Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en mand i Knude i Hvejsel, de kaldte den gale murmester. Han var fuld af spilopper. Han gik omkring og kalkede for folk. Så kom han også over til præsten i Hjortsvang og skulde kalke der. Da siger madammen, te når han nu vilde passe på og ikke spilde, så skulde han få en rigtig god frokost. Ja, når hun vilde det, siger han, så vilde han love,...
Folkene i Ejerting og Rødding hugger træ op og kjører hen og sælger til markederne. Sådan havde deher skovboere en gang været til marked i Varde med trætøj, det var i efteråret ved novembers tid, og det var mørkt, da de kjørte hjem igjen. De skulde om ved Kalvslund kirke, og i det samme de kjørte der forbi, kom der en stor byge. De var flere vogne i...
En gammel døv skrædder i Tranebjærg tjente om høsten ved en mand. der drev hans lod. Så siger manden en dag: I morgen så kommer a ud at så rug for dig. Skrædderen mente, han spurgte om, hvor han ellers arbejdede, når han ikke var der, og svarer så: A er nede på Per Jensens sandagre. -A, du er en døv pranger, Syv skjæpper, Han mente jo, han havde...
Peder Frederiksen her i Astrup har fortalt mig, at da han i 1850 var kommen hjem fra krigen, traf det sig en dag, han var her inde i byen, at ungdommen var ved at springe buk på pladsen her uden for min butik. Da han nu havde set på løjerne en tid, sagde han til nogle andre, som stod der, om de vilde slå et væddemål med ham om, at han kunde springe over...
Endnu anforer jeg som noget rart, at indbyggerne af Jandrup sogn af de omliggende kaldes (dog ligesom for skjæmt) Jandrup adel, hvortil er årsag, at deres opførsel både henne og hjemme er i almindelighed mere reputerlig og civiliseret, end man gemenlig finder hos bonder. Man finder deres huse rene og pyntede, udentil er de kalkede og af høje og (brede?)...
Snart det hårdeste arbejde, a har været med til, det var at slå kalk. Oppe i Hvirring kirkes våbenhus var en bænk, og når folkene i byen skulde have kalk, blev det båret derop, og så blev det først banket tort med en kølle af to kvindfolk for det var altid kvindernes bestilling. Derefter kom der vand på, og nu blev kalken tværet så længe, til den var...
I ældre tider havde småfolk pottekakkelovne. De kaldtes pottekakler og var opsatte af kakkelpotter. Fattige folk kunde ikke evne at anskaffe sig ret mange potter eller vedligeholde dem, da der tit gik én i stykker, ja, de hjalp sig endog undertiden blot med fire, medens så siderne og ovret var murede op af teglsten og ler. Hvis disse teglsten var...
Når de skulde kline og kalke her i Dønip i forrige tider, skulde pigerne op i hvidlergravene i Yding skov og have en posefuld hvidler. Det kalkede de med, om også det var inden døre, og de brugte aldrig anden kalk. Det smittede jo af, så snart de rørte ved det, men det så nogenledes ud lige strags, og de havde ikke råd til at kjøbe kalk. Også...
Der er en Gård i Astrup, de kalder Skoven. Der havde de en Søn, og det var i de Tider, da Børnekopperne grasserede så stærkt mange Steder. Sønnen var nu så dygtig til Jagten, og der var tit Jagt i Skovene der omkring. Når de så var ude på Klapjagt, så havde han altid Held med sig, og alt det, han pegte på, det faldt. Men så får han Kopperne, og de var jo...
da.etk.DSnr_06_0_00243
Borke Rud har boet på Sæbijholm, og han stod i Ledtog med den Slemme. Omkring Sæbyholm Skov er en Vold, og den skal være kastet op lige så hurtig, som han kunde ride om Skoven på sin Hest. Det er en meget høj Vold. Til sidst kom Fanden og tog ham og rev ham ihjel på Værelset. Der var Blodstænk på Væggene, og dem har de ikke kunnet få væk, om også de...
Den kloge Mand i Sillesthoved, Peder Silleslhoved, der døde ved 1820, var særlig god til at gjøre ved for Hegseri. På den Tid var ondsindede Folk slemme til at forgjøre både Mennesker og Kreaturer og Gods. Men Pejer ejede Cyprianus og forstod at bruge den. En Gang stod en Murer og kalkede i Pejers Stue, og Per sad ved Bordet og læste. Da kom der en Mand...
Der gik stadig Rygter om, at der gik Spøgeri i Uggerby Kro. Det vilde min Fader nu ikke tro, han blev ved at sige nej til, hvad de fortalte, det paste ikke, og hvor mange der kom og fortalte, de havde hørt det den Nat og det den Nat. så blev han ved at sige: »Det passer int.« Nu fik de det sådan med Væggetøj der i Kroen, og Konen og Manden og Barnet de...
Nede i Trøjborg Slotskjælder skal der en Gang have været en blodig Hånd på Muren, som de ikke kunde få væk. De prøvede både at kalke den over og hugge den væk, men den kom altid igjen. Sagnet siger, at en Herre, som boede der, blev slået ihjel af Fogeden og hans Kone, da han en Gang var der nede, og de faldt over ham, men da slog han Hånden, så blodig...
Min Moder fortalte: A har ikke set Spøgelser uden én Gang. Vi boede jo tæt ved Kirken, og så var det en Nytårsaften sådan lige i Mørkningen, da mig og min Broder Jens Kristian vi løb og legede der uden for, og da ser vi, der kommer en sort Mand svævende hen imod os, da vi nu lober der på Vejen, som førte hen forbi Kirkestetten, og vi kunde jo stå på...
En Kniplingskræmmer fra Lille-Nustrup loserede ved Jakob Bjorholms Fader i Ørdrup, der plejede han at komme, når han var på Egnen. Så kom de til at spille Kort om Aftenen, og han vandt. Lav han skulde så i Seng, fik Manden Karlen til at hjælpe sig at slå ham ihjel, og så kjørte de ham ned til en Bæk, der løber neden for Gården, og smed ham ned i et Høl,...
I Nærheden af Ringe ligger en Gård, som hedder Gludegården, og for nogle År tilbage var her en Mand, de kaldte Glude. Gården er da opkaldt efter Slægten. En Aften silde kom to holstenske Bissekræmmere til den Gård og vilde have Nattely. Manden var meget vild af sig, og da han nu havde fået at vide, at de havde en Del Penge hos sig, så gav han sig i...
Der boede en Herremand på Stjernholm, han spilte Kjæreste med en Bondepige, hendes Fader var Klokkestøber og har støbt Klokken i Horsens Klosterkirke. Så var der en Munk i Klosteret, der også vilde spille Kjæreste med hende, men det vilde hun jo ikke. Nok er det, hun blev frugtsommelig ved Herremanden, og den Gang var hun kommen til at tjene i Klosteret...
En Kammerjomfru, der tjente på Skakkenborg, var så ualmindelig kjøn og havde sådant dejligt Hår. Derved vakte hun Grevindens Misundelse, som var meget forfængelig. Nu manglede der blot en Anledning til at gjøre hende Fortræd. Da så Grevinden en Dag vilde til Kirke, skulde Kammerjomfruen sætte hendes Hår op, men gjorde det efter Grevindens Mening ikke...
På Skjellet imellem Råkildegårds Mark og Ellidshøj Mark står to høje hvide Sten, der kaldes de hvide Piger, og de bliver kalkede op hvert År. Der fortælles, at to Søstre var blevne frugtsommelige ved én Karl, og så gik de begge hen og ombragte dem selv, da det kom op, hvordan det rigtig forholdt sig, på den Plads, hvor Stenene står. De blev da oprejst...
Der var en Mand på Kjørup, der tog sig for at bygge en Kirke, og den blev så stor, og Tårnet var så højt, at det var Skyld i, at Søfolkene sejlede på Grund, for de troede, det var Spiret af en Kjøbstadkirke. Den første Gang der var Tjeneste i den Kirke, og der blev ringet med Klokkerne, da sprængte de hele Muren. Den sidste Person, der er bleven døbt i...