Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en ko kaster kalven, skal man halshugge denue saltiende pæ et dørtræ og så grave æ bele krop ned på en korsvej, sideu solen er nede. Inde midt på en mands mark duer det ikke, altså skal korsvejen være ved et markskjel. Man kan også kaste kalven levende ned uuder dørtræet. Det blev prøvet hjemme i min drengetid. Kristen Ebbesen, Egtved.
Det skal også være godt, når køerne vil kaste kalvene, at grave eu kalv, der er kastet, ned inden for nodsdøren. Koen, der har kjælvet, skal baglænds ud af døren oven over stedet, før nogen anden ko kommer ud. Anders Svendsen, Stejlbjærg.
da.etk.DS_07_0_01795
Når en ko ikke kan få kairen, skal man give den et bugorrneskind ind eller i alt fald ni led, så skal kalven nok vende sig ret for fødsel. Thomas Kristensen Norge, Rødhus.
En sygen, der kaldes jeddervol, hjemsøger kreaturerne næsten hvert år. De bliver lamme, huden bliver oppustet og kan knase, når man stryger hen ad den, som om der lå papir underneden, og så døer dyret. Min søster havde flere, der dode. Der var en gammel mand, som kunde skrive for den sygen. Havde de en spæd kalv, der skulde leve, så hentede de ham, og...
Mens jeg tjente på Hovgård, kastede køerne deres kalve ind ad en kant, og vi hængte rævekroppe op og søgte dyrlæger, men alle råd var foigjæves. Ejeren hed Pedersen og havde været apoteker i Kjøbenhavn, men havde solgt apoteket dér og kjøbt Handbjærg-Hovgård. En aften var jeg iude i en smugkro på Hvam hede, og der sad en person, som var landløber og...
da.etk.DS_07_0_01733
I min gammelmo'rs fødegård, Hidgård i Solbjcerg på Mors, kuude de ikke lægge kalve til. Når de havde haft dem en tid, så sprang de op og ned ad væggene, og så var det snart forbi med dem. Det var nok en gammel kones skvld, der boede i en gård ved siden af, Vangsgård, den ligger ved siden af landevejen fra Vilsund. Hun gjorde sig til eu hare og sprang...
Et sted i Særslev på Mors havde de sådan ulykke på deres køer, de vilde kaste kalvene, og der var aldrig lykke med deres kohold. Visse morgener kunde pigerne komme, og der var s!et ingen mælk at få af dem. Så rejste manden til den kloge kone i Himmerland og vilde have råd. Han fortæller jo det hele, som det var. Ja, det var ganske rigtig, siger konen,...
I Hodde var en mand, der kunde ingen kalve dræje (drage op). Han kunde nok få dem til at leve en tid, men når de kom så vidt, at de skulde ud på græs, blev de helt desperate og rendte omkring, til de blev løse, og stak så af ned ad Hodde by til og så ud i åen. Det tog jo alt opdræt i gården for dem. Så søgte de råd hos én, der bildte sig ind, at han var...
Min faders moder i Yding stod en dag og gav en kalv mælk, som de vilde have lagt til. Så kom der en kone fra den samme by der om og siger: »Ha-a sikken dejlig steg der kunde blive på den kalv.« »Ja, du kunde da nok nøjes med noget mindre end en steg af den«, siger min moder. Om natten så doetkalven, og konen kommer der om anden dagen. »A tykker, du ser...
Ved mine bedsteforældre, der boede i en gård i Jelling by, var der sådant uheld en tid. Bierne sværmede om vinteren og lå og var døde. En ko skulde få kalv, men det gik langt over tiden, til kalven bavde fået horn inde i koen, og de måtte til at slagte den, da den ikke kunde føde. De havde også et par heste, der kom løbende hjem fra marken og døde med...
Når kalven bliver født, så sidder der noget imellem klovene, det skal én give koen, for at den kan blive ren. Postbud Pedersen, Fredericia.
Det kan undertiden hænde i en bondegård, at enhver spædekalv, som sættes ind i en vis bestemt bøvl for sig selv, døer, inden den kan bindes i bås. Det bedste middel derimod er en gang at få én til at forære sig en kalv. Men slige uheld kan også skyldes visse årsager og afhjælpes ved at fjerne disse. Således søgte en gang en mand til en klog kone og...
Der var en mand i Stenbroen i Tårs, der hed Kristian Stenbroen. Det er syd for Borup. Så kommer der en kone derind og vil forlange noget mælk, de kaldte hende Støv-Karen, og hun boede i Støvhuset på vejen til Sæsing. Ja, siger konen i gården, hun kunde ikke godt i dag, for de havde en ko, der havde fået kalv, men når hun kom igjen, skulde hun få alt det,...
I en gård i Årestrup vilde deres kalve ikke leve, og så hentede de en heksemester vester fra, han hed Jern Ilder. Han skrev så mange sedler og puttede ind runden omkring. Så var der en revne i dørstolpen, og dér satte han også én ind. Siden, da det gav blæsevejr, var den lokkedes ud, og en tjenestedreng fik fat i den og læste: "Giv dine kalve både halm...
En mand, som har tjent i Voermark, har fortalt mig følgende: "Da jeg tjente der, havde vi altid uheld med vore kalve; når de var vokset noget til, så lå de gjærne om morgenen og var døde i båsene. Vi hentede den kloge mand fra Frørup; han kom en aften, da det var et forfærdeligt mørke og regnvejr. Jeg tilbød ham at følge ham ud omkring med en lygte, han...
Deres kalve i Aggersbøl døde. De fik tre røde prikker over næsen, og så døde de. Vor nabo har tjent der i den tid og har set det. Så fik de bud efter den kloge mand i Smidstrup. Han kom der om aftenen og blev der natten over. Om morgenen kom han springende ind til folkene, før det blev lyst, og inden de var oppe, i hans bare undertøj og siger: "I har...
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
Når en ko har kjælvet, skal man sætte kalven et øjeblik ind i bagerovnen, så kan den ikke forgjores af nogen. Jørg. H.
Inden man tager fat på en nyfødt kalv, skal man grihe tre gange i møget bag ved koen, og kalven skal man svinge tre gange op over koen. Det er der lykke ved. Nogle siger, det måske stiltiende. Erslev. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_07_0_01172
