Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ed pige her af Grønning, der hed Ma' Laster, tjente ovre i Lundø. En dag var mand og kone gået i kirke, men datteren og pigen var hjemme. Hun var meget for at se i bøger, og sa tik hun fat i en bog, der var kommen ud af mandens skab. Huu læste kjønt højt i den, og der stod: Vil du tale med Mikkel, så kast om. I det samme kommer datteren ind og er så rødi...
I Raklev levede der en mand, som ikke sparede på skillingen og gjærne vilde vise sig. Så blev det knapt for ham, og i en fodertrang tid mente han, at det kunde være godt at komme i kast med Fanden for at blive hjulpeu ud af sin forlegenhed. Men Fauden blev borte, og kreaturerne måtte han jage ud på de nøgne marker. Så hændte det en dag, da det sneede...
Der var to brødre, der byggede Ikast kirke, den eue hed Jander Pedersen og var en kristen, den anden hed Blære Bure, og var en hedning. Jander begyndte at hygge, men så slap hans penge op, og broderen byder da til, at hvis han kuude få lige så meget jord, som han kunde omride, mens præsten var på stolen om søndagen, så vilde han gjøre den færdig. Det gik...
Den gang jeg tjente i Engesvang, skulde jeg en dag gå over til konens moder, der hed Skov-Ane, og hente en bog. Jeg måtte ikke se i den, blev der mig sagt, men jeg dristede mig dog til det, og på foden af hvert blad stod med store røde bogstaver: Kast længere om! Da kunde jeg nok mærke, at det ikke var rigtig fat med den bog. Det måtte være Cyprianus. J....
En tjener, som for nogle år siden tjente en etatsråd, hvis kone var den største åserkvinde i hele landet, havde den slemme vane, at han føjede til alt, hvad han sagde: Som sandt nok er. En gang havde tjenestepigen skjældt ham liderlig ud, og han kom derfor ind til herren og bad ham revse hende for hendes fornærmelser, ti det er dog uforskammet, sagde...
Mølleren i Åstrup Mølle sønden og vesten for Hjørring han bliver syg og ligger for Døden. Så havde han 800 Rigsdaler i ene Sølv, og dem vilde han have med sig i Graven, så han forlangte, de skulde lægge dem i Kisten til ham, som da også blev gjort. Nu kommer Præsten derned til Begravelse, og han fik det at vide med de Penge. Men så vilde han ikke kaste...
Der var en Mand i Vile, han blev syg og lå i 7 År. Det var tæt i Nabolaget ved mine Forældre, han boede. Der var ingen, der skulde gå til om Dagen og sige, der var Liv i ham. Så søgte de jo meget for ham både på den ene Måde og på den anden Måde, som en kan jo nok tænke. Så var der en anden der i Nærheden i det samme Sogn, han havde været henne til...
da.etk.DSnr_01_0_00420
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
En kone oppe på Agersø var en slem heks og gjorde megen fortræd. Hun havde en datter, der tjente i Hvidbjærg på Morsland, og hun havde lært en del af moderens kunster. Samme pige lærte det fra sig til en anden pige, hvis fader hed Sem. Så gik Sem til præsten og beklagede sig over, at hans datter havde lært sådan noget skidt. Præsten svarede, at pigen...
Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...
