Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nårup degn. Fik han plohrod tilforn og får nu intet. Item havde han 1 ørte byg af kirken, for han fejet kirkegulvet og strenget klokken og toede kirkens klæder, som Christopher Bang haver taget fra hannem, siden han blev stigtskrivei.
Skibby. Item haver jeg 8 skjæpper byg af Otterup kirke og 6 af Skibby kirke, som haver været til degnen af arilds tid for at sno kirkens lys og feje kirkegulvet og skrive for kirkeu og to kirkens klæder. Det haver Christopher Bang taget fra mig, siden han blev stigtskriver. Der er intet frakommet eller frataget i nogen måde ellers.
Den skik vore piger har, når de sætter planter, da sættes nogle, som de kalder leveplanter, for den og den at se, hvor længe han skal leve. Item st. Hans dag urter, de sætter under bjælken at kjende, hvem der skal do først, hvis urt der visner forst. David M.
At sa hal/ni. Læg frøet i jorden Qrtgorii aften, sa kommer der ikke orm i kålene. Item: Sa det st. Brudtes aften, om du kan for frost, eller blænde det med jord. Item; Sa det Vor Frue aften eller Langfredag og sæt dent den forste dag i aprilis sa kommer der ikke orm pa dem, Sa vinterkai st. Ham aften, sæt planterne mod Mikkelmiue forst i neden. Sæt...
Den unødig hvile fra alt arbejde i de 13 dage i julen. Item julekager. I gammel tid var brug, at bønderne baget et brod i en galtes figur, hvilket brød de kaldte julagalt, og de satte den på bordet blandt de andre retter indtil st. Knudsdag den 7. januar. Herimod er grasat eller, som man nu kalder det, ringkjoren med en hest fuld af bjælder for en kane....
Der skal have boet en Birkedommer i Sønderby i Stavning, og Gården, han boede på, kaldes nu Fruergård, hvilket Navn den har fået efter hans Enke, som blev ved at bo på den efter hans Død. Der er ikke Spor tilbage af den gamle Gård, som han boede i, men når de pløjer på Stedet, kan de høre, der er hult underneden, så de antager, der endnu er Kj ældere...
Råbelev, Villands H. Sydvest fra Fielkested ligger en By, som kaldes Torsege, og synes den at have sit Navn af den gamle Jove danico Tordero, og en Egeskov, som der i fordum Tid været haver, af denne Tordero haver Torsdag og Tors Måned item Tosbro, som ligger over Helle Å, og de Møller der ud ved på begge Sider ved Åen liggendes bekommet og deres Navn og...
Der er en gemen Sagn over Bornholm om én i denne Sogn, som hed Bonne-Vedde, hvilken der skulde være fød af en Havfrue, med hvilken Faderen havde Omgjængelse, den Tid han en Gang gik ved Stranden, hvilken Bonne-Vedde der var selv og det kunde se, som andre ikke, denne, den Tid Faderen var død, bekom Gården, gav sig i Ægteskab, og den Tid Hustruen blev...
Når kvæg ej kan møje. Tag housemøg og tvær det udi øl så tykt som en vælling, og giv nødet ind, så møjer det straks. Item : Syd blålillier i vand, giv dem det iud. Item: Kom pis af en hund i dem.
Om kvæg ikke kan pisse. Vatterkarse kom i dem. Item: Tag en svalerede og stik et bul på den og lad dem drikke der igjennem af det vand, som løber gjennem hullet. Item: Slå vand på et tag med et fad, tag så af det vand, som drupper af taget, giv dem det.
Om koer pisser blod. Fedt af en uskåren gedebuk, skjær det smukt langagtig små, blande det iblandt havre eller brød og giv kvæget det ind. Item: Røde bynker er og hertil tjenlig. liørge Pedersen.
Om kvæg bliver solskåddet Tag salt, malt, hvideløg. kom det i et æg, når det hvide er løbet af ægget, kom det ned i halsen på det. Item: Riste rumpen ad, tag saltet smør, hvidelag, guid rumpen med, bind så en klud om den og sig: Vorherre gik ad vejen frem, der mødte hannem gode sant Anna. Hvor har du været? sagde Vorherre. Hun svarede: Jeg var hos den...
Når eu hest haver forfangen sig, skal man lade ham på begge bovårerue og strengårerne og strø rugmel derudi. Item: Der findes en åre udi hans højre øre benved tre fingersbredt fra det øverste på øret, samme åre skal mau skjære korsvis over, og gnid deu med salt; så snart som det bloder, bliver det bedre. Aliter: Tag tør hønsemog og malurt og kom på nogle...
Om heste og hopper for krop. Tag myrer og kom dennem udi en pose og syd dennem udi vand og giv hesten af det vand at drikke tre gange. Item. Tag gammel ler, støde små og kom det udi brændevin, bind hesten op og hæld det udi hannem, deraf brøster bylden straks.
For ambustig hoste. 1 kvintin persillefrø og kom det udi eu skefuld mælk eller the, og giv hesten det at drikke. Item. Kom en levende ål i hannem. Juvat.
Fra nyet tændes og til fuldmåne vokser sygdommen til, fra fuldmåne og til nyet tændes igjen, tager sygen af. Item: Udi skifte, som når enten nyet tændes, eller næen begynder, skal man ikke bruge nogen lægedom.
Hr. Hans Jakobsen kom efter hr. Jens. Om ham findes dette optegnet af M. Jakob Madsen: A« 1596, d. 4. december lod velb. frue Margrete si. Haus Johansens berette for mig ved sin tjener, Anders Henriksen, skriver på Oregård, at Jørgen Ibsen, fordum foged på Ore, og hans hustru Karme havde for tingdom udlagt hr. Hans Jakobsen, sognepræst til Ore kirke, at...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Når en kvinde var inden kirke (rettere uden kirke) kaldtes de hedenkvinder. Døde de imidlertid, lagdes der offerpenge i kisten, rnen når de ej blev forløste, saks, synål og børneklæder. Der fandtes i Syv kirkegård (1648) penge i en grav af godt sølv, af hvilke jeg har én, hvorpå står: Frider impator, med effigie, item andensteds som i Strøby kirkegård...
Udi Asperup sogn findes et vold under Boring land for norden under skoven, som kaldes Kragelund, udi kvilket kaver været rovere, og deres bolig kjendes på denne dag, hvorom videre findes antegnet iblaudt kjæmpeviser udi deu sang, hvis omkvæd er: De rovere ligger for nordeu under skoven. Item : Højt op i Kragelund der er så favr en byPræsteberetn. t. Ole...
