Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand i Ølby, Kristoffer Rasmussen, fortalte, at hans afdøde kone kom om aftenen og satte sig på en stol tæt ved ham, når de sad og spiste nadre. Også om natten, når han var gået i seng, satte hun sig på den stol, hvor han havde lagt hans klæder. Han satte sig op i sengen og så på hende, men de talte ikke sammen. Så blev han jo kjed af det, og snakkede...
Der var en gårdmandsenke, som havde afstået gården til sin søn, og som nu levede i en aftægtsstue i en af gårdens længer. Gårdmanden skulde jo svare hende aftægt og desuden holde en lillepige til hendes opvartning, men der var altid kjævleri imellem enken og sønnen om, hvad han skulde svare til hende. Samme enke havde ellers ord for, at hun havde mange...
I Rudkjøbing var der en gang et par folk, som havde en meget kostbar sølvske, der blev borte. De mistænkte en pige, som tjente dem, for at have stjålet den, og skjøndt hun nægtede det, lod de hende straffe. Nogen tid efter døde deres eneste barn og blev begravet. Men da skete det en måneskinsnat, at manden vågnede og så tydelig barnet i jordeklæderne stå...
En gårdmand i rigtig gamle dage på Nørre-Sletten døde og blev begravet. Da folkene, som havde været med at følge, kom hjem til gården og skulde spise, sad den døde mand og red på tagrygningen. Så måtte de have kisten gravet op og have ham lagt deri igjen og båret op på kirkegården. Men det hjalp ikke noget, for da de kom tilbage til gården, sad han godt...
En gang, de havde kastet en grav på Egtved kirkegård, stødte de på et helt lig. Kisten var så rådden, te den smulrede, men liget så ud, som om det kun var få dage siden, det blev jordet. Det var én fra Torsted, der havde været jordet i nogle år, og han havde haft en kjæreste, der boede i et hus i Egtved. Det var lige tæt til jul, og så blev liget lagt på...
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
I Åbenrå var der en gang en amtsskriver Ries, født i byen Ris nær derved. Denne mand var så ugudelig og ryggesløs, at han var frygtet i hele egnen. Kort før sin død havde han befalet at ville jordes på Ris kirkegård klokken 12 om natten og ved fakkelskin, men uden sang og klang. Det skete, som han havde forordnet; i den tavse midnatsstund drog en lige så...
Da den gamle pastor P. Storm i Egtved var død og lå på strå, kom svigersønnen ind i storstuen, hvor han lå, og vilde hente en bog. Så rejste liget sig op på strået og grinede ad ham, og han måtte trække sig baglænds ud af stuen, ellers havde han sprunget på ryggen af ham og knust ham. Den dag han blev jordet, og de kom hjem igjen, sad han for bordenden....
Der var en præst i Egtved for mange år siden, han blev syg, og lav han lå, sagde han til hans datter, at når han nu døde, måtte de ikke byde degnen med til hans begravelse, for han og degnen var en gang bleven uklar, og kunde siden ikke godt enes, og da sagde degnen, at de nok en gang skulde komme til at hente ham. Præsten lå ikke syg så grov mange dage,...
Kammerjunker Hvas, der har været på Bælum en gang, han var desuden herredsfoged. Så var der en pige, der tjente der, og hun gik i byen en aften sådan for fornøjelse, som der er mange unge, der gjør. De havde også en karl, han var så forfærdelig drikfældig. Da pigen nu gik hjem om aftenen, så kunde hun høre, der var én, der gik bag efter hende, og hun...
Tæt ved Bjerre by i Udbynedre sogn ligger der en stor bakke, hvis sydostlige hjørne indtil for nogle år siden gik tæt ned til gårdene, og haverne lå op ad skråningen. Nu er der taget af det hjørne til vejgrus. For ved lag fyrretyve år siden, havde de en hund til Kristen Lavstens, der gik løs, og den sidste månedstid før jul gik han hver aften op på...
En aften sildig kom en mand ridende forbi Føvling kirkegård, og derfra lød da en rost: "Døden er kommen, men tiden er ikke kommen." Da manden fortalte det, og rygtet kom ud imellem folk, blev sagen undersøgt, og det viste sig da, at røsten kom fra en grav, hvori en gammel aftægtskone nylig var bleven jordet. Derved blev mistanken om en forgiftelse...
En mand bemægtiger sig i klitterne et ilanddrevet ligs finger- og ørenringe. Rumsteren i hans hus om natten. Så en hvid skikkelse foran hans seng med truende bevægelser. Stedte så liget til jorde inde mellem klitterne. Siden gjorde kystbeboerne al tid således: De drog ligene op fra vandskjellet, lagde en bunke under deres hoved og jordede dem i...
Ry møllerkone hængte sig inde i kakkelstuen - de gi. havde ikke anden storstue. Hun var ved at stryge tøj, da hun gjorde det. Pastor Wenzel kunde gå hjemme i sin stue og mærke det, og så sagde han til hans døtre: "Der kommer snart bud fra Ry mølle." Han blev buden til begravelsen, og lykkelige var de, at de havde ham med. Bæsterne havde ondt ved at slæbe...
En pige fra Øgård i Stir blev gift der ovre ad Tyland med en karl, der hed Kræ Led. Han var hjemme ved hans forældre, og der kom hun jo til og var, men de var så hårde ved hende. Hendes mand gik ned til Sundgården hver dag på fiskeri, for der drev de det fra den gang, og han gik hjem hver løverdag aften. Sådan stod det nu hen en tid. En gang siger han...
I Åsted by ligger en gård, hvor der for mange år siden tjente en karl og en pige, som var kjærestefolk. Manden i gården forførte imidlertid pigen, og derover hængte karlen sig, og han måtte da ikke blive begraven i kirkegården, men blev jordet i et tremandsskjel i byen. Fia dette sted og hen til gården, hvor han havde tjent, kjorer han om natten i en...
da.etk.DS_05_0_00339
Der boede en from gudfrygtig munk i Snæverris skov ved Birkendegård, som havde taget et lille pigebarn til sig og givet det et lille lam til legekammerat, og de var da altid hos hinanden. Så hændtes det, at tre mænd, der led af en meget slem sygdom, kom til munken for at blive helbredede. "Ja, jeg kan nok helbrede jer, men det vil koste et offer af én,...
Pestkulen på Rødding kirkegård er i den sydostre side. En pige i Håsum var den eneste overlevende, og kun ringede med kirkeklokken og fandt da omsider et karlmenneske. Der er en kuude endnu på kirkegården, hvor kulen har været. En soldat fra Mors blev jordet lige midt i den. Han havde drukket sig fuld og holdt ikke af så at komme til hans overordnede i...
Den gang den sorte død rasede, uddøde hele Haderup byes befolkning så nær som ét menneske. Han tog sig på at kjøre ligene til Vindblæs kirlee og begrave dem der. Da han kom til en dam, de kalder Korre, så tabte han det ene af dem. Da han havde fået de øvrige lig jordet og kom tilbage igjen, fik han øje på liget ved Korren, læssede det op, kjørte tilbage...
Det var i pestens tid, da var der den lov, at man ikke måtte røre ved de lig, der drev i land, men de skulde jordes på nærmeste plads. Så kom der et lig, som skulde jordes hurtigst mulig. De satte en brandhage i den smule ralter, han var i, og bandt et langt stykke reb dertil, og så slæbte de ham op i en klitbakke og smed ham der ned i et hul, de havde...
