Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lollandske udtryk. Lave (Vestb), læje (Østloll.): låge; foretyv: vild rose; tvætætksl: tærskel til at banke tøj med: tobænk: don bænk, hvorpå det vaskede tøj bliver lagt; plæjelsjælle: læderstykket, der forbinder plejlens handel og slagel; grissel: skade ; småbrod : sigtebrod ; grisne brodet før bagningen; lanngvææl: træet mellem for- og bagvogn, når den...
Jørgen F Jakobsen er født den 21. oktober 1839 i Lind, Rind sogn. Han lærte murerprofessionen og bosatte sig i Klinkebjærg, Gjellerup sogn, 1864, da han var bleven gift. Siden flyttede han til Busk, og kom nu til at holde skole om vinteren for den nederste klasse i Lund oc Busk skoler, som han skiftevis gik til hveranden dag. Om sommeren passede han så...
En aften var vi unge samlet til bindestue i Isenvad hos Jens Kristian Olesen. De havde rå lervægge i stuen, og dem var det let at støde hul i. Der var som sædvanlig i den egns gårde en smal bænk langs ydervæggen, og indenfor bordet, og der sad en hel del på af dem, der havde fået deres tråd målt af. Det lå i store dynger på bordet forved dem. Men vi...
I en gård i Rørkjær findes endnu to skåler med låg til, der har været brugt ved begravelser, når gjæsterne fik varmt øl. I den ene findes der endnu en si af samme stof som skålen til at holde brødet tilbage, når der blev drukket af skålen, men i den anden er den brækket af, og man kan tydelig se, hvor den' har siddet. I det varme øl var der brækket...
Hver gang der bages, laver man også en klesterkage til børnene. Den er hård og flad, og der er lavet riller i deu øverste flade både på kryds og tværs. Den bliver så halveret på langs og der smøres smør på de indre sider. Lorents Peteisen. Gram.
På Hessel er alt så gammeldags. Jeg var der ude i sommer til eu begravelse. Så gik jeg hen til en af svigersønnerne og fik at vide, hvor lokummet var. Nå, så udforte jeg min forretning, men da horer jeg sådant spektakel neden under mig, og så ser jeg, at hullet er åbent ud til svinebovlen, og svinene stod og sloges om det, lige så varmt, som det var...
Hvis en frokuap af passionshlomsten, bliver hængende og udvikler sig til modenhed, vil der ske dødsfald i huset. De tre støvtråde de tre nagler, de fem støvdragere de fem vunder, den indre bladkrands tornekronen. .1. M.
Bliver der én eller flere streger mellem lillefingerskuren og den store skure inden i hånden, når man lukker sin hånd sammen, og disse gående i samme retning, angiver de tallet på de ægtefæller, man får. 462 og 463. K. M. Rasmussen.
Der var en degn i Strandby, der hed Hopp, han var der før Holm. En gang havde han været i by sammen med degnen i Farsø og nogle flere. På hjemvejen gik han i bækken, der er syd for skolen, og som der den gang ingen stenkiste var over. Han blev siddende fast, og de andre savnede ham og råbte: Hopp, Hopp!" Dertil svarede han: Jeg hopper F. i mig alt hvad...
Der var kommen en ny præst, pastor Hejberg, til Hundstrup-Østerild. Han var meget for at komme ud og lære folk at kjende og gik meget ud. Så kom han en dag til Klastrup, og da han hører, smeden står og arbejder i smedjen, går han derind. Smeden fortsætter med sit arbejde, og præsten tager da ordet og siger: De kjender mig vel ikke". Nej". Ja, jeg...
Lærer Jakobsen i Tisted, der har gjort sig bekjendt som landbrugskonsulent, sad en dag og læste i en gammel udgave af Holberg, trykt på titelbladet med store røde bogstaver. I det samme kom en bonde ind, som vilde spørge ham til råds om en syg gris, han havde, den led af indreskjærelse. A, siger Jakobsen noget kort, da han ingen lyst havde til at give...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
I Broager Kirkes Våbenhus står en Træfigur, der fremstiller St. Jørgens Kamp med Dragen og er i overnaturlig Størrelse. Den har forhen været oppe på Kirkens Hvælvinger, og der fortælles, at da Svenskerne hærgede Landet i 1658, skal de have sønderslået den, fordi de troede i dens Indre at finde store Skatte. Stumperne blev da smidt derop, og Dragen var...
Lygtemænd er Ånder af uretfærdige Mennesker, der ved falsk i Skin leder andre ud i Moser og Uføre. Et Middel mod dem er, at man vender sin Lue med det indre ud ad. Man må vogte sig for at kalde ad dem, for så kommer de. Over Tornumgårds Mark går der en Lygtemand. En Mand i Farre gik om Natten op på æ Engmark, der hører til Gården, og hentede Havreneg, og...
Min Fader, der var Skomager i Kolding, havde en Læredreng, der hed Klavs. Han var fra Viv, og af og til fortalte han os Børn om, hvordan det så ud der i hans Hjemegn. Sådan fortalte han også om, at der var udhugget et ophøjet Kristusbillede i en Sten på Østerenden af Koret ved Kirken. »Når vi gik forbi det,« sagde han, »så bøjede vi altid vort Hoved, og...
En gammel kone, der er død for flere år siden, har fortalt, at da hendes mormoder tjente som lillepige i Valløby præstegård, var der en bryggerspige, som var kjæreste med karlen. Hun vilde gjærne bøde hans tøj, men det måtte de andre piger ikke se, og derfor gjorde hun det om natten. En aften var ovnen dejlig varm, så satte hun sig derind, og lillepigen,...
På Højbjærggården boede en gang en gammel bonde, som havde en ung hustru. I den tid var det skik at koge melgrød til nadver; melet havde de stående i en kiste på loftet. En aften gik hun op for at hente mel til nadvergrøden. Da hun kom op oven for loftslemmen, så hun en hvid skikkelse som et menneske lige for sig, men det veg tilbage for hende ganske...
Der sidder en ring på den indre kirkedør i Sjøring, og den skal være kommen fra den kiste med en skat i, de søgte at fiske op af Sjøring sø. De fik den så langt op, at de så den og beholdt ringen. Deraf skal kirken have sit navn. l. n. bertelsen.
Det har gået et gammelt sagn om, at der gik skov fra Uldbjærg helt til Bjørnsholm. Der har været skov fra Lillemølle op til Grynderup skjel, og Risgård og Lille-mølle mark var én skov. Der går endnu skovdige om Lille-mølle og Risgård mark på vestre og nordre side. Skoven har været her osten og sønden for diget, for ned mod fjorden har der jo ingen skov...
Ved Vamdrupgård har der i gamle dage stået en borg på en liden 0, der nu udgjør en del af haven. Dens sidste ejer var grev Plessen, der faldt i det 17de århundrede i krigen mod de Svenske, men hans frue udholdt endnu som enke i tre uger en belejring af fjenden, forsvarede borgen med heltemod, og da den til sidst brændtes, døde hun og hele den lille...
