Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Froken Caroline Bruun i Odense frøkenkloster har fortalt følgende: Efter hvad min moder fortalte, så gik hendes fader Christoffer Nicolaj som barn i en skole i Haderslev. (Han døde 1807). Da han en dag gik på gaden, blev en dreng kastet hovedkulds ud af en dør og faldt lige foran ham. Drengen var forældreløs og blev slemt behandlet af plejeforældrene....
En gammel kone her på Endelave lod til at interessere sig meget for mig og min familie. Når jeg kom rejsende herover, satte jeg da mit tøj ind til hende. En dag siger hun: Goddag, hr. Hoc, hvordan har De det, og hvordan lever De? Jo tak, Stine, jeg har det meget godt. I da Gud ske lov. Hvordan har så Deres familie det? A tak, jævn skidt. ...
Når Junke-Peter var ude på arbejde, og de vilde give ham 24 skilling i dagløn, så sagde han: Nej, a vil F. tå mæ ha' min mark, det er a vant til at få. Gav de ham det spørgsmål: Hvor gammel er du nu, Hans Peter? så svarte han : Ja, a er F. tå mig lige så gammel som bjærgmandens den røde hest. Ja, så er du også gammel, føjede de nu til, og det...
En mand fra VoMrup var noget bagvendt i snakken. Hans ronvædder var loben bort om efteråret, og så går han hen til hans nabo og vil høre til, om den ikke er kommen til hans får. Han siger så: Ja, no kan du liig wendt let, no kommer mi foer hjem, så kan du si, om han er mæ. Da do nu kommer, står han ved siden af døren og skal jo se. Så råber don anden...
Jens Dige var fra Digegård i Nors, og det var en rigtig spilopmager. Han var kjendt med min bedstefader. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de skulde kappes til Tisted. Bedstefaders kone ser, at han klæder sig så forfærdelig let på, og spørger ham så om, hvorfor han gjør det. Jo, han skulde i følge med en gal mand. Den anden kommer omsider og...
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
Jeg skulde bilse på mandag fra tirsdag, om I på onsdag vil på torsdag komme til os på fredag, spise til middag på løverdag og følge os i kirke på søndag. Ost og smør bar vi ikke, kjød og fedt får I ikke, men vi har noget tyndt øl, som ligger på hældningen, det er lige så jævnt som en vælling. Kommer I så, folk? Anton Nielsen.
Forhen drev de køerne ned i engene om foråret, og så skulde der en hjorde rned hver mands køer. Når så køerne skulde af engene og op på marken hen ved Voldborg dag, skulde hjorderne have kogilde i marken. Der var nogle sandhuller, de gjorde det i. Her på marken var et sted, de kaldte rævegraven, der havde de festen her i Torsager, det var en grøn jævn...
For ca. 50 år siden tjente der to karle. Kristen og Niels, og to piger, Hanne og Ane, i Koldens malle. Ane var en stilfærdig pige, som passede sit arbejde, hvorimod Hanne var en forfløjen tøs, som havde mere lyst til at komme ud og rives med karlene. Om vinteren spandt pigerne, og om aftenen fik de Niels til at vinde tene for dem, hvilket han også var...
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Bygningerne var så simple, at man ikke engang jævnede grunden, men husene lå op og ned ligesom grunden medførte, og når de opførtes på skråningen af en banke, så blev også tommer og gulv lagt på skrå. Hårslev. R. Balslev.
Lars Buus på Ørumgård ved Randers var meget bekjendt i sin tid. Han levede af studehandel og kjøbte magre stude op alle vegne, drev dem så igjonnem hele Jylland og solgte dem i Holsten. Den rejse foretog han en gang om året, fulgte med studene der ud og kjørte vejen tilbage. Sine penge havde han i en kat, som han havde spændt om livet, Det var et bælte...
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
Kammerherreinde Sophie Juel-Biockdorf var sa sær og aparte, men hun var tilligemed sa jævn og ligefrem. Det var tit, hun gik til Odense og havde endda vogne nok til at kjore sig, ja, det kunde endog falde hende ind at vade over til do småøer, der horer til godset og ligger ude i fjorden. Så smogede hun op, for vandet kunde gå til godt over knæene. En...
Min bedstefader var født på den søndre side af Kongeåen lige overfor Foldingbro, og han har fortalt, at der var mange ulve oppe ved æ bjærge sådan kaldes Lintrup bjærge i daglig tale. Hans forældre havde sådan en jævn stor hund, og den fik ulvene fat på en nat. Det var nemlig en meget hård vinter, og de var jo sultne og søgte nær ind til husene. Så...
Et kjær nor for Linderup kaldes Ulvkjær. En gammel kone her nor for byen skulde brygge og vilde hen og låne et bryggekar. Hun havde taget en økse med sig for at værge sig mod ulvene, og det kunde nok behøves. Der kom også nogle ulve til hende, og da det nu var et jævn stort kar, så hvælede hun det over sig. Så vilde ulvene ramme ind og vælte karret, men...
Som det blæser Mikkels dag, således bliver kornpriserne det år. Stille vejr om morgenen og tiltagende blæst, der ender med storm, tyder på, at korner bliver billigt om efteråret, men jævnt tiltagende i pris, så der bliver bøje priser o sommeren. Chr. 11. Møller, Kristian Andersen.
Midt her i byen lå en del sten på den plads, hvor bønderne havde deres samlingsplads. Den kaldtes Gadestedet. I nærheden deraf var også en meget stor sten, der havde jævn skrå flade og måske har været brugt til talersten. Vejen skilte sig her og gik uden om den. pens. lærer Sørensen, Onsbjærg,
