Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
75 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: kalk
Jeg var en gang ovre hos Maren Håning. Aller først blev man spurgt om vedkommende syges navn. Når hun så fik navnet, gik hun ind i et langt udskud, der lå langt tilbage. Den gang var den unge kone ved at tappe øl af en tønde, som lå forrest i udskudet, og døren blev da ikke helt lukket. Jeg hørte hende pladre en stor del op, og lige efter kom der sådan...
Der var en mand i Holsten, der vilde have en gård bygget, men han kunde ikke evue at lå den sådan, som han vilde have deu. Så gjorde han akkord med Djævelen, at han skulde bygge ham en gård, og den skulde være færdig med bygning, fra solen gik ned, til kokken galede, og til gjengjæld skulde manden tilhøre ham, men dersom det gik ham på, fik han intet for...
Baltser her i Karlby gik anderledes klædt end alle andre bymænd, han gik i knæbukser og blå hoser og havde en blå kjole, når han gik til alteis, og var da et helt særsyu her. A tjente ham som bitte pige og var godt lidt af ham, og derfor kunde a godt sige ét og andet til ham : »A har hørt, Baltser, ro er frimurer», sagde a. Han svarede: »Re kan min...
da.etk.DS_06_0_00047
Min bedstefader Ole Akjær og en mand, der hed Søren Jokumsen, og nogle flere de havde været i Århus med kalk fra Mønsted, og da de nu på hjemvejen kommer forbi Faldbjærg kirkegård, finder de på at spænde deres øg fra og lade dem bede på det mange græs, der var på kirkegården. Det var jo om natten, og det kunde da nok gå. Der stod sådan en skal mur af...
da.etk.DS_05_0_00889
I marts 1877 påviste en ældre Nordbyer mig en sten, siddende i den søndre kirkegårdsmur omtr. en aien over grunden, vendende ind mod kirkegården og ca. 16 alen fra kirkegårdens vestre mur. Det skal være den sten, hvormed Nordbyeme dræbte manden fra lieden, og nogle røde pletter i kalken omkring stenen var mandens blod. Efter mordet blev ban sat i diget...
da.etk.DS_04_0_01335
En jomfru på Spøtrup vilde ikke have den, hendes forældre vilde unde hende, og hun lovede for, at hun vilde før dø end tage ham. Den gang hun skulde vies, undlivede hun sig selv, hvoraf d^r endnu sees spor i en blodig hånd på væggen. Men hun skal også i^ve født et barn, og det er det, hun kom til at gå efter på gården og marken. Man ser ligesom balden af...
da.etk.DS_04_0_00875
Om Jørgen Skram til Tjele sagdes, at han ikke ønskede sig i Himmerig, når han måtte blive på Tjele som en tyr, men det kunde han ikke få lov til, men som hund fik han lov at blive på gården og have sit leje på hovedbygningens loft, hvor tjeneren til hver højtid bragte frisk halm. Eu murer satte en gang sin kalkspand i lejet, men dagen efter fandt han den...
da.etk.DS_04_0_00656
Jens Lavrsen Risom på Nebbegård havde forhen været med at jage Svenskerne bort og slå dem ihjel ovre på Bornholm, og derfor var det, kongen havde givet ham Nebbegård. Han var en hård karl. Han jagede således både vinter og sommer, og det var ham lige et, enten han red over en præstemark eller gjennem den bedste komager i hostens tid med alle sine folk....
da.etk.DS_04_0_00643
Der har været et røverslot et bitte korn sønden for Aldal der nede ved åen. Dronning Margrete lå så længe med hendes kavalleri og artilleri, inden hun fik det skudt ned. Der ligger en stor sten der nede ved Skjørping kjær et sted, de kalder den dronning Margretes sten, og den sad hun på, mens de skød slottet ned. Det røverslot kaldtes Stubberuphus. Lige...
da.etk.DS_04_0_00149
Der har ligget en anselig by sydvest for Lønne kirke. Der kom brudetog derfra til kirken på mellem 1 og 20 vognlæs. Man har ved at grave ned truffet levninger af gamle vognhjul og af plove der ude, ligesom og vendte furer og gamle agre ude ved gabet. Kirken har ligget langt vest på og været anselig med tårn. Den er flyttet to gange. Den nuværende kirke...
Da dæmningen blev lagt over Nors sø, blev østerenden tør, og man mener da, at vandet sivede ned gjennem jordfaldshuller. Brøndene der omkring er huggede ned i kalken, og kuns de øverste seks, otte alen er murede. De kan godt stå på den måde. Man skal ned til samme dybde som søens vandspejl for at få vand. l. n. bertelsen, 0. vandet.
da.etk.DS_03_0_01880
I den vestlige ende af Gub sø var et stykke jord, der var indflydt, og det kaldtes Dronningsholm. Ved det sydostlige hjørne og i den nordlige kant af skoven, som kaldes Hestehaven, lå også en gård, og stedet nævnes endnu Gårdsted. Men a har aldrig kunnet få at vide, hvad navn den gård havde. Der har været kalk og mursten, og da der i min drengetid blev...
da.etk.DS_03_0_01345
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
da.etk.DS_03_0_01225
End står der også i gammelt mandsord og tale, at det slot Brattensborg skulde have standet i Ivø sjø, osten norden op for øen, og er der nedsjunket og misgået, som fiskerne her på øen, der sætter kroge ud efter fisk, kan se de røde ruder nær ved bunden om sommeren, når klart vejr er, og synes, ligesom det skulde været bygt med træstøble. Og om sommeren...
da.etk.DS_03_0_01183
En trold skal have bygget Hundslund kirke. Han havde den akkord med bygmesteren, at han skulde sige hans navn . . . Han lå oppe ved højen og hørte: "I morgen kommer fåer Find hjem med herremandens ywn opå en pind." Da han kommer hen til ham, var han ved at hvælve kirken og var næsten færdig. Så siger herremanden: "Nå, Find, sætter du mig den sidste sten...
da.etk.DS_03_0_00942
Harboøre kirke skulde have ligget osten for Skyttesgård. Men . . . ført tilbage om natten til den plads, hvor den nu står. Den gang var der en mil fra kirken til havet, og nu er der kun en fjerdingvej. Men i gammel tid skal det have været en 3, 4 mil vester på. Kirken er bygget af mursten og vilde sten og muret op af strandbleggerer (0: brændt kalk fra...
da.etk.DS_03_0_00845
Først beretter de om kirken, at hun blev funderet første gang imellem Østerby og Flødstrup, men der grundvolden blev lagt, blev den forflyt hen til den sted, som hun nu står, og blev siden der opbygt, og siges derhos, at norden for kirken var en majord, der blev al den kalk opgraven til kirkens bygning. Gravene, af hvilke samme kalk blev opgraven, synes...
Hvor Obdrupgården nu ligger, boede en gang to jomfruer, der kom i havsnød. Der gik nemlig en fjord helt ind forbi Høgholm, og den var sejlbar. Så bad de til Vorherre, og den ene lovede, at hvis han vilde frelse dem, vilde hun bygge en kirke til hans ære. Så tog søsteren ordet: "Ja, vil du bygge en kirke, så skal jeg bygge kirkegårdsmuren". Den anden lo...
da.etk.DS_03_0_00755
En pige, der er barnefødt i Morup, siger, at hun tiere gange har ligget og sanket kartofler på kirkevangen nede ved Morup fyr, hvor endnu grus og kalk ligger fra den gamle kirke i Morup, til hvilken Anholterne i sin tid søgte efter sigende af de gamle i Morup. c. sørensen.
da.etk.DS_03_0_00696
I Handest har der tidligere ligget en kirke, som stod endnu 1491, men kirkegården blev fremdeles brugt som begravelsesplads indtil begyndelsen af dette århundrede. Den sidste, som er begravet der, blev ihjelslået ved en legestue her i Handest. Det var en fremmed, der var her på gjennemrejse. Kirken blev ødelagt ved ild. Nogle fortæller, at det har været...
da.etk.DS_03_0_00674
3