Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Basmine Rasmussen er født den 4. oktober 1838 i Skårup, Fruering sogn. Hendes fader var møllebygger og jærnstober og smed og lavede gravkorser og sligt, Der var en maler Kastrup fra Skanderborg, der kom for at male og forgylde disse jærnkors, og han var der tit om natten, og så var der en smed Hans, der skulde hjælpe til, og de sad så og fortalte...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Anders Jensen kom med bud fra Yasholt til Per Smed i Tilsted, om de kunde få skoet i morgen. Da han kom ind i smedien, lagde Per Smed sig med armene på spærhagen, der stod på blokken foran ambolten. Svenden Morten så på Per Smed, at han blinkede, og vidste nok, hvad det betod, og sagde i det samme for sig selv: A forstår dig nok ja, a forstår dig nok...
Der var én henne i Lunde, der hed Jørgen Thomsen han gav sig ud for klog mand. Men han vilde godt rane et stykke bræude eller noget jærn, når han kunde komme godt afsted med det. Så var der noget flæsk blevet henne for en mand, og han mældte tyveriet til Ole Hansen, som den gang var oldermand. Mændene i byen blev så samlede, og oldermanden gik non til...
Lyster, et fiskeredskab som en fork, men med flere grene (flæner), på grenene igjen holker. Glends, fiske med glends. En snor på en stage, på snoren er et jærn med en trekiøftet krog, på krogen en bid. På hver krog en holk (modhage). Ta&er, et fiskeredskab, den ene side er behængt med bly, den anden med kork. Hver af disse småstykker kork kaldes også...
Smedjen i Roerslev ejedes i tidligere tid af bylaget, men selv efter at smeden havde kjøbt smedje og jordlod, gjaldt den akkord, at han skulde beslå hestene og reparere avisredskaberne, mod at ejeren af dem selv leverede det nødvendige af kul og jærn og lod en karl gå til smedje (for at hjælpe smeden). I vederlag derfor erholdt smeden årlig visse...
Der rær én nede p§ Børdal, de kaldte ham Kræn Dal, og han havde en husholder, som han lokkede, og så gjorde hun barnemord, og det hk han hende til. Xu skulde de begge to have været i slaveriet, men hende betalte han for, og han lejede en anden til at være slave for sig, men han skulde alligevel i slavedragt hvert år på kongens fødselsdag. Så gjorde han...
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
Her kjørte de i regelen kun til kjøbstaden om efteråret, De tog en tønde rug med, og så kjøbte de salt og jærn for næste år. Smør og æg og torv solgte de på papirfabrikken i Randbol, for der kunde de sælge alting. Denne fabrik brændte og omdannedes siden til klædefabrik. Kr. Mikkelsen, Elkjær.
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
Min broder var smed og boede i Vejen, og så en gang a var henne at besøge ham, var der konegilile. De kaldte det at gå med barselpotte og satte hverandre stævne om, hvad dag de vilde mode. Da de gik der fra, var de helt rasende. Så vilde de gå hen til smedjen og gjøre klammeri der. De stillede jo an med det og fandt på alt det reveri og spektakel, der...
I Give har de ligesom andre steder i Vejle-egnen holdt konegilde. Når et barn var født, blev nabokonerne bedt til at komme: A skulde hilse fra vor få er og vor moer og vor lille dreng (eller pige), om I ikke vilde komme hen i eftermiddag og æde en skefuld sødgrød. Når de så kom, blev de sat op i øverstestuen. Den, der var den villeste, blev sendt ned...
En stor gårdmandskone i Skarrild hun plejede altid at si mælken i hendes mands uldne mundklæde. Når et af hornene kom og sagde til hende, te en skulde forrette en stor ting, så sagde hun- Du kan lige jage dig ind i æ spisekammer og sætte dig i æ krog ved æ øltonde. De skulde en gang have barselgilde, og så vilde hun have en kage bagt, men hun manglede...
En funden hestesko skal fæstes på gulvet inden for døren eller slåes op over døren, for så kommer der lykke i huset.
da.etk.JAT_03_0_01047
Når min bedstemoder fyrede med lyng, gik hun uden for døren for at se, om det fængede ikke i taget. Lyren var på tagrygningen. Skorstenen gik ikke længere end efter bjælkelaget. Vi murede med skudtorv, og tag slået fast på væggene med lægter. En gammel kone i Kjølscn havde en tudderkakkelovn. Den var klistret op af ler med tre rader på forsiden, hver rad...
Til beboelse haves næsten kun et par stuer med lofteskud over, og også her og der intet andet over end en hjald af lægter med flaver (d. e. lange torv, gravet på stærk grøn jord og tørrede i solvejr). Skorstenene er åbne til begge sider i stuerne med en mellemmur udi, så at varmen kan sættes i begge værelserne og således laves maden og tages varme for...
En prinds var en gang ude på en ridetur, og undervejs tabte hans hest en sko. Da den var ømfodet, måtte ban have -koen lagt under snarest mulig, og da han havde bort. at der i nærheden boede en smed, som var meget stærk, red han derhen, for selv havde han også gode kræfter, og ingen havde hidtil kunnet måle sig med ham. Da smeden nu havde skoen færdig,...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
