Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra 1848 har Peder Kjeldsen, Darum, fortalt lidt om slavekrigen. Han og et par andre mænd var stævnet til Hjortlund sammon med flere fra omegnen, for at forhandle om, hvad der skulde gjores. På hjemvejen borte de en kirkeklokke gå, og snart gik alle klokkerne i omegnen, og en stafet kom ridende og mældte, at nu var slaverne her. Det viste sig så, at det...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Ser man i drømme den klare lue af en ildebrand, betyder det held, den kvalmende røg: uheld. P. K. M.
Ser man i drømme rogen af en ildebrand, er det ikke godt (sygdom), men godt at se ilden. P. J.
Drøm om ildebrand sees luen (stor) glæde, sees kun rogen, får man sorg. Ane N.
Drømmer man om ildebrand, og luen er nær ved, det betyder, at man får en hastig tidende. L. Fr.
Drømmer man om ildebrand tre gange i rad, kommer der virkelig ildebrand den næste nat, ,1. A. Jensen, Balle.
Drømmer man om ildebrand, kommer man til bryllup ; om snoge, bliver der spektakel; om grise, får man penge. Odense. P. Andersen.
Når der brænder et rundt bul i tørven, skal buset snart brænde. M. Møller.
Omkommer gårdhunden i en ildebrand, vil den samme gård snart brænde igjen. j. H. Riis, Barsmark.
Lænkehunden er det forste dyr, der slåes los i tilfælde af ildebrand, ti ellers vilde gården brænde på ny, efterat den var bleven opbygget. Der er held ved, at storken bygger sin rede på taget, V. P. Seidelin: Historisk topographie over l>reslette. 1831.
Alle anliggender af almindelig interesse for en by bliver endnu bekjendtgjort ved bystævne på Samsø, og enhver by har en budfoged, hvis pligt det er at bekjendtgjøre alt nyt, f. eks. møder, auktioner o. lign. I nogle byer går han fra dør til dør, men i andre f. eks. i Brundby har han en tromme at slå på, når en sag af interesse for alle byens beboere...
Hr. Karl Hansen korn fra Jylland her til. Det var en ridderlig mand, og han lagde meget ud for børnene om at gjore Guds vilje. I er endnu unge og kan ikke udrette meget, sagde han. men det stunder til, og når I så efter endt dagværk lægger jer til hvile, tænk så på, om det er efter Guds vilje. Han gav de fattige megen mad til højtiderne. På grund af...
En 8, 9 fag hus væltede for en bonde i Vitten i en stærk storm. Han beklagede sig over, at det ikke var ødelagt ved ildebrand, ti så skulde greven på Frisenborg have bygget det op. Nogle af hans gode venner rådede ham til at henvende sig til præsten og degnen for at formå dem til at skrive en ansøgning om hjælp til grev Fris for at få det opbygget....
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
I Hårby havde de en vægter, der hed Xiels Frederiksen, og ham fik de på folgende måde. Som folkene i Sjelle en søndag står uden for kirken og venter efter præsten, ser de et syn hen efter Hårby, og det var for deres øjne, som hele byen stod i lys lue. Det var om sommeren og om hjemlys dag. Peder Skriver i Sjelle stod også ved kirken og så synet, og nu...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Snut regler out ilden. 1. Ingen måtte give ild hen eller forlange ild til gave, de skulde bede om at låne den. "Man kan altid få ild nok." Dermed sigtes til ildebrand. Anders Kristensen, Torring. 2. Bæres der ild imellem huse, så skal der tages rene gløder, og de overslåes med salt, så kan deraf ikke komme ildløs. J. B. 3. Yådesild eller våningssild...
Bonde Banke-Per i Bondebanke-Gården ved Torup i Hammer Sogn havde Cyprianus og kunde gjore både ondt og godt. Han var også søgt som Dyrlæge. Jeg turde nu aldrig kjøre med ham, men en Gang blev jeg som Dreng sendt ned til ham for at få Råd for vore Heste, som havde Lus. Så gav han mig noget, der lignede Snustobak, og det skulde vi koge og vaske dem i. Det...
