Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
142 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: karet
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
da.etk.JAT_06_0_00715
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
da.etk.JAT_02_0_00053
Degnen Hr. Brons i Skamby kunde på den sorte tavle gjore de såkaldte regnekunster eller hegsekunster, som han kaldte dem. Et af børnene skulde tænke på et tal, multiplicere det med et andet, så dividere det o. s. v., og han kunde da nævne, hvad for et tal det var. Han var en meget dygtig kortenspiller især i polskpas. Desuden kunde han, når folk holdt...
da.etk.JAH_06_0_00659
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
da.etk.JAH_06_0_00650
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
da.etk.JAH_04_0_00354
I véd nok Kirsten, da hendes datter blev gift, da var a med. Det var ret et fint bryllup, og det stod i Randers. Kirsten gav datteren en fløjelstrøje og et vadmelsskjørt. Så satte hun fløjelstrøjen på skjørtet, og så blev hun. lige te det sturrede. Da a så kom til Randers til brylluppet, da kommer de kjørende med nogle kareter, og så vidste a ikke,...
da.etk.JAH_04_0_00218
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 3—4 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så...
Efter 1801 blev det langt bedre på Dallund, men om end den nye herre var nok så god, var der dog så langt til de fleste marker, og det kunde da kun gå langsomt med al ting. Når de hostede, blev kun det halve slået af, og når de kjørte ind, tabtes det halve på vejen. Værst var det for dem, som skulde rive vej, de kunde fa mange læs at kjøre ind. For at...
da.etk.JAH_02_0_00216
En mand, der hed Rasmus, førte proces med herremanden på Holmgård, Lotrup. Han kjorte hans korn ind, når hans tid var, for han sagde, at de kunde komme og tage tiende, når tiden var, ellers tog han det, og så fik de jo ingen tiende, han vilde ikke vente. Ham sagde han jo også du til, for han sagde du til alle folk. Så blev herremanden fornærmet: "Siger...
da.etk.JAH_02_0_00129
l'å Engelsholm skal der i det blå Tårnkammer altid være en Seng opredt, og hver Nat kommer der en stor sort Puddelhund og ligger i den. Om Morgenen kan de så se et rundt Hul i Sengen, hvor den har haft sit Leje, og bliver Sengen ikke redt, så bliver der sådan Uro på Gården. Der skal også gå en hvid Dame på Slottet. Ejeren af Gården var en Gang ude at...
da.etk.DSnr_06_0_00218
Jeg var i Kjøbenhavn og var Opsynskone i Fængselet på Kristianshavn. Hver Aften gik jeg mig så en lille Tur over Knippelsbro op imod Kristiansborg Slot. Så en Aften ser jeg henne langs med Gammelstrand to hvidskimlede Heste komme for en Karet, og det så ud, som den var overlæsset, for Fjedrene klappede sammen, og Hestene de dampede og stod ligesom i...
da.etk.DSnr_06_0_00055
En Karl arbejdede ved et Teglværk i Kibæk, hvis Ejer var Frimurer. En Nat, han sad ved Ovnen, så han en Karet, forspændt med fire sorte Heste, kjøre lydløst op foran Ejerens Dør, og en Mand steg ud, hvorefter Kareten lige så lydløst forsvandt igjen. Assing S., Hammerum H. Opt. af Mikkel Sørensen.
En gammel Præst i Våbensted han var nede til Selskab hos Godsejeren på Nielslrup. De kjørte så hj em om Natten, men da de kom lidt ud på Vejen, kunde Hestene ikke slæbe Vognen; Kusken piskede på dem, men det var lige nær. Så siger Præsten: »Du skal tage det højre Baghjul af og binde op bag på Kareten.« — »Så kan vi jo ikke kjøre,« siger Karlen. »Jo—o,...
da.etk.DSnr_05_0_01123
Rasmus Nielsens Søster så for få År siden et hvidt Damegjenfærd i Stuerne på Rugård, og han mindes også at have bort, at det Gjenfærd, der kom kjorende i gloende Karet og selv var gloende (se herom Timmermanns Meddelelser i Skattegraveren) standsedes på den Måde, at der blev malet et Frescomaleri deraf på en Væg, og da Gjenfærdene kunde se dem selv, så...
da.etk.DSnr_05_0_00621
Min Mand tjente en Gang på Lindenborg som Staldkarl. Så en Nat vilde han gå ud og flytte Bæsterne, før de skulde på Arbejde, og han tager så et Dækken over sig og tager Bindhunden med sig. Da han så havde flyt Bæsterne, lagde han sig ned der ude, til de skulde flyttes igjen, for at de kunde få noget til Livs. Da gav Hunden sig til at mysle og pibe og...
da.etk.DSnr_05_0_00176
Jens Steffensens Kone i Ladby ved Kjærteminde kunde altid se så meget, og hendes Søn Steffen Jensen kunde også. Han lå ved Moderen om Natten, og så sagde han: »Hvad er det for noget, Moder?« Han så nemlig nogle hvide Skikkelser henne på Gulvet. Hun svarede: »Det er nogle Engle.« Et Sted var hun i Besøg og sov i deres Storstue om Natten. Da vågnede hun og...
I min Tid har der tjent en Kusk på Trudsholm, der hed Karl Thomsen. Han kom en Aften kjørende hjem og holdt og spændte fra i Porten, da en anden Karet i det samme kom kjørende ind. Han hørte det tydelig komme raslende og klingrende. Nu skyndte han sig at spænde Skaglerne fra og jog Hestene ind i Stalden, for han blev ræd, men han så ingen Ting. Under...
da.etk.DSnr_05_0_00165
Billesborg er bygget af Christen Bille og har Navn efter ham. Han kommer ofte kjørende om Natten ind i Gården i en Karet med Kusk og Tjener og med fire Heste for; de svinger rundt i Gården og kjører så ud igjen. En Nat vilde en af Tjenerne på Gården se nøjere til, hvad det var, og sprang ind i Kareten. Men nu kom han ud på en sær Færd, for Kj øretøj et...
da.etk.DSnr_05_0_00151
En Aften kom der en Karet kj ørende ind ad Porten på Bøgsted og svingede op for Døren, og så kjørte den ud igjen. Vi kunde se, det gnistrede på Stenbroen, og vi hørte, det slog Skrald med Pisken oppe for Døren. De tændte så Lys og kom ud i Døren, men da var der ingen Ting, det var jo væk. Vi Karle stod i Stalddøren og hørte det. Hostrup var en Aften i...
da.etk.DSnr_05_0_00005
Skomager Clausen, der blev henrettet 1839, kom hertil som Svend, og da hans Mester døde, giftede han sig med Enken. Hun ejede et lille Hus oppe på Blegbanken, som nu er kjøbt af Kommunen og så revet ned. Konen var meget ældre end han og ret vanskelig at omgåes. De kom dårlig til Rette og blev da enige om at skilles ad. De gik så til Provst Lerche...
3