Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Udtryk fra Falster. Mådi: maden; bowred: bordet; struw: strøg; strøj: stryg: bravååt: pralende snak; kål: kalv; kåål: karl; kool: kål; båun: bagerovn; jæære: gjærde; jeere: nederdel af kjole, særk, skjorte o. lign.; utee: utøj; speel: spjæld; grisle: redskab til at sætte brød i ovn med; trodde en mellevet: træde en menuet; et mol: en byge ; vææsli: led...
En stråg kål (pige): smuk; kanndkler: vanter; lofter: vanter uden fingre: skra/d: ræd; æ gråand: naboerne; kandter: rask: en fåle kæjjring: stor hob. Niels Lynderup, Brejning.
Inde i Hads herred boede en gammel jovial degn, der hed Thomas Vissing. I nærheden var en herregård, som hedder Åkjær, og der boede en kammerherreinde Luttichan. Hun og en selskabsdame kjedede dem en dag, for det var regnvejr, og de kunde ikke komme ud. Så sagde de: Lad os få Thomas Degn herop. Han var ved at grave i hans have, da der kom bud efter...
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: Ja, vi har mange. Hvor mange? siger han. Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive), En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
Den stille uge. Palmcsøndag, frimandag, kvide-tirsdag (da skulde man have pandekager, så blev melet hvidt i det år), aske-onsdag, skjærtorsdag (ni slags kål), langfredag, skidenloverdag (da vaskes der).
Lever af en hane og ikke af en vibe, kurrer de i Varde, de snurrer vel i Ribe, lever af en hare og ikke af en stork, fyrer de i Lyne, så fodier de i Bork, lever af en hare og ikke af en ål, ålen går i mudder, og haren går i kål, Lever af en drage, her vanted1 jeg et rim, ledte først i Esbøl, og fandt det i Vim. Fremsagt af Søreu Jensen fra Siget, Mosbøl,...
Skjærtorsdag skal man have ni slags kål til middag, og det er tit vanskeligt at få så mange slags samlet sammen, man må tage alting med, brændenælder, skræpper, græs og meget andet. Langfredag skal man have rugmelsgrød til middag. S. Grundtvigs saml. Ole Hansen.
da.etk.JAT_04_0_00294
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
De war en mand i Sæjt, han hådd jæn gang en kål. Så ve di skuld ?<d å høøst, så sæ/er æ mand: No gor a, så korner do. Så loo æ kål sæ ve æ æænd, te æ mand kam ijæn. Så ræ/s æ kål sæ åp å sæ^'er: No gor a, så korner do c. Så dæ?2d gang æ kål va ve æ æænd, så wa æ mand kon met væjs. å så såå han: De æ mænd å Gud bådde dænd væst å dænd bæst kål, a...
Mr pigerne havde sat st, Hans kål op, listode karlene sig til at sno dem om hinanden. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
Der var også en kone oppe i Hundskjær, hendes mand kaldte de Mads Ejsing, og hun var det største svin, der kunde gå på to ben. En gang de skulde til at bage, da satte hun 9 ællinger i dejnkarret, for at de skulde ælte dejen for hende. En anden gang hun kogte kål, da havde hun ikke fået gryden skyllet. Hun havde haft rottekrudvand i den før, og den gang...
Sødsuppe uden bær kaldes Regimentsforskrækkelse for at gjøre nar ad dem. Kåånds er lavet af gryn og vand, kogt f. ex. på et flæskeben. Der er ingen kål på, og de kaldes også fedtvælling. Hornslet.
Refshale bestod i 1799 af to halvgårde. Den ene ejedes af Anders Vie og bestod af 200 tdr. land. Han kunde dog næppe få foden ud af ejendommen, og om forsommeren, når kartonerne stod med deres saftige grønne top, blev denne af hans kone tilberedt som kål og brugt til menneskeføde. Konen gik for resten omkring og spåede folk mod et lille vederlag af uld,...
Søren Fisker har fortalt ret morsomt om en kone, han boede i hus sammen med. Hendes mand gik på arbejde om dagen, og konen drak. En aften kom manden hjem og sagde : Nå, mutter, har du så disse kål færdige?.- Hun svarede: Det er godt at vide, hvad forstand de mandfolk har, te de kan tænke, en kan lave kål i disse korte dage. Se, hun har nok ikke været...
Der var en gammel kone i Lind, Rind sogn, hun lavede kål, og i stedet for gryn skar hun ribberne af kålene i små terninger og kom på, og så i stedet for kjød tog hun håfisk Og kogte dem på. Kristine Andersen, Fastrup.
Når der fødes et sort lam, eller når musene skjærer tojet, eller når der er hvide kål i haven, ligkål det betyder dødsfald. Katrine Glud.
