Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fader var soldat i ni år og lå der oppe på Falster som rytter. Så havde han sand våd tilfælles med en anden der, og de gik og fiskede om natten. Ligesom de gik og fiskede der ved det sted, hvor spøgeriet (Marri-pytten) vandrede, så kommer der en store ting i deres våd, ligesom det kunde have været en kalv eller et ungnød. De var nær aldrig at have...
På en herregård var en gang en gammel rogter, der skulde passe køerne. En aften skulde en ko kælve, og rogteren skride våge for at se til koen en gang imellem. Da han kom ud, havde koen kælvet. «Bø!» siger kalven. «Det var pokkers rart,» tænkte den gamle, tog kalven nok så behændig og bar den hen i kalvestien, men til hans store forbavselse beg\odte...
Gårdbukken på herregården Bratskov narrede pigerne. En ko fik kalv, men «den gik i sin moder igjen», da de kom. Råbte igjen til dem, anden gang og tredje gang. Så smed de kalven i møddingspølen, men hørte da, at gårdbukken lo, så det gjaldede i hele gården, for nu havde koen virkelig fået kalv, og pigerne havde kastet kalven der ud i steden for gård...
I en gård i Lgitslevmagle var der spogeri ude i stalden. Det hændte undertiden, at hestene var flyttede om i stalden, og at den ene stod inde i et honsehus om morgenen. Så en aften var der da en farlig brolen imellem køerne. To af karlene tændte lygten for at gå ud og se, hvad der var på færde, og så var det en ko, der havde kælvet. Kalven lå der, og...
En gang havde de i Kolbg præstegård en ko, der skulde kælve. Nu blev karlene en nat vækkede ved, at der blev stor uro i kostalden. De gik da derover i den tro, at koen havde kælvet, og tog i den anledning en løb (halmkurv) med for deri at bære kalven bort. Da de kom derover, fandt de også kalven liggende bag koen, de tog den så og puttede i løben og bar...
En gammel kone fra Hedehusene i Olgod fortæller, at hun som pige tjente oster på og skulde sidde oppe ved en ko, der vilde kælve. Den kalvede, og hun fik kalven i en stovte og kjorte den over ad fårestien. Men lav hun så væltede den af støvten ved doren, så stod den op og slog en skranni af hende. Det var jo nis. Niels Tranbjærg, Tirstrup.
Der var nisser på Staby-Kjærgård og Brunbjcerg, to gårde i Staby. Alle dem røde køer der var i gårdene, dem fodrede de så godt, og de blev så tykke og fede. En aften kom pigen der på Staby-Kjærgård ud at malke, og så var der en ko, der så ud til at ville kælve. Så fik hun en af karlene til at komme ind at hjælpe hende og være der ved den. Det stod så...
For en hundrede år tilbage da tjente der en mand på Lindbjcerg som rogter, og han hed Nis. Det var i den tid der var nisser til, og når nogen gjorde nissen fortræd, så hævnede han sig. En ko stod for kalven, og så gjorde han sig til kalv og lod Nis slæbe af med sig og stod så og skranniede af ham. Sådan havde nis spil af Nis. Jorgen Andreas Lavrsen,...
Nytårsaften, den gang de havde fået deres nætter, gav de dem til at spille kort om pebernødder på Hestehave. Så var der sådant et levnet på hunden. Den stod bunden uden for stalddoren, og Jens Hårby vilde da ud at se, hvad der var ved det med den. Så kunde han se, det var gårdboen, der drillede hunden. Han sad i et svalehul oven stalddøren og puttede så...
Uden for Legeveds vang sønden til der ligger en hoi, som kaldes Kalve kulle. På samme hoj er en stor sten, i den sten er et stort hul, som en elveko haver født en kalv udi. Som nu denne kalv var fød, løb elvekoen straks frem til byen til en kilde og drak af hende. I det samme kom der en kvinde at hente sig en spand vand af samme kilde til at lade i sin...
For min fader kom her, var der ellefolk her i gården. Deres kalve vilde do for dem. Så en dag korn et lille elle-kvindemenneske og sagde, at de skulde flytte deres kalve, for de piste ned til dem. Anders Olesen, Dostrup.
da.etk.DS_02_A_00114
Der fortælles, at her i en gård boede ellefolk, som voldte, at deres kalve al tid døde. Så en dag, folkene var ved at bage, og det var en klingrende frost med snefog, kom eliefolkene ind for at varme sig ved ovnen, og sagde: «Det hytter og fytter i åd, mower!» Konen, der var vred på dem, fordi de ødelagde kalvene, vilde jage dem hort, men fik til svar,...
Ole havde kun en helmisko, der levede af lyngen i klitten om sommeren, og til en forandring lyng med kålblade om vinteren. Den kunde næppe bære sig selv, mindre trække ploven. Da fik han dværgmanden i Salyjerhijw til at hjælpe sig o. s. v. Dagen før kampen fik Oles ko kalv, og da manden var gaet for at få en håndsrækning, slagtede konen kalven, hængte...
Det var en aften, vi var ude at lede om vore kalve, pigen og mig, og da vi nu står tæt ved Egehøj og ser efter dem, giver det et rabalder inde i højen, som om den helt skulde styrte sammen. En karl, der tjente her i gården, ban lagde sig til at sove der på højen, og da han vågnede, lå han nede i en dal, der er inde i vores skov, den kaldes Wåstidal. Der...
"Vandet fra jert kalvehus drypper ned i hovederne på mine børn, og så skråler de, indtil jeg har klemt kalven ihjel." .... Det lignede grå sten, hun havde i forklædet. Blev vred og kastede det ind i hønsereden. "Der kan det ligge, det mog." D. J.
Hor nede i Vesterland var en kristen kone, som bjærgmanden havde fået hold i. Så skulde hun gjore barsel, og der skulde et kristent kvindfolk til hende. Dem, der boede oven på, vidste ikke af, at der var sådan nogle underneden dem. Da nu bjærgmanden kommer og forlanger konen til at folge med, spørger hun om, hvor de boede. Ja, det var deres næste nabo....
I gården, hvor mine forældre boede, havde de uheld på mange ting. Men så sagde dværgen til dem, at de måtte ikke lade deres kalve stå der, for de piste ned til dem, og så brækkede de halsen på dem, derfor mistede de dem. Ane Noer, Vilsted.
Svend Felding var brevdreng fra Århus og til Akjær, og der var på hans vej flere høje med trolde i. Der var én af dem, de kaldte den sorte tyr, og én, de kaldte de n rode tyr. De to trolde lå bestandig i spektakel med hverandre. Den sorte tyr var Svend Felding gode venner med, men den rode tyr var altid efter ham. Så flyede den sorte tyr ham en stor...
Svend Felding skal have beboet Akjter, men var skriverdreng fra forsten af. Der var en ellekjælling i et morads, og en trold i en banke inde i skoven ved siden åpå. De to var kommen i trætte, og så kom ellekjællingen til Svend en aften, han gik uden for, og bad ham hjælpe hende at fælde trolden. Så flyede hun ham et sværd, men det var for tungt, og så...
I en gård i Tommerup øverste gade eller Nørregade boede for mange år siden en mand med sin kone, og en aften da konen gik op bag Strusbjærg med mælk til sine kalve, blev hun borttagen af bjærgtrolden og fort ind i bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et år. Manden, som savnede sin kone, tænkte nok, hun var i bjærget, og omsider fik han en klog mand...
