Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mathis skal brække is, finder ban ikke, så lægger han selv bro. A. L.
Mathis (24. febr.) bryder is, finder han ingen, så lægger han den. A. H. Poulsen.
1 de Heste byer pa Samso bar det vist været almindeligt at have et stykke jord i byen til fælles afbenyttelse til at sa kaifro i. I Østerby er der et stykke jord midt i byen, som endnu kables kaibedet, skjøndt det ikke har været brugt dertil i mands minde. I Alstrup er der ligeledes et stykke jord. som strækker sig fra byen langs den gamle fædrift ned...
Lige oven for Astrup, hvor vejen gik efter Løvel i gamle dage imellem to store lyngbakker, der stod en gang en stor sort mand inde i dalen om natten og forskrækkede folk; der var slet ingen, som holdt af at færdes ad den vej, når det blev mørkt, og komme forbi den mand. Så var der på den tid en degn i Løvel, som var noget stjærneklog ja, der fortælles...
Der kom en gang nogle Tatere til min moders forældre i Alstrup, og de havde så meget en ældgammel kone med dem. Et års tid eller noget efter kom de igjen, og da var hun ikke med. Så siger min moders moder til dem: Hvad, hvor har I nu gjort af den gamle kone? ->À, moer, siger de, hun kunde ikke følge trop. Ja, hvad har I så gjort ved hende?...
I 1848 sagde soldalerne: De ær nit so gut får en jæunle kåel, dat is fiel bæsser, wenn vi twe ist. Peder A. Bjerregård, Brandstnip.
da.etk.JAH_05_0_00253
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Der var et år der var sådan en forfærdelig fodermangel. De tog sengehalmen og gav høvderne, og det gamle tag blev taget af udhusene, så der næsten ikke var et hus fjernt og nær, uden det var nagen. Stuehusene sparte de, så længe de kunde, for dog at have noget at hæle sig under. \rore forældre fortalte meget om det, og det var ligedan E. T. Kristensen:...
Svend Hjorde i Vissing var en meget dygtig og oplyst mand. Han kunde synge en tysk vise og skrive den op uden bogstaver, og alle undredes over hans klogskab. Et vers lod sådan: Das einer hint, un das eine her, un das is eine libuscher, libuscher, hint un her, snisserbang, kort un lang, unsre kønig, unsre kønig kort og lang. Forst tegnede han en...
Jørgen Nielsen på Helnæs druknede på Is. Da han så skulde begraves, og Folkene var komne, og de havde spist Frokost, skulde de jo op og synge over Liget. Da knækkede alle fire Lys, som var tændt over Liget, og der havde nær gået Ild i Ligtøjet. Rasmus Bo har fortalt det, han så det selv. Niels Hansen, Rørmosegård. Helnæs S., Båg H.
Nogle Drenge løb på Is i Degnekonemose, og så rorte de ved Pælen, som stod der. Da sagde det der nede: »Rokke rokke rokke I Ida Gjertrud Kirstine Møller, l'tterslev. Horslunde S., Lollands Nørre H.
Mellem Odsbakkc (eller Oensbakke, som det også udtales) og Tovbakke går en Vej ned gjennem Borre By. Den har før gået inde i Bunden af Dalen, og man må forundres over, at den ikke i endnu, den er nemlig gravet ind i Skråningen af Tovbakke. vilde vare meget bekvemmere at have haft den på sin gamle is. Der siges, at den er flyttet, fordi man nede i Bunden...
Nogle Drenge fra Bæk det var Nis Nissens Onkel og Fader de havde været i Skole og skulde hjem ved Aftenstid. De var ellers fra nogle enlige Huse i Bækskov, og Skolen ligger jo noget enlig imellem Byerne. Så kom de om ved Treide Mose, hvor der var Is på, og de giver sig til at glide.der. Nu var det jo i de korte Dage, og det bliver mørkt. Endelig skal...
Nede i Lindet Skov boede for mange År siden en Skovrider, der havde mange Børn. Selve Juleaftensdag var Børnene ude på Is, Danske Sagn. IV. 25 og da blev der en af dem væk. De andre mærkede det ikke, inden de vilde til at hjem, og de troede jo, han var gået hjem i Forvejen, men da de kom ind, kunde de nok mærke, han ikke var der. Nu turde de ikke sige...
En Gang skulde min Bedstefaders Fader, der var Kusk for Greven på Tirsbæk, kjøre i Kane på Is med ham til Vejle. Det gik rask, men lige med et ser han, at der er en stor Våge lige for ved dem. Greven sad i sin Fodpose, og min Oldefader stod bag på. Han smed da Tømmen, greb lige om Greven, og med et rask Tag smed han ham ud med sig til Siden og lod Heste...
Der er sunken en Færge i det dybe Vand ved æ Borg norden for Rosvang, og den står der endnu. Manden på Rostrup, Skjønning, lod den lave, for han vilde sejle Hvidler fra Klostergård Lergrav over Søen til at gjøde hans Mark med her sønden Søen. Bønderne skulde få det på Færgen, 16 Læs ad Gangen, og de skulde atter hente det fra Færgen og kjøre det på...
I Hr. Ægidius's Tid (1710) blev Byens Jorder udskiftede, og Bønderne flyttede da ud hver i sin Lod. 1711 blev således omtrent 60 nye Boliger opførte i Sognet. Det var nu just den Gang en meget hård Vinter, så at Fjorden lagde sig til, og man kjørte over Isen til Åbenrå efter Tømmer. En Mand var så uheldig, at Isen brast under ham på Henvejen. Hestene og...
På Svenskekrigens Tid boede på Hastrup en Jomfru Sandberg, der ejede Gården i Forening med sin Broder, som var Major. Da Fjenden nærmede sig, samlede hun sine Smykker og rede Penge, pakkede det i et Skrin og lod en tro Tjener rejse bort med det til hendes Broder, for at han kunde bringe det i Sikkerhed. Tjeneren red ved Daggry med Skrinet hos sig på...
Ritmesteren på Tjele red over Langsø på Is. Der mødte lian en Kvinde, som han fik Lyst til, og så bedrev han Utugt med hende der ude. og han bandt Hesten ved sin Fod imens. Men den stedte ham, og derover blev han så gal, at han strags ved sin Hjemkomst lod den skyde. Tjele S., Sondcrlyng H.
Der fortælles, at et Brudepar, der var blevet viet i Vissing, på Hjemvejen foer vild i et stærkt Snefog, kom ud på Brudesøen og sank der. Der var Is og Sne på. Deraf har den sit Navn. S. Vissing S., Tyrsting H. Fru Wendt, S.-Vissing.
