Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Anno 1772 kostede en skjæppe rug 4 mark, ja, derover, mens 1773 kostede en skjæppe rug 2 mark 8 skilling. Af mangel på korn led mange mennesker stor nød og hunger disse tvende åringer, ti pengene var borte iblandt folk, og mangen en fattig, som næsten kreperede, gik ud at betle, kunde i visse sogner ikke få et stykke tør brod at stille deres hunger med,...
Min fader var færgekarl ved det gamle færgelav i Narre-Sundby. Så var det en vinter, en mand og to kvinder kom i tanker om at spasere over isen til Ålborg, skjøndt de va: advarede der imod, da isen var for tynd. Manden havde en pakke hor med sig. Da de var komne lidt ud, brast isen, og s lå de der og svuppede i vandet og hængte sig ved iskanten. En stor...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
Når gårerne i fingerenderne løber rundt, kaldes det et lykkehjul, og det betyder lykke. H. Bering.
Dersom nogen går vild på marken, så kan det hjælpe at dreje hovedtøjet rundt eller tage trøjen fa: frakken) krængen (O: vrangt) på. P. Jensen.
Ved 1780 før stavnsbåndets losning da levede der i Skårup en mand, som hed Hans Hansen. Han havde en søn af samme navn, og en dag var han taget ned til Logismose med nogle landgildeydelser, hvor iblandt var en fjerding smør. Men husholdersken vilde ikke tage imod det, hun påstod, at smørret var fordærvet. Karlen vilde hævde, at smørret var både frisk og...
Om høns at lægge. Læg dennem forst i neden, ellers kommer ikke kyllinger frem. Læg dennem ikke i midsommers næde. At bogen ikke skal tage kyllingerne. Loft kyllingerne ud forst om formiddagen, før sol står op, så tager bogen ikke dine høns. At høns kan gjore æg den ganske vinter. Nesselspitzen, når de står med deres fro, og tør dennem og giv høns dennem...
At gjøre sorte pletter på heste. Tag et pund sølverglat, som man kan få på apoteket, og dobbelt så meget ulæsket kalk og forst to hesten svarligens ren af med lud og siden tag fornævnte solverglød og ulæsket kalk og stod det små tilsammen, og sælde det ret smat iblandt hinanden, og slå siden noget lud derpå og mænge det tilsammen. Tag så en spænder og...
Om en hest ikke vil blive tyk. Da tag en levendes ål og kom i hannem. og lad hannem gå tre gange igjennem hannem, og brænd en sort kat til pulver og giv hannem samme pulver ind iblandt foderet. Probatum. Borge Pedersen.
Et sidestykke til Storm i Feldballe var Ravn i Alsø, som også var en forulykket student, men der var dog den forskjel, at Storm var meget enfoldig, men Ravn meget vittig, og han blev meget søgt på de omliggende herregårde for hans lunefulde indfald. Det traf sig, at Kristian den 8de som kronprins var ude på den egn, og så vilde han til Alsø for at se...
Flere gjæster sad i et værtshus og nød nogle drikkevarer, og iblandt dem var der en spasmager, som gav værten det forslag, at når han kunde synge en vise, som værten kunde lide, så skulde han være fri for at betale. Det gik værten ind på. Så begynder han at synge den ene vise efter den anden, gi. bekjendte drikkeviser og andre viser. Men så snart han fik...
De sagde på Volstrup, at der gik en hvid hund over vindebroen op til dørene. I borggården stod der nogle meget store æbletræer og der iblandt et, vi kaldte klokketræet, for der havde været et klokketårn og en arrest neden under. Så var det en aften, det blæste stærkt, og a skulde gå og samle æbler op lige så stærkt, som de faldt ned. og a satte mig så...
Der lå et menneske og var meget sygt. Så kom en anden for at se til ham, og han opfordrer ham da til iblandt andet at læse hans fadervor. Ja, den syge begynder også: Fader vora tror ikke, a kan mere. Da var det lidt. Jo, nu kommer a i tanker om det: Du som er i himmelen. Men mon han nu også er der? E. T. K.
En præstegård brændte. Det var unge folk. og de havde meget kostbart boskab, der altsam men gik op i luer, der iblandt hele deres udstyr. En ældre pige, de havde, reddede en gammel rok. Præstekonen spurgte hende, hvorfor hun havde reddet den. Hun svarede, at når nu alt det brændte, de havde, så tykte hun, det var godt at have en rok, de kunde da begynde...
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
Min bedstefader var præst i Olstrup og Hover og hed Møller. Så traf det sig en dag, at nogle rakkere kom bærende hen til en gård med Niels Kats kone, hun var bleven syg. og der døde hun. Så skulde det jo da mældes til præsten, og Niels Kat kommer jo selv personlig til præstegården og forklarede, at hans kone var død på Bjærg. Iblandt andet spurgte...
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
Der er en høj ved siden af vejen fra Store-Arden til Arden station, og den kalder de Kvindehøj. Det navn har den fået af, at her skal et fruentimmer være bleven henrettet, fordi hun havde stukket ild på Store-Arden. Da hun nu var kommen af med livet, blev hun begravet oppe på højen. Men så var de bange for, at hun skulde gå igjen, de tog da et stort...
da.etk.JAH_05_0_00303
