Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider...
Se, her, veninde, hvad jeg har i sinde, at tilsende dig; en lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot. Vil du op til mig, skal du op ad Skorstensfejergade nr. 8. Jeg kiger stjæruer gjennem et støvleskaft, Jeg bor på en gård syv...
Ved gjæstebud og gilder opvartedes enhver med en kovring, en lille rund kage, der blev skåren over som to tvebakker og blev spist uden nogen slags pålæg. Men de var også lavede af gode sager. Enhver havde sin ske, kniv og gaffel i lommen. Ved kartegilder (og andre gilder) opvartedes gjterne med risengrød eller bygsuppe. Efter at man havde spist, samledes...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Bamsen, som skjænkeren fremsiger: Her kommer nu vi midsommersdrenge små for at bede om lidt af, hvad huset formår. Låret af en ko og høsten af en so, og en medister, som ned fra drømhullerne kan nå; æg og mel og mælk og smør og flæsk til en kage, som vi alle kan få at smage, og en snaps og et par skilling til musikanterne. Vi er lige så sultne som en...
Yd i junio blomstris hylle- og rosetræer, de hnide blomster bruges så meget, mand kand tage tre gang fluen ild, mens det Vår, Indtil blomsten bliffr en kage. Ehr tvenne kostelige Yo . . . possen der aff K . . . 28. may 1600. Det manglende er bortskåret at' en nyere bogbinder.
En stor gårdmandskone i Skarrild hun plejede altid at si mælken i hendes mands uldne mundklæde. Når et af hornene kom og sagde til hende, te en skulde forrette en stor ting, så sagde hun- Du kan lige jage dig ind i æ spisekammer og sætte dig i æ krog ved æ øltonde. De skulde en gang have barselgilde, og så vilde hun have en kage bagt, men hun manglede...
Strueræl er meget kjendte. Det er en skik på egner, om Struer, når der bages, at tage et fad med nogen dej og lægge en ål deri i en kreds, hvilket da sættes ind i ovnen samtidig med b'/ødet, og denne kage skjæres i stykker som en søsterkage og gives den dag folkene til middagsmad.
Hver gang der bages, laver man også en klesterkage til børnene. Den er hård og flad, og der er lavet riller i deu øverste flade både på kryds og tværs. Den bliver så halveret på langs og der smøres smør på de indre sider. Lorents Peteisen. Gram.
Mekkemuskage er en flad kage, der af gårdmanden gaves hostmanden ved hostgildet. Lærer Mortensen, Brandstrup.
En gammel husholder på Krisenborg, der hed Dorte, stod en dag og bagte pandekager til alle folkene. Dejen var rort sammen i en balle, der stod ved siden af hende. Så kom grevinden ud i kjokkenet. Nå, du bager pandekage]'. Doite! Så skar Dorte et stykke af og tog med fingeren og rækkede hen til hende med de ord: Smag, Deres nåde. Ja, hun smagte: De...
Man må ikke lægge et varmt brod eller en varm kage i vinduet, det kan trække sygdomme til huset. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Når Mikkel Bødkers kone skar hul på en kage, så sagde hun somme tider: A, jøsses misæel, vi spørger snart lig, men hun vilde ikke sige, hvorpå hun kunde se det. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_01621
Når en kage vender sig i ovnen (trimler af skåddet), varsler det død i huset. P. K. M.
Nationale retter på Samso er: urt-brod, æggekage, æggesubo med ost. Kvindfolkenes hovedtøj: lue, lin, pándeklæde, luebånd, mundklæde, hovedkla-de. Owbvskleni: .>: afbyeø-kla^dning. Marie Poulsen, Nrundliy.
På Bækmark havde de et bord i folkestuen med lige så mange runde fordybninger, som der var folk. I disse huller fik folkene deres mad, grod, vælling o. s. v. J Bergholt, Taps.
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
Folk lavede rugmelsgrød, når de fik fra molle. De brugte en purre af træ til at røre i dem med og en sped til at ose dem op med. Den var jo bred på enden. Så fik de lidt tyndt øl at due groden i. Niels Hansen Li, Drostnip.
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
