Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: Hvor er du fra, og hvad er du? A er fæhøwer i Hostrup. Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har? Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
Rakker-Else, der endnu bor i Overlade, tjente en lang tid på Bjørnsholm og var en rigtig dygtig pige. Hun var en datter af Rakker-Elias. Han havde to sønner: Kræn og Anders Eliassen; Kræsten boede i Kornum og Anders sønder på ved Hvalpsund-kanten. Rakker-Elias gik og stangede ål; men bydrengene vilde komme efter ham og tage ålene og hans meldmadstejne...
Kræn Hansen sagde: Det er en mark for en krikke, når den er varm, og 24 skilling, når den er frossen. Han mente jo, det var prisen for at flå dem, og nogle af dem var jo selvdøde og kolde, inden han kom til dem. Han stak en krikke i bringen med en kniv, og så vilde den lige godt jage munden for hullet for at standse blodet. Han trådte en greb hårdt i...
En gang var mændene og karlene i Borup nede at slå deres enge, der går helt hen ad til Kloster mølle. Så havde de nogle hjorder til at gå og passe på, at dyrene ikke skulde gå i kornet, for de var slemme til at gå ud af skoven og æde det, og en af hjorderne løb hjem til konerne og sagde: Nu kommer der en stor flok Tatere! Så tog de klinkerne af dørene...
Min moder fortalte, at hjemme til hendes faders i Kjærgård kom der tit nogle kjæltringer. De kunde have en halv snes på tiden. Når de lånte dem hus, og det gav et forfærdeligt knog, så kunde de have dem i 3, 4 dage. De løb så omkring i nabolaget og lånte dyner og sække og hylsklæder, for min fader kunde jo ikke nænne at jage dem ud. Dyner fik de dog...
Lange -Grete og Niels Rakker de var to grimme drenge. Så lejede mændene i Hem en stodderkonge, der hed Niels Jokumsen til at jage dem af byen. Han hk 8 skilling om dagen og havde en stok med en kugle og pigge på enden. Et sted de var komne ind, kom stodderkongen også ind, men ad bagdøren, og da var det nær gået ham galt. Lange-Grete fik en lang kniv...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
Der var en mand, der hed Jens Iversen, han ejede den gård, der lå lige op til Villerslev kirkegård, og derfor kaldte de ham Jens Kirkegård. Han holdt ikke meget af at arbejde, men mere af at gå omkring og muntre folk op ved småhistorier. Så skulde han en gang kjøre i ægt med doktoren i Tisted, der skulde her ud til Villerslev, og det var en meget tyk...
I Sechers tid havde de en vægter på Skårupgård, og han skulde gå rundt om gården hele natten med en morgenstjærne. Så en aften, det var brandmorkt, kunde han høre noget, der puslede foran ham. Hvem er der? råbte han. Nej, intet svar. Hvem er det? Nej. Du skal sæjj mæ, hvæm de er, hejsen jawer a morgenstjærnen i dig. Nej, intet svar. Så jager han...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Det var forhen skik her, at de skulde tidlig op påskemorgen og springe baglænds over den bæk, der går gjennem Jævngyde, og jage skaderne af rederne. Langs med den bæk stod der nemlig nogle store eller, og der bygte skaderne i. De drenge, der kom først op og gjorde det, de blev de flinkeste og dueligste den sommer. Jens Andersen, Kairis. Gamle folk kunde...
Nytårsnat må man ikke gjærne gå i seng før lidt over midnat. På slaget tolv skal alle beboerne i huset rejse sig og gjøre støj, jo værre des bedre; det gjælder nemlig om at jage alt hegseri og trolddom ud af huset, som har opholdt sig der i det gamle år. Oven på den bedrift kan man rolig gå til hvile. Jutta Jørgensen, Kistrup skole.
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
Der var en gjerrig præst, som ikke kunde unde hans folk nogen søvn, han sagde, at den kunde helt undværes. "I kjender jo nok ordsproget, at løwn å søwn æ li som en vænner sæ te. < Jo, det kjendte de nok, men man kunde da ikke helt undvære søvn, og hver ting skulde have sin tid. Men han bliver ved at påstå, at en kunde godt vænne sig fra sovnen, og så...
En gammel grandtante af mig, der døde på Randers hospital, hun tjente en gang en meget gjerrig kone, og folkene måtte ikke få det, de kunde spise. Så var det en dag, madammen rejste af by, og da kommer pigerne til min tante og siger: "A, jomfru, må vi ikke få pandekager i dag?" De fik jo ellers aldrig sådant noget. Så forbarmer hun sig over dem, og de...
En kone var ved at skulle bage. Så vilde hun jn have bade grovbrod og finbrod, og nu var det hendes skik. at nar hun havde fået finbrødet dejnet. så lagde hun det hen i sengen, at det kunde loftnes. Men den samme kone vilde gjærne have sig en dram, og da hun den morpen havde taget sig vel meget, blev hun søvnig og fik lyst til at lægge sig en bitte...
