Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Gang Folkene på Ovrø var i Kirke, kom der en Lindorm og lagde sig for Kirkedøren, så Folk ikke kunde komme ud af Kirken. De brækkede så et Hul i Kirkemuren i Kirkens Nordside lige overfor den rigtige Indgang og slap så ud deraf. Siden fik de Lindormen jaget væk fra Kirken og fik trængt den ud på en lille Holm syd for Ovrø, og Holmen har siden den Tid...
Den nederste Del af Grene Kirkemur bestod af rå Kampesten, og da Kirken for nogle År siden blev brækket ned, fandt man i den sydlige Mur en Alen under Jorden et fuldstændigt Menneskeskelet, som altså må være blevet indmuret, da Kirken blev bygget. Lavst Jensen, Udtoft.
Over Døren i Hvidbjærg Kirkes søndre Side der ovre på Tyholm findes en Sten, der fremstiller en Dreng med en Kringle i Hånden, og derom er fra gamle Dage fortalt et Sagn, der er meget uhyggeligt. I lang Tid havde der været Spøgeri og Uro både i Kirken og på Kirkegården. Der blev så sagt, at hvis et Menneske kom ned i en åben Grav, og Jorden blev kastet...
Der er en Sten i Tranbjærg Kirkemur, hvori er indhugget en Lindorm. Den Sten er Overligger over den tilmurede Kirkedør. Folk kunde ikke komme ind i Kirken for den Lindorm, som der er afbildet. 1906. Katrine Andersen Nørregård, Holstebro.
Der har en Gang været noget for mine Øren om, at ved Fiskekrog skal være opdragen en levende Kvie af en Sø imellem Andsager og Kvie, og dette have givet Byen Navn. En anden gammel underlig Historie, der løber om ikkun i mundtlig Beretning og mest i Kjællingfabler, er, at der i Kvie Sø skal have opholdt sig en Trold ved Navn Nekkus. Somme siger, at et Par...
En klog mand vilde en gang vide, hvor mange hekse der var i Egtved sogn. I den hensigt strøede han borfrø foran kirkedøren hver søndag og lagde så mærke til, hvem af kvinderne der måtte krybe over kirkemuren, dem vidste han var hekse. Men da han havde gjort det nogle gange, traf det sig, at han en aften kom op ad Husdcdsbakker vest for kirken. Allerbedst...
I Vrå boede eu mand, som hed Niels. Han plejede at sætte et gravtræ til kirkemuren og steg så op herpå, krøb gjennem et vindue og stjal penge af blokken. Nu vidste man nok, at pengene blev tagne, meu man vidste ikke, hvem tyven var. Deu gang var Lund præst i Vrejlev, Høj Blich, der var svær til at vise igjen, var præst i Serridslev og boede i Nørhave, og...
Der var en skytte på Dejbjærghind, han kunde ramme alting, hvad han skod efter. De kaldte ham Mads Lunde. Det kom af, at han en gang havde skudt en juleaften gjennem et alterbrød, som han havde fæstet på den østre ende af kirkemuren. Mads Sørensen Degnebol.
Ved Bøgsted skov og osten for herregården var et boelssted til et par heste, hvor der boede en smed. Hans søn vilde have friskud, og så gik han til alters og vilde have vin og brød. Hans bøsse havde han taget med sig og sat udenfor kirken. Nu gjemte han jo brødet, og det tog han og lagde i bøsseu, hvorpå han skød på kirkemuren, og blodet flød straks fra...
En jæger skal have skudt sakramentet gjennem sin bøsse mod Karise kirkemur ved deu østre side af kirkedøren. På det sted er der et hul i muren så stort som en knyttet hånd, hvoraf blodet i mange år har sivet ud, og folk har gået dertil, når de var syge, for at skrabe efter sundhed straks efter solens nedgang. Haus Christensen.
Jægermester Hane, der ligger begravet i domkirken, gjemte en gang sakramentet og kom det i sit gevær. Så påkaldte han Fanden og skød det gjennem kirkemuren (Karise), så at der kom et hul, som man kan se endnu. Sideu den tid traf han alt vildt. V. Boye.
En karl ønskede at blive skytte. Gik til alters. . . Skød mod kirkemuren, og der blev et hul, hvoraf der senere altid flød tårer. E. Th.
En karl fra Torslev nød sakramentet og holdt det i munden og gik ud og sput det ud på kirken for at blive sådan en svære friskytte. Det sted skal have været til syne på kirkemuren og var ikke til at få af. Jens Gjedsig, Åsted.
da.etk.DS_06_0_00702
En skytte vilde også lære hans søn at blive skytte. Så skulde han, når han var til alters, første gang efter at han var konfirmeret, gjemme alterbrødet, lægge det i bøssen til forladning og skyde efter kirkemuren. Drengen prøvede det, men tykte, han kunde se Vorherres legem, da han sigtede. Så vilde han ikke lære det og blev da ingen friskytte. J. B. og...
På Trans kirkegård blev der en gang kast en grav til et lig, som der jo og gjør i vore dage, og der finder de en mandsperson hel og holden, og ikke tanker om kiste eller klæder, og han så ud til at have ligget længe. Han bliver så gravet op, og det rygtes om den døde mand, og der bliver udforsket om det. Nogle kunde huske 50 år tilbage, men alle havde de...
N°tr pastor Vieths folk til julehøjtiden lavede til i kjøkkenet, hørte de tit om aftenen slag på en dør, som vendte fra stegerset ud til kirkegården. Når folkene klagede sig for præsten herover, sagde han altid: "Det er noget, der har været fra gammel tid, det skal I ikke agte." Men en gang tik han en karl, som vilde vide, hvad sligt var. Han slog døren...
For ca. 60 år siden levede i Lykkeby en kone, som havde stjålet et guldhovedvandsæg fra en af naboerne. Kort efter blev hun meget syg og vedgik tyveriet for sin mand samt bad ham, hvis hun døde, at give det stjålne tilbage. Manden var ikke videre glad ved at gå det ærende, og da konen døde, lagde han, uden at nogen mærkede det, ægget i kisten ved...
Der er en sten i Ullits søndre kirkemur med et trindt kul i, hvor de vel har gnedet for at få dynd til sygdomme. Vi drenge kaldte den sten uglens bo, når vi rendte og spøgede på kirkegården. Ullits.
Af Linderne er der en gang givet et legat til Hjerm kirke, og det er der begået underslæb med af provst Schou, som altid var i forlegenhed for penge. Der står en indskrift på en sten i den nordlige kirkemur, og deraf er udskrabt en linje. Det fik provsten et par mænd til at gjøre, den ene var sognefoged og hed Niels Husmand. Der stod, at pengene skulde...
da.etk.DS_04_0_01033
Der var en gang en præst i Havdrup, som folk kaldte Skidt-Ole, han havde gået i den sorte skole, og derfor var han ualmindelig klog, så han kunde helbrede syge folk. Da han døde, blev han begravet i Kirke-Skjensved kirke, for deu gang hørte Skjensved og Havdrup under ét pastorat. Der blev lavet en grav i kirkegulvet, som der blev muret gulv over igjen,...
