Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand, der boede i Grejs, havde fået sig en ny hest. Den første dag han havde fået den, var han ved at vande bæsterne inde i kræhuset, og da så han, at den fremmede hest slog ud imod en mand, som stod der inde, og ramte ham, så han faldt død om. Det var mærkeligt nok, for der var i virkeligheden ingen andre end ham selv der inde. En otte dage efter at...
I en stor dal mellem Astrup og Hyldal, omtrent to mil syd for Nibe, færdedes der for en del år tilbage mange ting, som ikke kunde være oven jorde efter hanegal. Ikke én men mange havde set både hunde, kalve, hovedløse heste og svin og andre slige uhyrer. En mand, som ikke rigtig vilde fæste lid til sådanne historier, gik en gang ad stien, som fører...
Der gik et liglam her nede ved Tåning kirkegård. Min broder så det om aftenen, når nogen skulde jordes. Han gik tit over kirkegården ad stien og så det og var ikke rigtig glad ved det syn. H. Dødsvarsier.
I Gjvdrad boede der en gang en from og klog kone, som, for hun døde, bad folkene i gården, hvor hun var, at de ikke måtte lade ringe over hende med kirkeklokken, når hun skulde jordes. På begravelsesdagen lod man alligevel ringe over konen; men aldrig så snart man havde begyndt, faldt klævveren af klokken. Så bandt man den med godt nyt reb, men aldrig så...
da.etk.DS_02_G_00252
En karl og en pige forlovede sig en gang. Karlen rejste imidlertid til udlandet, efter først at have lovet sin kjæreste at hente hende på en bestemt dag. Han døde inden den forløbne tid, men hun vidste intet der om. Endelig, da dagen oprandt, kom han også ridende, og hun fulgte glad med. Hun sad foran på hesten, og han bagved, og nu gik det i skarpt trav...
En mand i Fredborg kom en aften til Volstrup kirke. Der kom en mand til ham og bad ham om at folge med ham hjem. Så fulgtes de ad ind på kirkegården, og de gik ned i et hul under jorden. Der var store sale nede og en mængde lys. Hvert menneske, der var jordet på kirkegården, havde der sit lys. Manden spurgte om hans, og da han så det, var det ikke uden...
da.etk.DS_02_G_00216
Der boede en kone her uden for byen, hendes mand kaldte de Svejborg-Rask, hun var 49 år, inden hun giftede sig, for hun havde sat sig for, at hun vilde ingen born have, eg derfor vilde hun først komme over hendes borneår. Så kom hun lige godt til at lave til barsel, og hendes mand mærkede det nok. Da tiden kom, fødte hun det ene barn efter det andet, og...
Der var en gang et bitte barn i Tise kirke at blive dobt. Da sukkede det så dybt og foldede sine hænder så pænt. Men ottende dagen efter, nemlig næste søndag, blev det jordet. Præsten sagde: «Hvem har lært det bitte barn at folde sine hænder, jeg er ræd, det bliver ikke gammelt.* De born, der folder sine hænder som bitte, de bliver aldrig gamle. Maren...
Kristen Testrup var herredsfoged og meget klog. Så var hans kone hojfrugtsommelig, og han skal da have gået ude og set på stjærnerne, og dernæst gået ind til jordemoderen flere gauge og bedet hende om at opholde tiden. Så sagde hun til sidst, at det var ikke muligt længere. Han skulde da have sagt: «Hvor ulykkelig fødes dog ikte det barn til verden*. Den...
Der har været en by vesten for Husby kirke, der hed Grim by. Der drev en gang en død mand ind for Husby strand, og den sugede al tid på sin tommelfinger, i hvor meget de tog den af, så puttede han den dog stadig i munden igjen. Så fik de ham da jordet i Husby kirkegård, men de måtte til at grave ham op igjen. De gik nemlig til præsten om det, og han...
I Funder ved Silkeborg boede en gang en jordemoder, hvis navn var Gjertrud Ruds. En gang kom der bud til hende fra en mand, der hed Anders Borring, om hun vilde forløse hans kone. Jordemoderen gik straks, men på vejen mødte hun en stor skruptusse, der sagde, hun var en bjærgmandskone, og tillige bad hende, om hun vilde forløse hende, når tiden kom,...
Jordemoderen forløser en bjærgkone. Vejen gik ned igjennem bronden, ad en smuk stige, og end skjøndt der ellers var vand i brønden, var der dog nu intet at mærke. Da troldkonen var forløst, hviskede hun til jordemoderen: "Tag, hvad min mand giver dig, og husk på at gå baglænds ind ad døren, og endelig vil jeg sige dig, at der groer en hyld udenfor...
Der var en gang en pige, som tjente hos jordemoderen i Vallø, og hun gik al tid og klagede over, at hun havde sådan værk i sine arme, som om hun var helt forslæbt af arbejde, og hun havde det dog så farlig godt på det sted, så hun kunde aldrig begribe, hvor det kunde være. Så en gang blev jordemoderen hentet ud, men da hun kom forbi en høj, kom der én...
I et barselhus, da al ting var overstået, lagde jordemoderen sig ved barselkonen, som lå med hendes nyfødte barn i hendes arme, og de andre koner satte sig på en anden seng. De faldt alle sammen snart i søvn, ti de havde våget længe; men barselkonen, som formodentlig ikke sov hårdt, vågner ved nogen forlen (puslen), som efterstræbes af bjærgfolk. 295 hun...
da.etk.DS_01_0_00975
Tæt ved gården Bonnelykke i Longeise er en høj, der somme tider står på gloende pæle, den kaldes Høj bjærg. Der er tre høje ved hinanden: Hbjbjærg, Storkebjærg og Avenbjærg. Ved et bestemt klokkeslæt svinder pælene væk, og al musik dør hen. Det var ved klokken ?2 og 3. Folk kunde høre dværgene le og se dem dandse og kunde kjende én og anden af dem, de...
