Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
109 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: jævnlig
Han kam awwnbokkens po-wås: uventet; de æ snåer hwærandt let: jævnlig. Sindbjærg.
da.etk.JAT_06_0_01304
En borntuder: hornblæser; jawn tit: jævnlig; ban tøer wanner åsse : sinker også os. Niels Josef, Risgårde.
da.etk.JAT_06_0_01292
Jens Kristensen (i daglig tale kaldet Bitte-Jens) er født den 3. juni 1825 i Ersted by, Årestrup sogn. Moderen var fra Ærestrup, men faderen fra Tveden. Han har altid opholdt sig der på egnen, og han var kun en 8, 9 år, da han skulde til at hjælpe sin fader med at bore i træskoene. Hans fader var træskomand, og han har altid selv ernæret sig derved. Da...
da.etk.JAT_06_0_00896
Ane Johanne Jensdatter, søster til Ane Jensdatter er fodt i Sønderbjærg i Gjellerup den 19. maj 1827. Hun kom fra hjemmet, da hun var 12 år, fik så tjeneste i Simmelkjær, senere i Lund (1 år), så i Erølund og blev da konfirmeret. ' Derefter kom hun til Tulstrup og tjente i 11 år og så atter til Frølund og var der i 6 år. Nu blev hun gift med Niels...
da.etk.JAT_06_0_00884
Ane Margrete Hansen er født i Mosebol i Strellev den 3. januar 1854. Hendes forældre flyttede over til en plet bede ved Starbæk niolle, da hun var et halvt år, og da hun kom så vidt, at hun kunde gå over til bedstemoderen, Karen Sig, som blev ved at bo i Mosebol. besøgte hun hende jævnlig og sad ved hende og lærte hendes historier. På den måde har hun,...
A pust dæ, Batel, var et udtryk, der meget brugtes, mens jeg gik i skole, når vi gjorde hinanden hastig bange. Det betyder: A pudsede dig, Bærtel. - Butdar: spise eller forrådskammerdør. Stutdør: stuedør. Bruges endnu af meget gamle folk. — En mand fra Stokholm i Sale sogn, Harsyssel, havde fået høsttjeneste hos Thomas Andersen i Balling. En...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Biskop Munter og en smed i Kjøbenhavn var begge store møntsamlere. Jævnlig beså de hinandens samlinger. Når smeden havde fået en ny mønt, som biskoppen ikke havde, og han stod og beså den, stak han den uforvarende i lommen. Smeden tænkte nok, hvor den var, gik til biskoppen og bad om at få den mont, han havde taget fra ham. Han satte et meget vredt...
da.etk.JAT_06_0_00678
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
da.etk.JAT_06_0_00602
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
da.etk.JAT_06_0_00600
Pastor Lund i Munkebjærgby sagde jævnlig til karlen, når han kjørte ham til Bromme kirke: “Gud véd, om der er nogen i kirken i dag, Lars”. — “Jeg kan jo gå ind og se efter det, hr. pastor”. Karlen gik så ind i kirken. Traf det sig nu, at der var kommet en 3, 4 mennesker, sagde karlen til dem: “Bryder I jer om at få nogen gudstjeneste i dag?” — Nej, det...
Jmiker-Niels var sådan halv fjollet og halv klog, og så var han også som en halv handelsmand. Jævnlig kom han ind til smeden, og så kom han også en gang løbende i hans støthoser Smeden så ham, lidt før han kom ind, tog noget sinder og smed over gulvet, og så krøb han op og lagde sig over loftet. Så kommer Junker-Niels og brænder jo straks fødderne. Han...
Der stod to karle og tarsk i præstens lade i Branderup, og den ene af dem, der hed Niels, var ret en spilopmager. Så går der en bejjmand over stenbroen, og den ene af karlene stikker hovedet ud af lugen og kikker efter ham, men så tager Niels i nakken af ham og holder ham ud og siger i det samme: “A, det er kun en bejjmand”. Tiggeren ser sig om og får...
da.etk.JAT_05_0_00457
Min bedstefader tog jævnlig ind til Kjøhenhavn med sæd og kartofler. Han var fra Hørups mark ved Slangerup, og det var i trediverne, han en gang nær var kommen galt fra det med nogle rovere, han var den gang tyve år. En aftenstund kom han fra Kjøhenhavn og holdt for en kro, jeg tror nok, det var Ballerup, for at få sig noget drikkelse. Der sad to karle...
da.etk.JAT_05_0_00448
Blandt resterne fra fællesskabets tid er også måden, hvorpå vejene bliver vedligeholdte på Samsø. Vejene er inddelte således, at hver mand har tre stykker af byens veje og i forhold til hartkorn at vedligeholde, ét til hvert år. Stykkerne findes på forskjellige steder, og hvert/ tredje år bliver der fra havet kjørt et lag småsten og grus derpå. Hver...
da.etk.JAT_05_0_00430
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
da.etk.JAT_05_0_00196
I Sydsalling havde de for mange år siden en gammel post, der hed Lavst Horby, han gik fra Bostrup og til Skivo et par gange om ugen. Langs med landevejen, hvor han gik, fik han jævnlig bud med af folkene. Én sagde: “Hør, Lavst, kan du kjøbe os det”, og en anden sagde: “Kan du kjobe os det”. En gang havde han fået vel mange bud samlet sammen, og det gik i...
da.etk.JAT_05_0_00194
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: “Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud”. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
da.etk.JAT_05_0_00101
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
da.etk.JAT_04_0_00414
Alverdens skaber med god besked, — Hor det, som vi bede. — du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
da.etk.JAT_04_0_00029
3