Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone nu"idte en mand her ude på broen ved Sundby. Hun havde fået en ny kåbe og var rigtig stor af den, den var både lang og kjøn. Så siger hun: Hvad tykkes du nn om mig i dag? Han svarer: A har tit set en gris i en pose, men aldrig en so i en sæk. Torkild Pedersen, Vodskov.
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind....
Søstrene Kvistgård, der ejede Jungeigård, var meget velhavende, de havde vel en tre, lire hundrede fusende liver. Men de havde kun én kåbe begge to, og den skiftedes de til at tage på, når de vilde tage til kirke. De gik selv ned til stranden og hentede sti usand i deres forklæde. Den yngste af dem la endnu som gammel pige i aminestuen, hvor hun havde...
Kvinderne på Amager havde i ældre tid en særegen kirkedragt, en lang kåbe, som næsten dækkede både krop og ansigt. Ved begravelser blev gårdkonerne indbudt til at bred' børe o: betrække opsatsen, hvorpå liget lå, med tæpper.
Der var en kone, som altid gik så aparte klædt. Når hun gik i kirke, havde hun blandt andet tre sløjfer på med forskjellige kulører. De skulde være for troen, håbet og kjærligheden.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
I gammel tid gik kvinderne med en hilld (hylle, fordi de hyllede dem i den). Det var en lang kåbe, i modsætning til de damaskes kåber, der slap ved skjortelinet. Konerne havde både en nakkesløjfe og hagesløjfe, og forklædet gik næsten sammen bag på. Mændene gik med kallemankes trøje og manskjesters bugser. Chr. Sørensen, Anholt.
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og...
Snedker Grønholt er vel død for mange år siden, men hans egen svigerdatter, som nu er en gammel, gammel kone, har selv fortalt det. Grønholt havde haft sig en kjæreste, som han havde forladt for at gifte sig med en anden. Herover blev den første kjærestes familie så vred, at de talede med Trompeter-Mette om at straffe ham. Da han nu en dag netop stod ved...
Da Borbjærg kirke skulde bygges, vilde en trold hindre det, og alt hvad der byggedes om dagen, blev af ham revet ned om natten. Så blev den akkord sluttet, at han skulde lade kirken i fred. Til gjengjæld måtte han få den første og den sidste brud, der kom over kirkebroen øst for kirken. Den første er kommen over. Men da vognen med hende var kommen over,...
En kone var så forfærdelig nap (knap). Da hendes maod døde og blev klædt som lig, havde hun skåret et stykke af hans ligskjorte, for hun tykte, når han havde noget for på sig, så folk kunde se det, så havde han nok. Så kom hun en nat ind i kirken, og der var nogen inde, som var død for flere år siden. Hun kjendte mange af dem, og hendes mand kom i det...
For en menneskealder siden havde et fruentimmer i Mariager bestemt sig til at gå til froprækeu i Mariager kirke. Den begyndte klokken otte, og det var om vinteren. Midt om natten omtrent klokken 4 vågner hun, står op og trækker sin puds (stads) på, da hun antager, at det snart er ved tiden, og skynder sig derpå op til kirken. Doren stod åben, og alle...
I den gård, der var lige vesten for Vokslev kirke, var karlen ude en julemorgen at give hestene. Det var i den tid, de havde ingen stueklokker, og de gik i kirke om morgenen ved lys. Så kommer han ind og siger : «Vi har sovet for længe, det er snart en skam, for nu synger de i kirken.» Konen hun snapper hendes kapperollik og sætter den på hendes hoved,...
En pige gik til fropræken i Roskilde domkirke. Men hun var kommen alt for tidlig op, klokken var ikke mere end 2. Da hun kom ind i kirken, var der mange komne, og hun tykte, at hun kunde kjende dem, men de var døde tor flere år siden. Så kom hun til at sidde hos et kvindfolk, der sad og skubbede til hende og sagde så stille: <Gå!» Så blev hun bange og...
En kone gik til fropræken. Så hørte hun, de sang i kirken, og der var lys tændt. Da hun kom ind, gik lyset ud igjen, og da var hendes kåbe reven, men hun vidste ikke, hvem der havde gjort det. De hørte også, de smækkede lågerne og stolene i for dem om natten. Kr. Ebbesen, Egtved.
Der var en bakke i Jennum, hvor der boede en bjærgmand, og han var gift med en kvinde af kristenfolk, som han havde taget ind i bjærget som barn. Så kom hun i barnsnød, og skulde have en kristen kvinde til at hjælpe sig. Så lå der et hus ved siden af bjærget, og der kommer bjærgmanden ind ad deres kjokkendør og ind ad deres kjedelgrue og spurgte efter,...
