Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: indlade
Den gang lærer Sørensen, der vai i Havrevad, søgte om embedet, anførte han i ansøgningen som grunden dertil, at han stod i begreb med at indlade sig i ægteskab med et elskeligt væsen af det andet kjøn. Nu var det netop et af de grimmeste kvindfolk, en kunde se, og han tog hende for pengene og ikke for hendes godhed, så han regnede hende ikke. Hun havde...
da.etk.JAT_06_0_01220
En lærer oppe i Alborg-egnen levede stadig på sin dimission, gik altid med sin dimissions-attest i lommen og viste den frem ved enhver lejlighed, når han kom til et fremmed menneske, som vilde indlade sig med ham. Følgen deraf blev, at den blev aldeles opslidt. Han klistrede ved den på alle leder og kanter, men puttede den dog stadig i lommen, når han...
da.etk.JAH_06_0_00681
Et par folk i Skj . . . havde 12 børn, og da de nu vogsede til, og nogle af dem var helt vogsne, stod det moderen i hovedet at få dem gift, nu var hun og manden jo allerede noget til årene. Så kom en arbejdsmand, der boede i nærheden, en dag derind og tilbød sin hjælp, men han vilde have et par hundrede kroner for sin medvirkning. Der boede en enkekone...
da.etk.JAH_03_0_00444
Søren Bodker havde været inde i Salling at hente 4 tønder havre, og da han kom til Sønder-molle med det, klagede han sig, at det var et strængt læs for bæsterne. „Er det noget at tale om," sagde en mand (måske Just i Vistrup), „a kan bære det hele og vil sætte dobbelt derimod," men det kunde Søren Bødker ikke indlade sig på. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
En Riddersmand, Hr. Brahe på Brahesborg ved Fredensborg, hvor Navne som Brahes Mose og Brahes Eng endnu minder om Borgen, var indtaget i en skjøn Jomfru, der aldeles ikke vilde indlade sig med ham og blive Frue på Brahesborg. Da hun for at undgå hans Efterstræbelser vilde gå i Kloster og netop lå foran Alteret i Tikjøb Kirke for at indvies til Nonne,...
da.etk.DSnr_03_0_00653
Mens jeg var Lærer ved Thyssens Realskole i Kongens Lyngby, drømte jeg en Nat, at jeg kom til Lejren ved Hald som civil Mand. Jeg stødte på en bestemt Teltgade og et bestemt Telt, og her traf jeg mine Befalingsmænd ved Kompagniet siddende udenfor. Jeg ændsede ikke Drømmen videre, men en Tid efter skulde jeg indkaldes og gjøre Tjeneste i Lejren. Det...
da.etk.DSnr_02_J_00334
Der blev en Karl væk i Sønderup på Tyholm, og i længere Tid havde ingen hørt til ham. Så kom der en Vogn kj ørende og vilde til Tisted med Korn. Da kommer den forbi en ridende Karl, og Kusken på Vognen kj endte ham godt nok, for det var netop den Karl, der var bleven væk. Han spørger ham om, hvor han var nu. Han svarer, at han var i Tybjærg. »Hvor skal...
da.etk.DSnr_01_0_00628
Tæt sønden for Bjerring i Medelsom Herred ligger en anselig Bakke, Klisbjærg kaldet, og ned ad sammes vestlige Side slynger sig en Gangsti mod den strags nedenfor liggende lille Sø. I en ringe Afstand sønden for Byen ligger en anden Lyngplet, kaldet Spilhede, hvorpå findes 3 à 4 Kjæmpehøje. Nu hændte det sig en Gang, at en Gårdmand fra Bjerring kom en...
I en mølle, kaldet Mellem-mølle, begyndte det på én gang hen ad vinteren at pusle og knage i alle huseue, og denne uro steg omsider til den grad, at en vagt af sognets mest behjærtede mandskab ordentligvis tilsagdes til at mede, indtil også disse blev betagne af forfærdelse, og til sidst stod møllen tom for mennesker. I denue tid havde onde magter en...
»Jomfruen på slottet« kaldes en kvinde i Jandrup ved navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i heksekunster. Da hun var ti år, kom hun til at tjene hos Benneds, og de havde en dag lagt to skjæpper boghvede ind i ovnen til tørring, efter at de havde bagt. Men da de kom for at tage boghveden ud, var den borte. Ved undersøgelsen viste det sig, at...
da.etk.DS_07_0_00486
Det har tidligere været meget almindelig, at heksene samledes st. Haus aften på forskjellige steder. Således tjente der en karl på gården Nørkja^r i RøDbjcerg, der kunde hekse, og han skulde hver st. Hans aften møde ved Troms kirke, hvortil han kom ridende på en kat. Én af de andre karle der på gården hed Niels Dommerby, og han havde stor lyst til at se...
da.etk.DS_07_0_00384
En meget fattig karl i Avlum gik en dag og grublede over, hvorledes han skulde få sit udkomme. Da kom en mand til ham, som spurgte, hvad han sørgede over. Karlen fortalte det så. Manden lo ad ham og sagde, at han kunde gjøre en akkord med ham. I en del år vilde han forsyne ham med penge, og når tiden var omme, skulde han tilhøre ham. Det gik han ind på,...
da.etk.DS_06_0_00668
På Lbnborg sogns kirkegård findes nogle stykker af en gammel ligsten. Under denne har Lurfanden ligget begravet, og navnet fik han således: Manden boede lidt øst for kirken, og han var så fattig, at han ikke kunde blive ved gården, men'uetop som det kneb allerværst for ham, kom Fanden og tilbød ham penge, naturligvis imod at han forskrev sin sjæl til...
da.etk.DS_06_0_00666
I Oårslev sogn findes i klokketårnet et vindue eller et hul for at indlade lyset. En pige, som hed Marta Johansdatter, sprang ud af dette hul, idet hun flygtede for eu polsk rytter, som vilde voldtage hende; men hun kom ikke til skade og lever frisk og som enke i Fredericia. Resen, VI. 742. 43.
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
da.etk.DS_03_0_00067
3