Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Folkene i Nørre-Bjært er allesammen af én slægt, for ingen gårde blev solgt til fremmede, og de giftede sig med hinanden indbyrdes, altså gik fødehjemmet fra mand tik mand. som man siger. Det var oprindelig kronens gods, og bønderne havde gode kår, så de var temmmelig velhavende. De gamle dokumenter viser, at gårdene blev kjøbte til selveje omkring ved...
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
Kreaturets tøjring i rug- og bygvangen. I disse vange la almindelig nogle af de længst fraliggende agre udyrkede, og disse anvendtes almindelig til tøjregræs for nogle af de bedste heste og køer, og Når høet var høstet af engene, toges atter noget af det bedste kreatur i tøjr. Da engenes aftøjring var fadles for alle. så gik det her om kap og i sus og...
Når byvangen var tilsået, samledes bymændene til en bestemt dag og tid der for at afmale og afdele, hvad der ved plejningen og saningen var af skjeld bragt i uorden. Imellem agerskifterne sattes ompløjede sten, som skjellede, .igjen i deres orden ved nedgravning, og agrene indbyrdes afdeltes til lige bredde ved opmaling med et reb. Mændene havde ved...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
I Forum i Brøndum boede en gammel smed og hans kone, og de havde en søn, der hed Kristen. Om ham sagde hun: Ja, vor lille Kristen han holder skole ovre på Fanø, han lærer dem det rene Guds ord". Han hørte drengene sige indbyrdes: Hvad vil vi regne den låendsdreng, han skal ikke komme til os". Næste dag kom han tidlig i skole og gav dem en dragt,...
1826 rejste kong Frederik VI fra Viborg til Ringkjobing. Han tog da om ad Grønhøj, Havredal og Kristianshøj, og så vilde han også ind og se skolen det sidstnævnte sted. Nu var indbyrdes-undervisning kongens kjæphest, og da læreren, Anders Villumsen, fik det at høre, blev der jo en hurlumhej. Han kjendte intet til indbyrdesundervisning og gik da over til...
Der føg en gang syv kjæltringer inde i Torup, for det var sådan et grusseligt fog, og de var der vist i fem dage. De lå om natten på halmbrønger, der var bredt på gulvet i stuen, men om morgenen var de tidlig oppe for at binde balmen sammen og feje. Der var en af konerne, der var noget doven, og hun fik også bank hver morgen. De var ellers meget...
Hvor mændene lå ude på fiskeri, var kjæltringerne hårde nok, for kvindfolkene derhjemme kunde ikke værge sig for dem. A har set deres slagsmål indbyrdes, og det var noget gruelig noget. De lå ude sønden for Lovens i nogle grønne huller og sloges, bitte børn, og kastede kjæp og byttede kjællinger. De fik brændevin ude ved den gamle Jens Graversen norden...
Kyvling-Søren og Jens Knåv og hans komplot havde deres hælested i en stor gård i Ask. Sønnen i gården var en rigtig stadsmusikanter, og han spilte for dem, så dandsede de og morede dem der om aftenen, men naboerne kom aldrig med til den dands, det var blot det kjæltringkram indbyrdes. Provst Ramsings datter i Harlev vilde så gjærne have haft sønnen i den...
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
Her på egnen var det også skik, at deres tjenestefolk fik hver en kage til jul, og den bar de så altid hjem til deres forældre, når de en af juledagene var henne at besøge dem. Folkene snakkede jo indbyrdes om det, og man kunde høre en sige: Da fik a skam en god julekage. Det gjaldt om for konerne at give deres folk store kager, for den, der kunde give...
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
I den første legestue, der holdtes efter november, blev den udvalgt, der skulde være gåådbasse til næste år. Det gik sådan til, at de andre karle, uden at han tænkte derpå, sprang hen og løftede ham så højt op, at han stødte hovedet mod loftet. Altså måtte de indbyrdes forinden have gjort en aftale derom, som han var udenfor. I samme legestue blev også...
Laurits Lindahl Kjæhr var Seminarist fra Snedsted en af de første Årgange og dimitteredes med forste Charakter. Han var høj og velbygget, en Kæmpe af Kræfter, velbegavet i alle Måder og med en Sangstemme, så ingen tog Troen fra ham. Mod sin Dimissionsattest og øvrige Anbefalinger fremstillede han sig for Amtsprovst Bendix i Vestervig og bad ham om...
Ved den Å, der danner Skjellet imellem Roost og Arrild, stod der i gamle Dage to Borge, men nu er der næsten ikke andet tilbage end Voldene og en Del Sten. Den ene Borg hed Nørrevold eller Ørnsholm, og Manden der hed, så vidt æ ved, Moris Podebusk. Den anden Borg hed Søndervold. Herremændene på disse Borge var gode Venner, men en Gang, da Herren fra...
I forrige Tider var Lilleballe den vigtigste By i Eltang Sogn. Da Tienden blev fastsat, kom Folkene fra Nørre-Bjært ingen Tiende til at give af Rug, fordi de ingen Bug kunde avle på deres stærke Lerjorder. Derimod var der stor Rugavl i Lilleballe. De kaldtes også de Bjært Rakkere, og der blev i det hele gjort Nar ad Folkene i Bjært. De havde meget Jord,...
En Fjerdingvej sydvest for Fjeldso Kirke ligger en lang Høj, der er noget spidsere til den ene Ende og har en Lavning på langs ad Midten af den, der næsten får den til at se ud som to indbyrdes forbundne lange Høje. Den kaldes Langdøs, og deri er to Kjæmper begravne i deres fulde Rustning. Der ses også tit Lys på Højen. Fjelso S., Rinds H. (Ødum).
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
Da der for nylig på Hagested var stjålet adskillige fødevarer i spisekammeret, udlovede ejeren 10 rigsdaler til den, der opdagede den skyldige. I det håb at få del i belønningen henvendte en skikkelig mand sig til en af de kloge folk, hvis svar lod således: Der var flere om gjerningen, og om nogen tid vilde de nok ved indbyrdes uenighed rebe sig selv....
