Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kirkegangskonen holdt gjærne sin kirkegang sammen med barselet. Hun havde budt alle de koner med, der havde givet barselmad, og de ofrede da alle både til præst og degn. De lagde også sølv på brystet af barnet (o: ofrede til det), mens gudmoderen stod op i stolen med det. Så fulgte de bag efter med hjem til barselet. Anders Kristensen, Tørring.
Da a havde faet mit første barn, forbød min mands moder mig at trække vand op af brønden, inden a havde holdt min kirkegang, ellers gik der maddiker i vandet. A måtte nok gå til kjelden, og a måtte også bære vandet hjem, men a måtte ikke trække det op. Heller ikke måtte a gå over et skjel. Min mand sagde for løjer til sin moder: I dag har hun trukket...
Der var en kone, som var vel knap ved hendes folk. Hun boede tæt ved en kirke og havde kirkenøglen inde ved sig. Så havde hun den skik at gå ind i kirken hver løverdag aften og bede hendes bønner for hele ugen. Nu havde hun faet en ny karl ad november, og han spekulerede på, hvordan han kunde fa hende lært til at give dem nok så god en fode. Han havde jo...
Da Svenskerne lå med nogle Skibe uden for Strynø, kom de en Gang imellem ind på Øen og brandskattede og røvede Fødevarer. En Søndag skulde Konen i en Gård holde sin Kirkegang, og en hel Del af Omegnens Koner samledes som Skik og Brug var i Gården for at følge med hende til Kirke. Da de nu allesammen trådte ud af Huset, iførte deres røde Buller, der var...
Yderup hører nu til Lyngby og har der sin Kirkegang, men den betaler endnu sin Kirketiende til Brabrand Kirke, hvilket er et Bevis på, at den i sin Tid, da True havde sin Kirke, havde Kirkegang der, for hele True Sogn kom da til at høre til Brabrand. Brabrand S., Hasle H.
Blandt andet berettede Hr. B. Aggerholm mig følgende, som jeg siden af andre i Ringkjøbing har hørt bekræfte, at der var et 5 Års Pigebarn i Ringkjøbing i hans Tid, medens han der var Hører, som kunde se slige Syner, men var meget bange derved, skreg og råbte højt. Barnets Navn var Ane Marie Bøtker. Hun så Gespenster om højlys Dag foruden om Aftenen. En...
En Kone havde bekommet sig et lille Barn, og det var så slemt til at skrige. En Dag ved Middagsmaden siger hun: »A kan ikke begribe, hvordan a skal komme til Kirke (o: holde Kirkegang) for mit bitte Barn, da det skriger alle Tider.« Så sidder Karlen ved Bordet med de andre, og han siger: »Hør, Moer, hvad vil I give mig for at passe Barnet, det ståend I...
Når en Kone på Refsnæs holder Kirkegang med sit Barn, skal de over Dørtærskelen træde over Ild, idet de går ud af Huset. F. Larsen, S. Gr.
da.etk.DSnr_01_0_00716
En Gårdmand i Skjødstrup, der hed Knud, hans Kone havde ikke holdt sin Kirkegang, og så gik hun endda udenfor. Da kom Trolden fra Kampehøj og tog hende, den Høj ligger lidt vest for Byen. Manden vidste ikke, hvad hun var bleven til, men så rådede nogle ham til at gå op til Højen at se efter. Han gik da derop en Aften. Den stod på 4 Søjler, og han kunde...
Konerne måtte ikke gå over en vej, inden de havde holdt deres kirkegang. Degnen Erslevs kone i Todbjærg var af taterslægt, lian var bleven forelsket i hende, da hun en gang var kommen med en flok til byen, beholdt hende ved sig og giftede sig med hende. Hun fødte mange børn, men de dode alle som små, og jeg kan godt huske de mange bitte små grave på...
Barselkvinder holder deres kirkegang så snart som mulig, ti forinden må de hverken komme i fremmed hus eller gå over en vej. H, Brochuer.
Når en kone lå i barselseng, skulde der sættes en stoppenål i omhænget på sengen. Når konen så skulde i kirke med barnet, blev der taget gløder på et fyrfad, som hun skulde gå over, for at barnet ikke skulde forhekses. Forend konen havde holdt sin kirkegang, måtte hun ikke komme i fremmede huse eller gå tværs over en vej. P. K. Jensen, Åjted.
Der var en gårdmand, alle de karle han fik, de blev sølle. Hver st. Hans nat kom konen med hendes bidsel og rystede ad karlen, når han sov, og så blev han til en hest, og hun red på ham til Troms kirke. Der blev han så bunden uden for, de ståend de var inden for og holdt kirkegang i kirken. Så red hun jo hjem igjen på ham, og om andendagen var han syg og...
I Hobro var der to karle, der vilde ud at se, hvordan heksene kjærnede i Kokkehorns bæk, ikke langt vesten for Hobro. Heksene fik og kirkegang, og karlene kunde se, hvordan de bar dem ad. De havde jo kirkegårdsmuld på hovedet for ikke at blive sete. Da de nu gik hjem og kom igjennem bommen, der i ældre tid var ved byen, tog de mulden af bovedet, men det...
Knud Gyldenstjerne søgte hans kirkegang i Trandum. Men han tykte, det var så langt, og søgte så om tilladelse til at få kirken reven ned. Hans mening var, at han kunde få kirken bygget i gården. Det blev dog ikke tilladt, men så anførte han, at der var kun 7 kjællingspring til kirken, og da blev det bevilget. Han byggede nu kirkehuset i borggården, og nu...
Konen fra Vindbæk (Vienbæk, efter: vidier) gik til Elling kirke en nytårsmorgen hvad årstal det var, det véd a ikke. Så blev hun vaer på hendes kirkegang, at der sad en sort høne i en kobberkjedel ved Remmen tæt ved, hvor Remmens mølle står. Den sad der og rugte. Så tog hun et uldent tørklæde af hendes hals og lagde ved siden af kjedelen og tog hønen...
På Hornslet kirkeklokke findes et vers på rent og smukt dansk, i hvilket malmet selv indføres således talende: Min mund er vid, min tunge lang, jeg kalder folk til kirkegang, gak ind, hør til, giv agt og lær, Guds ord af hjertet elsk og ær, betænk, hvor iiig tiden går, for døren rede dommen står. Resen VI. 59899.
På Dover kirkeklokke står: Min mund er vid, min tung' er lang, jeg kalder folk til kirkegang. peder johansen, mos sø.
da.etk.DS_03_0_00515
Ved Knud Andersens gård i Bubbel var der i gamle dage ellefolk. En gang konen i gården havde gjort barsel, gik hun ud, inden hun havde holdt sin kirkegang. Da kom én af ellefolkene efter hende og greb fat i hende, men hun sled sig fra ham og rendte hjem efter kjøkkendoren, alt hvad hun kunde, og råbte, at de skulde lukke op. Men inden dette skete, tog...
Bag ved Søren Povlsens gård her i Skjødstrup ligger en høj, der hedder Troldhøj, og der var for mange år siden trolde. Der var en mand i byen, der hed Knud, hans kone havde ikke holdt hendes kirkegang, og så var hun en dag kommen uden for og så gået om ved højen, og der var troldene komne og havde taget hende. Manden vidste aldrig, hvad hun var bleven...
