Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var én et sted, der skulde manes, og han var nu så farlig til at gå igjen. Så var der tre præster om det, og de var samlede og sad hver med et lys inde ved et bord. Da kommer der en kapellan ind, han havde hørt om dether, og han satte sig ved siden af dem. Så spurgte han, om de troede nu, de kunde gjøre ham i stand. De så efter ham og lo, de tykte...
Der var en gang en præst i Rønninge, som blev syg og døde. Hans efterlevende hustru blev gift med en kapellan, som hendes mand havde holdt sig. Denne forstod ikke at omgås hende, og hun talte hver dag om, hvor godt hun havde det, da hendes første mand levede. En dag var den unge præst til bryllup i Rolfsted sogn, og da han så kjørte hjem, mødte han den...
En frue på Essenbækgård gik igjen. Så kommer hun til røgteren, der var ved at røgte ind, og siger til ham, at der skulde stå sådan et stort slag på gården i aften; men havde det ikke været ham, den sortmusset hund, der kom over Sønderbro, så skulde hun nok have tumlet dem. Der kom nemlig seks præster den aften og skulde mane hende, og de havde alle seks...
I en gård i Gl.-Skrøbeløv boede en mand for henved 90 år siden, som ved sine to brødres hjælp slog en kræmmer ihjel og brændte hans lig i bagerovnen. Men da gjerningsmændene døde, og en anden fik gården, blev det galt med spøgeri. Ja, det gik til sidst så galt, at mændene i byen måtte skiftes til at holde vagt i gården. Hestene slog sig løs i stalden og...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
På Svenskekrigens tid (165860) var Jens Foged ladefoged på Volstrnp i Hjerm sogn, og så kom Svenskerne også der og forte et vildt levnet med dobbel og svir. En dag var nogle officerer blevne berusede, og dette benyttede Jens Foged sig af og stjal en stor pose fuld af penge, som fjenderne havde stående. Der var kun en tjenestedreng, som mærkede det, og...
Hr. Jørgen Jensen Vejle var præst i 40 år, deraf i Ingstrup de 35, blev provst i herredet 1573. Med sin hustru Karen Lavritsdatter havde han 17 børn. I hans dage bestod Ingstrup pastorat af 4 sogne, men deraf blev efter Frederik II. resolution af 1571 Kjetrup sogn nedlagt for sandflugtens skyld, og kirken nedbrudt. Herfra skriver sig verset: Hr...
Hr. Peder Thomæsen havde forhen været munk i Børglum kloster, og var en af de lærde mænd, som har underskrevet ordinantsen på latin, var og med pårigsdagen i Kjøbenhavn 1530. Han satte en kapellan i Junget kald, rejste derpå udenlands, kom hjem igjen magister og blev siden superintendent over Børglum stift og residerede i Børglum kloster. Junget liber...
Hr. Anders Sørensen Stub i Junget, giftede sig med datteren i kaldet, Johanne Christensdatter. De avlede sammen 20 børn, meu af de 17 første døde 7 sønner i rad efter hverandre. Da lovede hr. Anders et løfte, at dersom Gud vilde give ham endnu eu søn, vilde han holde ham til skole, om han end skulde sætte præstekjolen ud derfor. Derefter hlev ham født 3...
Der var en præst i Fruering, der hed Rasmus Møller, han havde rødt hår, derfor kaldte folk ham Røde-Ras. Samtidig var der en præst i Astrup, der også hed Rasmus Møller, og ham kaldte de Sorte-Ras, fordi han havde sort hår. Det var for resten flinke folk begge to. En gang traf jeg kapellanen ved domkirken i Viborg, og for ham kom jeg til at fortælle om...
Hr. mag. Jens Abbed var alene præst 1 år 6 måneder. Han faldt da i en sygdom, hvorover han tog en kapellan. Nogle siger, at samme kapellan blev ihjelslagen af bønderne i våbenhuset, men præsten døde på Rugård. Lyngby liber daticus. Hr. J. Abbed døde 1566.
Min moder fortalte, at i det sydvest tårn på Visborggård er et kammer, som kaldes Mammesellens kammer, og der spøgte det, så ingen kunde ligge der om natten. Så var der en kapellan i Skelum, som manede hende ned osten for gården. Hun bebrejdede ham, at han en gang havde stjålet en firskillingskage. »Ja, det har jeg også,» sagde han, »men det var af nød...
Sofie Amalie Lindenoiv var en datterdatter af Kristian IV. og blev gift med friherre Klavs Då til Dåsholm, som blev ombygget og efter hende fik navnet Lindenborg. Dette ægteskab blev ikke lykkeligt, ti fruen var af en meget slet og udsvævende karakter, og hun lagde sig efter fremmede mandfolk, navnlig en kapellan i Blendstrup, og Klavs Då var måske i...
Knud Gyldens/jerne på Stubbergård havde gjort så mange skurkestreger, medens han levede, så han ikke kunde få ro i graven, men så snart det blev mørkt, måtte han vandre fra kirkegården til gården, og der gjorde han sådan et spetakkel, så ingen mennesker kunde være der. Endelig var der en kapellan, som dristede sig til at vove en dyst med gjengangeren,...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
Kjetrup kirke er nedbrudt, og sagnet går, at præsten, hr. Jørgen, lagde Kjetrup øde, fordi han ingen kapellan vilde føde. Der er endnu spor af kirkepladsen og kirkegården. lærer christensens kone, tolstrup.
da.etk.DS_03_0_00681
Det var i foråret, som min moder hun dode i avgust måned, da vågnede a en nat og tykte, a kunde høre noget sang, men a kunde ikke rigtig blive klog på det. Så sætter a mig op i min seng og siger: «Jens Kristian, kan du hore, det synger ude i hughuset?* Han svarer: «Læg du dig blot ned, du kan al tid høre så meget.» Men han sagde ikke, om han kunde høre...
En stor del af de kjæmpehøje, der ligger om Snoldclcv, lod præsten udgrave, men så længe solen står på himlen, råder mennesket, når den synker, kommer troldtøjets tid, og derfor må man aldrig grave i en høj længere, end til solen går ned. Det vidste præsten cgså meget godt, men han var så ivrig på det, og derfor forså han sig en gang, da han lod en høj,...
