Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ellen Kirstine Kristensen Bech er født den 3. februar 1831 i Nørre-Stenderup, Øster-Lindet sogn. Da hendes fader døde, var hun i sit fjerde år, og moderen sad nu der med 7 små børn. Det kneb svært for hende, men hun fik dem da født op. Nu er alle hendes søskende døde så nær som en broder. Hun sidder og spinder for folk og hjælper sig tålelig igjennem. At...
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
Jens Peter Navtrup var Lærer i Nørstoft i Mundbjærg 184557. Hans kone var ret et generalsvin, hun havde en lang næse og en tandløs mund. En dag blev han og konen uenige, og de kom op at slås. Så bed han hende i næsen, og nu sprang hun op til provst Bøtcher og viste ham næsen. Han sendte bud efter Jens Peter og skulde til at tale med ham om det. Men han...
Pastor Moller i Haverslev havde fremmede, som han vilde folge med ud i klitterne, hvor de alle vilde se en solnedgang. Men de kom for sildig af sted, forvildede sig og nåede endelig til en mands bolig, han hed Knud Klitgård, i Tranum klit, hen på aftenen, da folkene allerede var i seng. Præsten bankede på. Hvad er det for folk? lød det indenfor. Det...
da.etk.JAT_06_0_00573
Lav a gik i skole i Hjerting, stod skolebordene på pæle, der var rammede ned i jorden, og der var kun fire borde i alt. De stod i en firkant, så der var åbent i midten. Drengene sad ved den ydre side af dem, og pigerne indenfor, og degnen sad altid midt for det fjerde bord. Vi sad jo og rokkede med bænkene så længe, til de faldt over, og alle hornene på...
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. God dag, hr. pastor, siger han. God dag, Søren. A har to...
En aften var vi unge samlet til bindestue i Isenvad hos Jens Kristian Olesen. De havde rå lervægge i stuen, og dem var det let at støde hul i. Der var som sædvanlig i den egns gårde en smal bænk langs ydervæggen, og indenfor bordet, og der sad en hel del på af dem, der havde fået deres tråd målt af. Det lå i store dynger på bordet forved dem. Men vi...
Mads Bitte-Kræn fra Stenbjærg sagde alting bagvendt. Han havde to sønner: Bitte-Kræn og Ott. Om Ott sagde han en dag: Han løvvt Færregors låå å sonden hans hywer trææsku. Hans kone døde ude i Tisted, og det var han bedrovet over. Han udtalte sig med, at ban var så grov kjed af, at han ikke var ved hende de sidste tre dage hun døde. De to brødre kunde...
Den 20. december 1760 om aftenen kl. 7 kom der en stærk lynild, som slukte lyset på kjokkenbordet i præstegården, og derpå et overmåde stærkt tordenslag, så folkene i huset længe derefter hverken kunde sandse eller samle. Præsten, som sad i sin dagligstue, så en ildkugle fable, hvilken han syntes slog ned i hans lade. Han gik derpå ud med en af karlene,...
Mads Jyde i Sundbyøster boede i et hus indenfor Per Svendsen, og skulde kjøre gjennem hans port, men lukkede den ikke efter sig. Per Svendsen klagede til birkedommer Kramer, og Mads blev stævnet. Så kjøbte han en lækker stegegris, fik den i en pose og gik med den til birkedommeren. Ja, det er jo klart, siger han, at du har ret, lad P. Svendsen selv...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
I ældre tid fiskede de her en masse sild, så de solgte en ol for en skilling og ikke engang kunde blive af med det, de fangede. Tårupgård havde også fiskegarn, og så tykte fruen der, at når hun kunde ikke få den betaling fer fiskene, skulde hun fur kjøre dem ud under hendes stude i folden. Siden den tid har de aldrig fisket sild her, som de fiskede før,...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Forhen var husenes vægge her på egnen opforte af pinde og ler. Et slags flætværk var sat ind imellem egestolperne. og så var der klinet ler i fra begge sider, idet en mand stod udenfor og en anden indenfor og klaskede ler i. Sådanne vægges istandsættelse gik hvert år på omgang. Man samledes om morgenen i en af gårdene og tog fat på arbejdet. Det var især...
Kjærsgård havde eng lige ude ved havet, men bønderne havde engstykker indenfor. Så vilde herremanden have dem til at bytte mel sig, og da de ikke vilde, fordi engen der yderst altid forringedes ved havslaget, gik det til rettergang. Da dommen var falden, og den gik bønderne imod, sagde en af dem, som hed Niels Engesen, til Niels Gundesen, der den gang...
Der har været skov helt fra Ginnerup i Ølst og til Alstrup i Bude. Der er lidt krat endnu et par steder tæt ved Alstrup og Ginnerup. I hele egnen var den gang ikke andre smede end Ginnerup smed, og der skulde dem fra Alstrup til smedje. I den ene gård der havde de en hingst, og den tillige med et bæst skulde karlen ride hen at få skoet. Han blev ikke...
I Børn havde de en byhøwre, og han lukkede kreaturerne indenfor byleddet om natten, så de kunde gå der imellem digerne i fred for ulvene. Så en aften blev der glemt en folhoppe ude på marken. Den var hildet, og om morgenen, da folk kom ud og så efter den, stod den henne ved leddet med begge forbenene over nakken af ulven, der havde gnavet både hud og...
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Præsten i Røgind havde været præst i Grønland. Han var ikke meget klog på landvæsenet. Han havde skrevet i hans bog, hvor mange køer han havde, og de var allesammen i tøjr. Når der så kom én løbende ind i gården, sagde han, at det var ikke hans, for den var ikke i tøjr, det stod i hans bog. De skulde have to får årlig til slagt i præstegården, men de...
