Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
To mænd fra Dagbjærg kjørte ad Horsens til med kalk. Den ene af dem havde ord for gjærne at ville bede i folks korn, når kan kunde se sit snit. Den anden, der lever endnu og kaldes gamle Jens Nygård, er en stor skjælm, og da de så kom i nærbeden af Silkeborg og kom forbi nogle boghvededynger, sagde han: De wa hælles råer, om vi hadd nøj a de te wå...
Kalkmændene er skyldte for at ville se sig selv vel meget til gode. Der fortælles, at de på deres kalkrejser førte tønder med sig til at måle kalk i, hvor der var en bevægelig bund, og de kunde da efter behag skyde don op og ned, eftersom de vilde unde vedkommende kunde en stor eller lille tønde kalk. En gang de leverede kalk til en godsejer i...
Den 20. december 1760 om aftenen kl. 7 kom der en stærk lynild, som slukte lyset på kjokkenbordet i præstegården, og derpå et overmåde stærkt tordenslag, så folkene i huset længe derefter hverken kunde sandse eller samle. Præsten, som sad i sin dagligstue, så en ildkugle fable, hvilken han syntes slog ned i hans lade. Han gik derpå ud med en af karlene,...
Peder Frederiksen her i Astrup har fortalt mig, at da han i 1850 var kommen hjem fra krigen, traf det sig en dag, han var her inde i byen, at ungdommen var ved at springe buk på pladsen her uden for min butik. Da han nu havde set på løjerne en tid, sagde han til nogle andre, som stod der, om de vilde slå et væddemål med ham om, at han kunde springe over...
A sku si en go dav? fra Jakob Skuldmand å Maren Skurrehat, om di vild kom te djer brøllop i da\ oot daw. Di sku ha fæmten gue rætter i swot sætter, hakkels å bakkels å lanng rætter, selat å grejs å gooslort, de va trej grønn rætter, kalk, kriid, eggehviid å storkskiid, de va fiir hwiid rætter. Isterkumpever å tallekorenner å roer å ræddiker å niistien,...
De kan vaske for lus med dette: Urin, grøn sæbe, tobak, grøn figtril og aske, agermånekrudt, prakkerlus stødt i salt, kogt i urin, lunkent at vaske, prakkerlus-urt og fro tilligemed nogle nygjorte svinelorte. At bortvaske lus. Tag kalk, som er læsket, kog det i nis, til hvert 5 pægle, kalk så meget som en halv æggeblomme til hvert. Væglus at fordrive....
For væglus at fordrive. Tag rene svinelorte, rør dem ud i rent vand som en salve, før du kalker, og kom noget i kalken. 17061707. P. Hansen. Til 4. Indbo.
For vieglm at fordriv*'. Stærk fitrilvand, overkalk væggen dermed, er godt at komme det i kalken, så bliver væggen ganske gul, kom svinelorte og malurt i kalk, fordriver dom.
Snart det hårdeste arbejde, a har været med til, det var at slå kalk. Oppe i Hvirring kirkes våbenhus var en bænk, og når folkene i byen skulde have kalk, blev det båret derop, og så blev det først banket tort med en kølle af to kvindfolk for det var altid kvindernes bestilling. Derefter kom der vand på, og nu blev kalken tværet så længe, til den var...
Mads Tyklund boede i Tyklund der ude i vesteregnen. En anden mand fra osteregnen var også stærk og mente, at han var den stærkeste der omkring. Så borte han tale cm Mads og vilde ud og have ham prøvet. Sa går han og spørger om vej til ham. Endelig var der nogle, der sagde, at han kunde gå hen til den, der pløjede henne på marken. Han kommer så og siger:...
Refstrup gård er bygget 1741 af en enkefru Poulsen. Hun var så hård ved bonderne, og dc skulde hente kalk til bygningen i Monsted og Dagbjærg, det var jo strængt for dem. En mand fra TofUøj kom en dag for silde til hove, og så skulde han om aftenen ride træhesten. Da fruen så ben på dagen kom ud i marken at se til hovfolkene, slog de kreds om hende og...
At stille gjennemgang i yveret med svolster, værk og pine og hårdhed. Så smør i været først med lunken bomolje, tag så koniog, hønsemog og duemog, lidt tykt kalk vand, ælt det sammen, varm det sammen i en sort sætte, bind det varmt om yveret en gang om dagen frisk, og en gang daglig opvarmet. Probatum. P. Hansen.
At fordrive kornpuger. Tag godt stærk lud og tobak, kog det sammel, overvask laudet, sparrer og lægter dermed, kalk det så, når det er tort, og kom nogle svinelorte deri. Er proberet. Laudet o: loftet. P. Hansen.
Også i Brundby rasede kvægpesten voldsomt. Hos mange dræbtes bele besætningen, og kun enkelte individer skånedes i visse gårde. I Pilemark døde alt kvæg undtagen en kvie. De i Tranebjærg sogn af kvægpest dode dyr blev nedgravede dybt i jorden med kalk imellem. Der fortælles, at der skal være nedgravet 1400 dyi med hud og hår. Stedet er vesten for...
At gjøre sorte pletter på heste. Tag et pund sølverglat, som man kan få på apoteket, og dobbelt så meget ulæsket kalk og forst to hesten svarligens ren af med lud og siden tag fornævnte solverglød og ulæsket kalk og stod det små tilsammen, og sælde det ret smat iblandt hinanden, og slå siden noget lud derpå og mænge det tilsammen. Tag så en spænder og...
Præsten i Lerup var vant til, at hans degn ved altergangen hældte vin i bægeret og lagde brød på disken. Så kom der en ny degn, og han vidste ikke af den skik at sige. Han satte blot sagerne op ved siden af hinanden på alteret. Da præsten havde læst af alterbogen og lige havde begyndt på at messe indstiftelsesordene, opdagede han, at både kalk og disk...
Der var en degn Nielsen i Udbynedre (eller ovre?), han holdt ikke af, at folk sang i kirken, for han vilde selv have æren, og at folk blot skulde høre ham. Det vidste hans egne sognefolk nu godt, og de tav, men når der kom folk fra andre sogne, så sang de jo med, som de var vant til. Så var det en dag, der atter var nogle, som sang med, og det temmelig...
Ulvene vilde tage føllene fra øgene. Så skulde drengene våge ved føllene om natten, for at ulvene ikke skulde komme og bide dem ihjel. En gang var en hel del drenge forsamlede oppe ved Føvling kirke, og de havde nogle øg at passe. Men så var de jo nysgjerrige og vilde ind ad kirken, og de gik op ad tårnet. Imens de kravler derop, da lå der en gammel kone...
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
Deres loft var bøge- eller egelægter, som de havde skovet og kløvet, og rummene imellem dem var smækkede fulde af ler både foroven og forneden. Deres korn kunde de ikke lægge på sådant et loft, og så havde de det stående i store halmkurve. A kan huske to steder, hvor de havde sådant loft, det ene sted var her i byen, og det andet var i Tofthøj. Så havde...
