Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi havde en pastor Trøj i Tirstrup-Hodde og når ban kom til Tirstrup om søndagen, skulde der altid forst en flaske ned til kroen og fyldes, og den sad så han og degnen og skiftede. Så var det en julemorgen, da stod folk og ventede længe. Mon flasken er gået ned til kroen? sagde de. Nej, i denher tid er den velnok fyldt hjemme fra, sagde andre, så de...
Min forste mand fortalte, at han i sin ungdom havde tjent i Æst hos en gammel pebersvend, der hed Hans Ast, og ved ham havde de den skik, at alt hvad de spiste juleaften, brød og kage og tilmad, det levnede de en bid af og gjemte det til julemorgen. Så fik hver sit og spiste det, Min mand kjendte jo ikke den skik, og han spiste hans op, men det tykte de...
Julemorgen og nytårsmorgen må man ikke gå fastende hverken til ilden eller til kreaturerne. Sjællandsk. 406408. C. C. Hedemann, Græsted.
da.etk.JAT_04_0_00408
De gamle brugte at støbe to julelys, som skulde brænde hele julenat, Men gik begge eller ét af lysene ud før julemorgen, så betød det, at husfaderen og husmoderen eller én af dem skulde do i årets løb. Mikkel Sorensen.
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
På grændsen at Vrads og Ikast sogne ligger Kjærshoved, og do har en halvanden til to mil til kirke. Så vilde de en gang kjøre til kirke en julemorgen, men da de kom til Vrads og kom ind i den gård, hvor de plejede at kjøre til, forundrede de dem over, at folkene i gården gik i deres gamle klæder og mogte og skyvlede. Manden bød dem velkommen og spurgte,...
Lars Buus på Ørumgård ved Randers var meget bekjendt i sin tid. Han levede af studehandel og kjøbte magre stude op alle vegne, drev dem så igjonnem hele Jylland og solgte dem i Holsten. Den rejse foretog han en gang om året, fulgte med studene der ud og kjørte vejen tilbage. Sine penge havde han i en kat, som han havde spændt om livet, Det var et bælte...
Lamme-Dorret, Pludder-Madses kone, kom til Tolstrup i Dolby, hvor der havde været gilde i 3 dage, og nu var det fjerde dag. Så vilde hun tigge et og andet, og hun fik også nok af kage og steg og adskillige gode dramme til. Til sidst siger Dorrit til konen, om hun kunde ikke få nogle suppe. Jo. Det kom hun så i hendes krukke, det var en mælkekande med en...
Den, som glemmer at sige glædelig jul, skal have af mangleholtet. Julemorgen skal man altid meget tidlig op for at få sylte og sigtekage og for at hilse glædelig jul til alle husets beboere. Nu taber den skik sig at give præst og degn julerente: en sigteeller hvedekage. Der. hvor arbejdsmanden har hostet, skal han også holde Mikkelsdag, og da skal han...
Folketro om juledag, steffensdag og nytårsdag. 1. Det er slemt at komme fastende til kreaturerne julemorgen og nytårsmorgen. Bedst er det, om man julemorgen kan fa æbler, ti sa bliver der dygtig med frugt næste år; og nytårsmorgen er det bedst at få blodpølse, det giver nyt blod og frisk mod. Men værst af alt er det at ga spisende ind i stalden, ti sa...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Generalen på Engelsholm var Først gift med Jermiins enke, og hun var så god af sig, også imod tjenestefolkene, så de folk, der kom der, de vilde helst blive. Da hun var død, vilde han have giftet sig med hendes datter og rejste til Kjøbenhavn for at få bevilling på det, og han fik den nok også. Men imens han var der ovre, blev frøkenen narret af falske...
En Karl, der hed Ott, tjente her omme i den Gård, der ligger lige vesten for Kirken. Så havde han glemt at give Hestene deres Juleaftens-Natter; det var sådan en Extragift, de skulde have, og Manden havde skjændt på ham for det og truet ham med, han skulde ingen Juleaftens-Natter selv have. Om han så ikke måtte være med til at synge Julesalmen? Jo, det...
En Kone og hendes Mand i Hemmet besøgte a sidste Juledag om Aftenen. Så siger hun til mig: »A så' i Dag tidlig, før det blev lyst (altså Julemorgen), et Lys oppe hos Jeres.« Og da a vidste, at vi intet Lys havde haft tændt, som var synlig derfra, sagde a, at det altså måtte betyde, at der snart måtte én dø, eller at der vilde blive bygget noget....
I Almensryd Kirke i Småland gjorde man rent om Dagen før Juledag. Men Julemorgen, når Folk kom ind i Kirken, var alle Stolene bedækkede med et tykt Lag Støv. Så troede de, at de Døde var der om Natten og holdt Gudstjeneste. Elev Jørgensen, Vejen Station.
da.etk.DSnr_02_G_00104
En Kone havde bestemt sig til at Ville i Kirke Julemorgen, og så vågnede hun om Natten og vidste ikke, hvad Tid det var, men hun troede da, hun skulde af Sted, og gjorde sig færdig. Da hun kom til Kirken, var der Lys i den, og hun hørte Orgelspil. Så går hun ind, og kommer temmelig højt op i Kirken og sætter sig der i en af Stolene. Men da hun er kommen...
Min Stifmoder tjente i Anders Vævers Gård i Egå i 14 År. Der var en Nisse, som boede i en hul Esk i Toften, og han gik og fodrede både Bæster og Køer. Hun var født selve Julemorgen, og derfor kunde hun se ham. Hun så ham tit i en Gyde, når han skulde gå efter Vand, og han sagde til hende, at hun skulde ikke være ræd for ham, for han skulde ikke gjere...
En Juleaften var en Karl ridende og skulde til Holstebro. Så blev han forvildet og vidste ikke, hvor han var. Endelig kunde han se så mange Lys, og da var det Dagbjærg Dojs, han var kommen til. Så kom der et Kvindfolk ud til ham, og hende spørger han, om hun kunde ikke vise ham Vej. Jo, det kunde hun godt, men om han var ikke tørstig? Jo, Tak. Så render...
Ved Hvirring Kirke ligger en Høj, hvor der var Bjærgfolk. En Julemorgen, da vi gik til Kirke, så vi, at Højen stod på fire Pæle, og der lød en dejlig Musik ud derfra. Kirkestien gik tæt om ved Højen, men da vi nu kom tæt til den, så var både Højen og alt rundt omkring den som sædvanlig. S. P. Pedersen, Gjedsø. Fortalt for min Fader af Gårdejer Vidrik...
Der har stået et Hus her ude vester på i Heden efter Sallingsund. Folkene grov en bitte Kj ælder, som de vilde have at have noget i, og der fandt de en Sabel og en stor Benrad. En Julemorgen hørte de en Røst, der sagde noget, og det lød ligesom: »Her er en stor Familie (for Folkene havde mange Børn), men vi andre kan også være her.« Det var tit, der blev...
