygget, gik den der, hvor kroens stuehus nu ligger, og for nu at komme uden om har den fået en vinkel eller et knæk. Der går et gjenfærd den vej, men man véd ikke, i hvad skikkelse det er. Det klager sig imidlertid og stønner, det har Maren...
Fruerlund på Øland er bygget over en gammel kirkevej. En kone, som gik til hånde der i huset og hed Karen Røgters, hun var synsk og sagde, at hun ofte havde set en karet med fire for og kusk og tjener komme kjørende gjennem huset. Det var det gamle afdøde herskab, som kom fra kliketjenesten. Hun sagde også, at man om aftenen aldrig måtte se ud af...
På kirkevejen mellem Milling og Svanning på Fyen er der slemt med spøgeri. Her går en kjæmpeskikkelse, der er ganske hvid foroven. En gang gik en mand fra Milling til Svanning. Det var lidt ud på aftenen, og da han syntes det så ud, som om der kjørte en mand med et læs sand, skyndte han sig at gå til for at se, hvilke af hans naboer det var, som kjørte...
I Strandellijøme skov i Bevtoft stod der for flere hundrede år siden et enligt hus (eller et slot), hvor der boede en fornem dame. Hun lod hvert år i julen spænde for sin karet og kjøre til Bevtoft til kirke. Når hun kom ud, havde hun en sæk penge at uddele til alle fattige. Derved blev hun meget elsket i sognet. Da hun blev ældre, sagde hun en gang ved...
