Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en præst i Vang, der hed Knud Munk. Når det var ondt vejr, vilde han ikke gå op på kirkegården for at kaste muld på. Så snart ligfølget var kommet, så lukkede præsten sit vindue op og viste sig, iført slobrok og med pibe i munden, vinkede ad ligbærerne og råbte: Kom så med ham. Kisten blev nu sat ned uden for præstens vindue, degnen rakte ham...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Biskoppen var en gang ude på visitats og lå om natten i præstegården. Om morgenen tidlig gik han over til degnen for at gjennemgå kirkebøgerne. Uagtet han holdt meget stærkt på alle ydre former, mødte han dog i slobrok og tøfler. Hen ad klokken 10 mødte han igjen for at holde visitats. Degnen var ikke iført sort livkjole, og idet nu biskoppen pegte på...
Man sagde om en præst i Vistoft, Hammer, at han havde forløst (o: forlæst) sig, så han var bleven noget sær i hovedet. Overfor sine embedsbrødre var han meget hensynsfuld. Kom en af dem at besøge ham, kunde de ikke få ham i tale den første halve time, men når han så kom, var han iført livkjole og hvidt halstøj med fadermordere som til den største højtid....
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
En gammel kone. som var til højstads. var iført en stoffes kjole, meget langlivet, med kropne albueærmer. Et smukt, hvidstribet tørklæde var kastet om halsen. Mørkeblå strømper og sølvspændesko. De havde bomuldsvanter på hænderne. I den ene hånd holdt de et hvidt lommeklæde, der var smukt sammenrullet, og der var stukket en blomsterkost af ambra og...
Justitsråd Lange til Eskjær var dømt til slaveri på livstid, men holdt naturligvis en i sit sted. Dog måtte han møde hvert år ved nytårstid iført slavedragten og vise sig for kongen. Sagen var, at han havde ejendomme i nærheden af Kjøbenhavn, og en latrine havde afløb til Peblingesoen, hvorfra Kjøbenhavn og kongen med fik vand. Han vilde nu ikke bøje sig...
I Midten af forrige Århundrede levede to Mænd i Løjt Kirkeby, som hver ejede en Cyprianus og forstod deres Sager helt godt. En gammel Kone i Kirkeby, hvis Spinderok gjorde sig balstyrig, og efter hendes Mening måtte være forhegset, henvendte sig i sin Nød til den ene Mand om Hjælp. Han lovede at bringe Sagen i Orden. Han ordrede Konen til at gå hjem og...
da.etk.DSnr_06_0_00739
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
Justitsråd Hans Nobels Søn på Sandholt, der hed Frits, var en vældig Rytter og Jæger. En Frostvej rsdag var han på Jagt på Lyndelse Mark og forfulgte en Hare, som søgte Tilflugt på Kirkegården og sprang ind i Begravelsen under Kirken. Han fulgte efter og fangede den der nede, hvorpå han dræbte den ved et Slag mod en af Ligkisterne. Han bandt den så til...
Ved Kystvejen fra Svaneke til Nexø og en Fjerdingvej fra Nexø ligger Kurrehøj, hvor der boer Trolde. Der viser sig om Aftenen et stort, hvidt Svin, som følger Folk, der går forbi Højen, eller også en meget stor, brun Hund. De følger dem lige til Sogneskjellet, da forsvinder de på én Gang. En Mand skulde til Nexø efter Apothekersager og var ridende. Da...
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var...
På den Del af Sofie-Amaliegårds Mark, som tidligere har tilhørt Estrupgården i Søby Sogn, fandtes en nu udtørret Mose, kaldet Kjelds Mose. Den skal have fået sit Navn af, at en Hyrdedreng i Estrup ved Navn Kjeld en Gang havde tændt Skalfyyr (o: Blus) i Mosen, hvorved der gik Ild i Tørvejorden, og den brændte i flere Uger. På Kortet over Estrup Mark fra...
Min Moders Tante havde en Søn, der var Sømand. Hun var så forfærdelig angst af sig, og Sønnen drillede hende da med, at han vilde vise sig for hende, hvis han skulde gå til Bunds. »Nej, det må du da ikke på nogen Måde.« Jo, han skulde nok. En Nat vågnede hun ved, at hendes Søn stod i Døren, blot iført Skjorte og drivende af Vand. Hun kunde strags kjende...
Spejl var et Uhyre, der i gamle Dage huserede på Dalby Sø (Dalby Mark efter Midskov og Mesinge til). Alt levende, der efter Solnedgang befandt sig på denne Strækning, blev sønderrevet. Spejl var for Resten en Prins, der af sin Stifmoder var bleven forvandlet til en Ulv, der gik med et tykt Jærnbånd om Halsen. Endelig kom en dygtig Kæmpe, Kong Hildebrand,...
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
Til Præjst-Jens i Gjødvad kom en gang en mand, som boede der i nærheden, og klagede sin nød, et skarns menneske havde om natten overskåret hans plovås, (den gang var en plov for største delen af træ), og han bad ham nu om at sige ham, hvem gjerningsmanden var. Præjst-Jens var kjendt i mange miles omkreds for at være en klog mand, der havde gået igjennem...
En gang gik en mand fra eu by til den nærmeste, det var her på egnen, og han var iført egnens daværende di agt, en gul skindtrøje, spandet (udsyet) med silke. Der kom tre sorte katte til ham, og de sprang op ad ham og rev hans tiøje helt i stykker, men han fik lige tid til at rive en sølvkoap af den og lægge den i en bøsse, han gik med. Han skød og ramte...
Gamle Haus Smed var ualmindelig sikker til at skyde. Derfor kunde man være sikker på at træffe ham, iført sin gamle hvidtrøje og lådden møts og en gammel rusten bøsse hængende over skulderen, ved enhver fugle- eller skiveskydning i omegnen. Han holdt meget af en snaps og kunde blive usikker både på hænder og ben, men når han blev hjulpen frem til...
