Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ætter jæ hae fået men dawre, åe jæ te oone c stokke smiema. å syww in bytte skjormjælk te, mæn hun vår så swer som æeke. Vor moer såå rejte nåk, a jæ så velle AlØ dænd kååle. hute jæ sore: De tyer ette, mæn jæ fek hend ilæ/n. da jæ gik hæ/en etter meavten strås før soolbjære, a våwwere hder jæ aller vøser, så længe jæ ka båwsé, å jæ mådde åwvven i...
Kristen Rasmussen almindelig kaldet Kræn Rask, er fodt den 29. oktober 1825 i Egendal gård i Tern sogn. og der boer han endnu på aftægt. Faderen hed Rasmus Mikkelsen, og moderen Sidsel Marie Jensdatter. Han fik gården 1848, da faderen var dod, og moderen sad da på aftægt hos ham. Han har selv 1885 afstået gården til sønnen. Den er på 200 tønder land,...
Den, som ved ægteskab er anrørende, kaldes swaiøer. Min Maren-swaifer, min Mett-swaiøer, min Kjesten-swawær. En svigerfader kalder og sin svigerdatter swa?#er. Tilnavn sætter de gjærne for døbenavnet: Strands-Jens, Kabbel-Jens, Kår-Eas, Stander-Ann, Skaw-Ann, Hjord-Lisbet, Dæjn-Søren. Hwassens: hvad for noget. Hwittens: når. A ski dæ: a skal gi' dig....
Pastor Hee i Todbjærg kom in i på en gjæstgivergård i Århus, hvor der gik en anden herre og spaserede op og ned i stuen. Præsten forlangte nu et glas vin. Hvem har jeg den ære at tale med? siger den anden, idet han standser. Jeg, jeg er pastor Hee fra Todbjærg. Så-å, det var da et sært navn, det er jo til at le ad. Hvad hedder De? Jeg er...
Der var en stor stærk karl her i sognet, der hed Markus, op han faldt af en vogn en da ir ",r knækkede hans hals. Da han så blev begravet, holdt præsten sådan ligtale over ham: Her ligger store Markus. Han kunde lotten, og han kunde klingen, og han kunde kjøre parablyen in stand. Sådan blev han ved en tid. Markus havde jo været noget fingernem, og det...
1664 i ugen før dom. 2 advent lod en komet sig se om morgenen imellen 2 og 3 slet og stod han in ventre hydræ. Derefter indtog Tyrken Candiam, som han havde belejret 20 samfeld år. Juleaften lod en anden sig se, stod in capite ceti, derpå fulde krig til vands imellem England og Holland sc. 1665 sloges de den 2, 3, 4 juni. Dette år 65 var en stor blodig...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Mange frygte for at rose sig selv eller sit eller og andre, at det som roses, ej skulde forroses, eller roses dyden fra og derfor lagde til: .... Gid jeg må sige det i en god stund. Så sige de om en god hest, en god søn o. a. in.: det skarn! De vulgi.
Anno 1769 sidst i augustii måned lod sig på himmelen til syne over vores horizont een comet stierne, som havde en temmelig lang riis, kommende fra nordost og rettede sin gang efter syvstjæinen liige i sydvest; den kom igjen tilbage og blev her set in October næst efter. 1770 den 26. martii var stærk vinter med frost og snee, mand kiorte samme tiid over...
Mads Jyde i Sundbyøster boede i et hus indenfor Per Svendsen, og skulde kjøre gjennem hans port, men lukkede den ikke efter sig. Per Svendsen klagede til birkedommer Kramer, og Mads blev stævnet. Så kjøbte han en lækker stegegris, fik den i en pose og gik med den til birkedommeren. Ja, det er jo klart, siger han, at du har ret, lad P. Svendsen selv...
Der var en gårdmand i Saltofte, han hed Niels Madsen, og han havde været med i den gamle krig og blandt andet i slaget ved Gadebusch. Han hørte til hestfolkene, og en kammerat af ham var ved fodfolket, De to kom så i trætte om, hvilken våbenart der var den vigtigste, for hestfolkene kunde lettere klare sig i kamp. Den anden påstod, at når hesten blev...
Kristen Hjort fra Hunderup skulde en dag til Ribe. Det var i den tid der var sisebod. og betjenten kom så ud og sagde, om han havde nogle torvesager, for det skulde der betales af. Han vilde gjøre bdt løjer og sagde nej, han havde ikke andet end et hjorteskind. Nu kunde de nok blive fri for at betale af deres sager, in.ltil de kom ud igjen af byen, for...
En prøve på en slags rakkermål. Eljæn æsær ææn yy6løn eæn østeløn anland, ændænd yse onimson iæn ærnestjæn, ændænd yse uinlind ilind ændænd ilderlind ænnvænd. ommsond ægjæn aerhan ælsket in ærnegjam. a: Jeg ser en lys i Osterland, den lyser som en stjærne, dea lyser lig den lille ven, som jeg har elsket gjærne. Omen ivind uun ænnevænd uldeskuld iveblind,...
Ægteskabet lignes ved en musefælde. Der står mange udenfor og vil ind, men når de kommer inden for, så vil de gjærne ud igjen. Lærer Larsen, Vinding v. Roskilde. Til 14. Folketro om kjæresteri m. in.
Det var sådan et smukt vejr den dag, den gamle Jacobi kans kone blev begravet. Så sagde han: De er sågu en plaser mit de liig in de køøn væær. Da kan blev gammel, sagde han: Ja, no gæær de sågu påldunder mæt mier. Pold : bakke, polduuder skal være ned ad bakke. Jacobi var skrædder i Varnæs. N. Gammelgård, Varnæs.
Når Adam havde været til mølle og fået malet tre eller fire skpr. rug, blev alt melet kogt som en vælling. Det hele blev kogt på éu gang og slået i et kar og spistes så efterhånden, så det sidste blev bre uger gammel. Den ret kaldtes slundringer og har sikkert ikke været meget appetitligt. J. Jensen, Refshale.
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
A har bort fortælle om en mand, der var så grumme god til at løbe. Han kunde løbe de seks mil fra Silkeborg til Viborg uden at tage et stille ti in og tilmed i et par lange støvler. Han bukkede sig altid ned en gang imellem og slog et slag med hånden på støvlerne, men hvorfor han gjorde det. véd a ikke. Når en kjørende tilbod ham at age med, sagde han...
