Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Pastor Schmidt i Nagbøl holdt meget af at skjænke de folk en snaps, der kom ind til ham, og han havde et skab med flere hylder inde i sin stue, hvor der var en del flasker med drik af forskjellige farver. Når nu nogen kom ind og havde talt lidt med ham, gik han hen og lukkede skabet op, pogede på flaskerne og spurgte: Hvilken kulør skal det være? Så fik...
Karen Mørk rendte om kap med Pevverskrædderen over mosen. Han var meget for kommers, og så fik han det væddeløb stilt an. Hun var springhalt. og han mente let at kunne løbe fra hende. Men hun gav forst nogle småklap med den ene fod, gav så et stort spring med den anden, og så atter nogle småklap. Hun løb lige godt fra ham, og han var så Uheldig at falde...
Jens Dige var fra Digegård i Nors, og det var en rigtig spilopmager. Han var kjendt med min bedstefader. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de skulde kappes til Tisted. Bedstefaders kone ser, at han klæder sig så forfærdelig let på, og spørger ham så om, hvorfor han gjør det. Jo, han skulde i følge med en gal mand. Den anden kommer omsider og...
Kappelstenmarkend er et hestemarked 4. eller 5. juni. Før holdtes det vest for Tisted på en grund, som kaldtes Kap pelstiin, nu holdes det inde i Tisted på det nye torv. Rævs. K. J. Lyngbys samling.
Den svenske konge kaldtes også pustkongen og boede i Bilidt ved Bangbostrand. Han kunde lobe så forfærdelig. En gang havde han væddet med en kjorende mand om, at han kunde lobe om kap med ham til Hjørring og tilbage igjen. Så havde han et ærende på Hjørring apotek, og de der inde var i ledtog med den kjorende og gav pustkongen en slem dram. Da Jian kom...
Vi har også haft majtræet her. Det var en stor poppel, et rigtig smukt træ med stor krone, men nu er det ryddet. Det var behængt med krandse majaften. Både karle og piger skulde pyntes med stads, og så dandsede vi omkring træet majdag med musik til. Der blev kastet lod om, hvem der skulde være majkonge og majdronning, og de var udpyntet mere end alle de...
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
Når pigerne er 20 år, siger man, at de er ved det gode håbs forbjærg. Når de er 25, så er de ved det grønne båbs forbjærg, og når de er 30, er de ved kap farvel. Pastor Mørch, Nørre-Nærà.
Kreaturets tøjring i rug- og bygvangen. I disse vange la almindelig nogle af de længst fraliggende agre udyrkede, og disse anvendtes almindelig til tøjregræs for nogle af de bedste heste og køer, og Når høet var høstet af engene, toges atter noget af det bedste kreatur i tøjr. Da engenes aftøjring var fadles for alle. så gik det her om kap og i sus og...
Biskop Bloch i Viborg var meget fordrukken. Der har boet et par jordemoderfolk ber i Bjærggrav, og de havde tjent barn begge to. manden som tjener. Han hed Jens Ris. Det var en slemme dreng. Bispen drak om kap med barn, og der imellem sloges de. Lavst Jensen, Bjærggrav.
En præst i Gjørding red til kirkerne, og degnen gjorde ligeså, han var nemlig kirkesanger til alle tre kirker og skulde altså samme vej som præsten. De fulgtes tit ad, men somme tider kunde de ikke forliges, og så vilde præsten ride fra ham. Degnen skulde jo være der lige så tidlig som han, og så red de om kap, og menigheden kunde stå ved kirken og se...
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
Jens Degn var en degnesøn fra Klejtrup, Han gik omkring som kræmmer, men var ellers sà meget dævels til at rende, ja, han kunde rende om kap med en hare. Et sted kom nogle hunde efter ham. og sa vilde de sneve dem. men han sagde, at det skulde de ikke gjøre, for han kunde godt rende fra dem. Sà rendte han, og hundene bag efter, men de kunde ikke nå ham....
I véd nok Kirsten, da hendes datter blev gift, da var a med. Det var ret et fint bryllup, og det stod i Randers. Kirsten gav datteren en fløjelstrøje og et vadmelsskjørt. Så satte hun fløjelstrøjen på skjørtet, og så blev hun. lige te det sturrede. Da a så kom til Randers til brylluppet, da kommer de kjørende med nogle kareter, og så vidste a ikke,...
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
Til skagegilder havde de og hinandens piger. Når de havde skaget et par dage, skulde de den sidste aften til at dandse. Ikke mange havde sko, men sa dandsede de jo i træskoene. Der dandsedes i folkenes uderstue (o: kjøkkenet), som var temmelig stor, eller også i kakkelstuen. Karlene dandsede i deres hvide vadmels-undertrøjeærmet med hvid vesteryg, hvide...
En gang kom der bud fra Stubbergård til Trandum, at de skulde komme og kjøre mog. Min moder skulde så kjøre, for min bedstefader var simpel og en krøbling. Naboen Jens Pedersen havde fede bæster og var så godt kjørende, men moders var ikke så gode. Nu skulde de jo kjøre visse læs. Jens Pedersen vilde altid kjøre om min moder og hjem i gården og have...
Når det sidste korn skal bindes, går det lystig med at kappes, ti den, der binder det sidste neg, han binder soen, eller den gamle, og det er ingen for. Når det sidste læs kjøres hjem, så er den gi. gjærne med, hun er da pyntet med et forklæde, en gammel hat og anden stads og står ret op på læsset. Sa går det i trav op for gangdøren, og husmoderen må da...
En Gang kom Lavst Glavind til en Herregård her nør nede. Så siger han til Karlene, te hvis di vilde give ham en Firskilling hver, så vilde han krybe gjennem det pommerske Træ, der lå. Ja, det gik de ind på. Så begyndte han med hans Kunst, men i det samme kom der en Tjenestepige med et Forklædefuld Græs, og hun stak i at grinne. »A kan ikke forstå,« siger...
