Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Morten Skrædder fra Over-Isen var tækkemand, og han havde fået i sinde at ville få den skat, der efter gammelt sagn fandtes i Isenbjærg. Hyrdedrengene havde tit hørt bjærgmanden slå hans kiste i lås, og det fortalte de så længe for Multen, at han bestemte, det nu skulde være alvor. Han var på arbejde på gården Kjærskoved, og der var en 2, 3 voksne...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
Der har været en hulning i jorden her oppe imellem Gjenner og Løgum på nørre side af vejen, og den kaldte de Jinges Grav. Denne hulning skal være opkast for at fange ulve. Der var anbragt en vippe, og et stykke kjod blev lagt på dens yderste ende. Et fruentimmer, der hed Jing, gik en aften ud og vilde tage kjodet, men så faldt hun selv i kulen. Det...
da.etk.JAT_01_0_01352
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky. Gud nàd' vi arme hyrder, vi er så langt fra by. Tidlig op og silde i seng, Fanden vær en bysens hyrdedreng et andet år igjen. Jeg var tilfreds, det var aften og i morgen Mikkels dag. sa had jeg da min løn fortjent, så kund' jeg da rejs' af. Sa tøjer æ mi pikpak, mi siksak, mi knoppel à æ nak, sa sæjer æ...
Bissekorset. Err i'err, stek holen i vejret, a bræmsen i lejret, ku kahbel åp, sa stelles du nak. Denne renise sagde vi hyrdedrenge for at få hinandens koer til at bisse. Ved err ferr sogte vi at efterligne bræmsens surrende lyd. 1 H. P. Feilbergs Bidrag til en ordbog over jyske almaesmal anføres et Når lignende remser, som kaldes bissekorset. I...
I Knudstrup, hvor jeg er født, boede to brødre, og de læspede begge to. De havde den skik at læse til bords. Så havde de en hyrdedreng, som skulde læse til bords en dag, da de fik ollebrød, og nu havde en anden lært ham, hvad han skulde sige, for han var kjed af den læsen. Så sagde han: O, Gud i Himlen se herned, hvad øl de brygger i kristenhed, det ser...
En forvalter pa Bustrup fik en hyrdedreng til at sidde oppe på en høj om natten og agere spøgelse. Han lå ved kræet om natten og havde ellers et markhus til at sidde i, og nu fik han et kalveskind om sig, og nogle fisk, der lyser i mørke, fik han bundet om hovedet. Så sad han nu der på højen. den ligger øst for gården, og slog ild med et fyrtøj, så det...
Den gamle møller i Horup mølle holdt ingen møllersvend og malede selv kornet. Når nu sækkene var for svære, så han kunde ikke selv slæbe af med dem, kaldte han på hans hjordedreng, der var 15 år: Hør, iSøren, kan du komme og bære den sæk ind! Det gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: Det er en stærk dreng, du har, der kan bære en tonde rug....
Der var en præst et sted, han havde den slemme skik, at han vilde sulte sine folk, og så gik han endda hver aften op i kirken, knælede ned for alteret og sagde: "Gud, vær mig synder nådig," for han vidste jo nok, det var en stor synd, han gjorde sig skyldig i. Så havde han en stor hyrdedreng, der finder på at gå op i kirken en aften for præsten og sætte...
Der boede en tysk frue på Tårupgård, som var så overhånds nærig, at hun ikke en gang kunde unde hendes folk så nær det, de kunde spise. Men gudfrygtig var hun for et syns skyld og gik hver morgen og aften over i kirken og bad hendes bøn, knælende oppe foran alteret. ¦Så havde de en hyrdedreng, hvis mave knurrede slemt ad kosten, og han finder på at...
Jens Hårby, der i sin tid tjente på Hesthave, var et forfærdelig stærkt menneske. Der står en stor sten lige ved hjørnet af Rødding kirkegårdsdige, og den har ligget ved Albæk land. Mange fiskere snakkede om, hvem der kunde skaffe dem den derfra, for den var slemt i vejen for dem. Da var Jens Hårby der nede efter flynder, og han siger: Hvad vil I give...
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
En rig Pige havde forlovet sig med en fattig Karl. Det var hendes Forældre hårdt imod, og de foreholdt hende stadig, hvor meget bedre det vilde være at få en Mand, som havde en god Gård og alt, hvad dertil hørte. Men hun svor på: »Før skal Fanden rive mig i Stykker, og Sjælen høre ham til, end jeg giver min Hånd til nogen anden.« Hun svigtede ham...
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
Da Englænderne gik i Land her 1807 var der en Kone i Løgteskovsgården, der blev så forfærdet, at hun tog sit Liggendefæ, nemlig en stor Pengepose, og benede af med den ad Tessebølle til, hvor hun oprindelig havde haft sit Hjem. Der råbte hun strags, da hun kom, at Englænderne var der. Men som hun nu står og fortæller det inde i Stuen, kommer der en Dreng...
Min Farbroder Hans Kristensen, der var født i Ørtoft, han tjente nede i 0gsenhe.de for Hyrdedreng, og der så han i Middagsstunden noget langt noget komme skridende sindig gjennem Luften over ham. Det var en gloende Stang som en Læssestang, og den glimrede som poleret Kobber. Så kommer han ind og fortæller hans Madmoder det. »Å, har du ikke set Dragen,«...
På Østsiden af Halvøen Boddum ligger Store- og Lille-Gravenhøj. I disse to Høje har der været Bjærgfolk. Dem, der var i StoreGravenhøj, de uddøde eller rejste bort så nær som en Bjærgkone, hun blev ene tilbage. Folk fandt så på at ville grave hende ud, da hun nemlig gik og malkede deres Køer og gjorde dem adskillig Ulempe. De begyndte Udgravningen i den...
På Dronninggårds Mark er nogle Høje, og knap norden for er en Dam, der kaldes Svængdam. I den ene Høj var der et Hul, som vi Hyrdedrenge gik og stak en Kjæp ned i. Så kom der en 3, 4 Dværge ud af Højen med bitte røde Luer på og vilde jage os derfra, og vi blev så forskrækkede, at vi løb alt hvad vi kunde. Vi kom der ikke tiere på den Høj. Fra Højen og...
Borghøj ligger nord for Kragelund By, og min Moder har fortalt, at i hendes Barndom hørte de tit Bjærgfolkene der inde slå deres Kister i Lås. Gårdene i Byen havde mange Får, og en Dag var alle ni Gårdes Hyrdepiger og Hyrdedrenge komne sammen ved Borghøj, men der blev nu sådan Støj og Spektakel inde i Højen, at de alle af Skræk løb hjem og lod Fårene...
En gammel Kone i Klæstrup, der hed Kisse-Mette, fortalte, at mens hun var Hyrde, da lå hun tillige med en anden Hyrdedreng på en Høj på Klæstrup Mark, sydøst for Byen, der hedder Mårhøj, og da så hun, at den østre Side af Højen var overbelagt med ene klare Sager, og en lille Djævel, eller hvad det nu var, løb omkring imellem Sagerne. Den Høj er ikke nu...
