Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved begravelser kjørte kun én vogn, nemlig den, der havde liget. Hele Nørre-Lydimi hørte til ét lag både til bryllup og begravelse. Det hele var med til henfolge, men slægtninge og nabolaget fulgte hjem med til onden. Når liget kom til kirkestetten, begyndte klokken forst at ringe. Kristiane Larsdatter, Bærup.
Min Moder fortalte: A har ikke set Spøgelser uden én Gang. Vi boede jo tæt ved Kirken, og så var det en Nytårsaften sådan lige i Mørkningen, da mig og min Broder Jens Kristian vi løb og legede der uden for, og da ser vi, der kommer en sort Mand svævende hen imod os, da vi nu lober der på Vejen, som førte hen forbi Kirkestetten, og vi kunde jo stå på...
En Morgen, da Folk kom forbi Tøndering Kirke, så de et Øg stå bunden til Kirkestetten. Så gik de ind på Kirkegården, og der så de en Sten, hvorpå der stod skreven: »Tag mig op og vend mig omkring, da skal I se en underlig Ting.« Men de turde ikke vende den. Øget blev ved at være der i en Gård i Byen i mange År, og aldrig nogen kom og vilde kj endes ved...
En Gang mens vi boede i Gammelby Skole, var vi taget over til Norup i Besøg, men var så bleven sneet inde hos Lærer Jørgensens og kunde ikke komme videre. Det var nu et ualmindelig strængt Vejr. Så står jeg ude ved Fru Jørgensen i Spisekammeret og snakker med hende, og i det samme hører jeg Kirkeklokkerne ringe. »Hvad er det?« siger jeg, »kan du høre, de...
Gamle-Anke, der boede nede i Degneboligen, kunde se Varestand, og hun gik op hver Nytårsaften til Kirkestetten og kunde der se, hvem der skulde dø i næste År. Hun kunde kjende Personerne, der sad på Vognene, og Kuskene og kunde se, hvem der manglede af den Familie. Enevold Severinsen, Gjørdinglund.
En Karl og en Pige vilde have hinanden, enten det var så i levende Live eller i Døden. Han var kommen så langt hen at tjene, og hun hørte ikke om hans Død. Så kommer han ridende en Aften til hende og vilde have hende med. Hun sætter sig også op på Hesten ved ham, og han rider. Så sidder han hver Tag og siger: »Månen den skrider, og Dodmanden rider,...
I gamle Dage var der en Karl og en Pige, der var gode Venner. Så skulde Karlen i Krigen, og de lovede hverandre, førend han rejste, at de skulde være gode Venner både i Liv og i Død. Så blev han skudt i Krigen. En Aften, Pigen hun var ude at lade hendes Vand, så kom der en ridende Person til hende, og den siger: »Kom med mig, kom med mig, Kirsten.« Nå,...
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham...
Det var i Sevel by, nogle mænd sad og svirede. Én af dem vilde så gå ud og lade hans vand, og da ser han én henne ved den gamle °kole. Han tænkte, om det var én, der vilde gjøre ondt, og går der hen ad og vil se, hvad det er. Men da han kom, var der ingen. Han gik rundt om skolen, men så ingen, dernæst hen til kirkestetten og står der og lægger bansarme...
En karl havde hængt sig, og så mente de jo, han gik igjen. Der var i alt fald sådan handel i Svendstrup kirke, der var noget, der klagede sig oppe ved alteret, og præsten blev forstyrret i hans prædiken over det, og menigheden ligeså. Det gav også et hvæl et par gange. Så blev der bestemt en tid, at tre præster skulde komme derhen: Pastor Secher i...
I Låstrup var der for nogle år siden en kone, som gik igjen. Nu var det så heldigt, at de havde en præst, som var en grov lærd mand og god til at mane og sådan mange andre ting. Ham henvendte manden sig til om hjælp, i det han sagde: "Det er galt fat med min kone, vi begravede den anden dag, for hun vil ikke blive henne." Præsten lovede at gjøre, hvad...
Der er to sammenbyggede gårde i Volstrup, der hedder Skovsgård. Den ene af mændene der havde hungen sig. Da præsten en aften kjører ud for at berette en syg, siger kusken til ham, forend de kom til kirkegården: "Da var a tilfreds, a kunde få ham at se." Præsten klappede ham på skulderen og siger: "Det må du ikke sige." Da de kommer lige forbi...
Der har været en præstegård i Mejrup. Den kaldes endnu Hesel, er en enlig gård og ligger sydost for kirken imllem Store- og Lilleåen. En af de præster, som har boet i Hesel præstegård, går igjen. Han går sin gang fra gården skrås op over marken til kirken, men han kan ikke gå ind ad kirkestetten (den sønderste) og må derfor kravle over diget lidt osten...
A kom fra Orynderup og gik forbi Åsted kirke en efterårsaften. Osten for kirken kom der et lys skridende hen ad vejen imod mig, det var eu 3 kvarter hojt og med blå flamme, omtrent som en fakkel, og så et godt kvarter bredt. A var i tanker om at ville have gået ind på marken fra vejen, men blev dog ved, og det korn så forbi mig og gik midt ad vejen, mens...
En karl gik op til kirken nytårsaften, og der stillede han sig udeu for kirkestetten med en torv af kirkegårdsjord på sit hoved. Så kunde han se, hvem der skulde do i sognet det år. Så kom den og så den, og sådan blev de ved at komme alle sammen. Til sidst kom der én med en strikke om halsen, men ham kunde han ikke kjende. Da var det ham selv, for han...
