Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
102 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: hyrde
At læse jor edder. Hyrden sad ved højen og råbte: Flip flap har bidt mig. Så kom Kristus gangende og sagde: Boj dit hoved, så får du bod og bedring. I navn .... Knud Peter Holm, Tandskov
Povl Hyrde ved Sneverris skov slog altid begge næverne ned i det friske komøg, før han drog i patterne første gang på en uybær ko, så kunde aldrig nogen tage mælken fra dem. Jørg. h.
da.etk.DS_07_0_01143
»Hør nu!« siger Ellen Bredkjær til drengen en dag, »følg med op til kirken i morgen, så skal jeg vise dig sådant et spil, som du aldrig har set før.« Det vilde drengen da gjærne se. Så sagde hun til ham, lige inden de skulde te'n der op: »Gå hen og skjær fire rørstrå op af de bedste, du kan finde.« Det gjorde han, og da de kommer til kirken, siger hun...
Anders Hem iKrejbjærg havde en søster ved navn Ane Kirstine. Hua tjente som hyrde i Over-Ginnerup i Krejbjærg, og i hendes leg med de andre hyrder — der iblandt min moder, der selv har fortalt det —- spurgte hun, om nogen af dem kunde fået tøjr til at rejse sig således, at det stod lodret i vejret, hvilket naturligvis blev besvaret benægtende med...
Den gamle kone, Inger Tornhøj, der døde 1860, var en heks. Hun kunde sætte to kølver sammen, så at de kunde stå og slås og kneppes med hinanden. Hun kunde sætte sig på en høj og tage klæderne op og få alle folks kvæg til at samles om hende og stikke ad hende med hornene og brøle. Når hun da rejste sig igjen, gik kvæget roligt til hver sin tlok, og...
da.etk.DS_07_0_00538
Om et ældre menneske, der tjente som hyrde på en større gård i Nibe egnen, fortaltes der, medens jeg var barn, at han ofte morede sig med at lade køerne bisse. En gang de således ordentlig foer omkring, sà vel naboernes som gårdens egne, nogle i kornet andre i mølledammen bag ved gården så langt ude, at de var nær ved at svømme, kom manden...
Køerne gik alle steder omkring, når folk havde fået indhostet, og mine bedsteforældre havde to køer, som de havde fået fra deres hjem, den ene fra sit, og den anden fra sit. Somme tider tog de andre hyrder dem med hjem, men en vis aften kom de ikke. Så skulde min moder ud at lede om dem. Men hun kunde ikke se dem. Det blev mørkere og mørkere, og hun...
Der var en gammel byhøwr i byen Aså, og han fik da hans løn så længe som han levede. Der, som han havde haft hans opholdssted, der gik han til, efter at han var død, og stod og krattede i en stolpe i fæhuset. Det sted kom der en skjøddesløs knægt at tjene. Så siger de andre, at han skulde da ikke gå ud om natten ved den og den tid, for da korn høwren....
Der har stået en pæl nede i engen ved Ringive præstegård. Min mands brodei var hyrde der nede, og sådanne knægte de har jo al tid så meget for, så vilde han rykke den pæl op, da den sad sådan oven for jorden, at de kunde se den, men det blev ham forbøjen, for der var sat én ned under den pæl. karen frrderiksdatter.
da.etk.DS_05_0_00781
Da de vilde slå hyrden ihjel, bad han om forlov til at gå ud og tude et stykke i hans tudehorn. Jo, det måtte han nok. Så tudede han: »Håww, håww 1 jær høwer ær i wåww, di syw gammel gåldt di leger i såldt, di ølde bette smo griis di ær farre å spiis.« Så kom de og frelste hjorden, men svinene kunde de ikke finde, for roverkulen blev endnu ikke opdaget....
da.etk.DS_04_0_01507
Norden og vesten for Halhind og lige sønden for Sønder-Lunden ligger Roverstuen. Der har folk været rædde for at færdes forbi ved nattetid. Imens der var rovere, var en hjorde fra Kjølske dreven der op ad med svin, også kom roverne og tog dem. Så fløjtede han i sin fløjte. for at de hjemme fra gården skulde komme og hjælpe ham : »Di syw fejed gåldt di ær...
da.etk.DS_04_0_01506
Der er nogle bakker oppe i Hallund sogn i Vendsyssel, de kaldes Roverstuerne, og her har i gamle dage været nogle rovere. Så ligger der en stor herregård i nærheden, der hedder Kjalske. Den gang var der skov på bakkerne, lige så vel som der er der endnu, og manden på Kjølske havde svin og hoveder ude i skoven. Der gik en vej tæt omkring roverkulen, og...
da.etk.DS_04_0_01504
Her ude ved Tylstrup er et sted, hvor to hyrder en gang blev tratte og dræbte hverandre. Der er to tuer på pladsen, men der bliver aldrig græs på dem. Jens Mosen, Ø.-Br.
da.etk.DS_04_0_01297
Imellem Tjæreborg og Trasborg til nord for Vadgård og inde i Bondegårds mark ligger Hellegård banke og Borregård banke. Her har ligget to borge. Fjenderne anfaldt manden på den sidste og stak ham ihjel, te indvoldene væltede ud. Så sagde han: "Nu er det bedst, lille børn, I gjør ende på det." Hans kone hed Buurgier, og hun fulgte dem udenfor, da de...
da.etk.DS_04_0_01239
I Langå liber daticus findes: Søren Rhod, 1778—1817. Han var en husmandssøn fra Langå by, men som allerede tidlig ytrede gode anlæg og lyst til at lære. Som bymændenes svinehyrde stod han en dag med sin hjord ved landevejen til Randers og prædikede fra en torvestak for landsbyens øvrige drenge, der havde samlet sig om ham. Komtesse Scheel fra Ulstrup kom...
Per Munk til Andkjcergård nyttede markskjel og svor på, at han stod på sin egen jord og under sit eget løv. Derfor gik han igjen og blev manet af Per Ufødt, men skal have lov til at komme op igjen hvert syvende år. Når man rører ved egepælen. der er sat ned over ham, høres en stemme sige: »Rokke, rokke én gang mer, jeg op og du ner.« En vis Per Ulv havde...
da.etk.DS_04_0_00620
General Då fra Lundbæk red i krigen, og hans hest var beslået med guldsko (d. v. s. de var forgyldt på kanten). Han blev slået ihjel 1712 i slaget ved Gradebusk. Fjenderne hug ham af i knæerne, men så krøb han på stumperne og slog 7 mand ihjel. En general på Rejstrup, der skulde have hjulpet ham, han for stak sig og blev inde i skoven, til slaget var...
Findes også en skov, kaldes Hessebjærge skov, hvilken en adelsmand ved navn Hr. Temme havde ejet. Han havde en hyrde ved navn Niels, han lå i bnleri med hr. Temmes frue, som hed Mette, og avlede mange børn i horeri med hende, og der han en gang sad og legte på sit horn om samme ulejlighed på sangvis, holdt herremanden uforvarendes og hørte derpå, hvorfor...
da.etk.DS_04_0_00493
Da Polakkerne rårscherede bort fra Elling, blev én af dem dræbt af en bondekarl, fordi han skulde have efterstræbt karlens søster, — efter andre hans kjæreste. Karlen tjente i Vestergård, og hans forældre boede i Elling hyrdehus. Karlen havde besluttet at hævne pigen, og da Polakken af en officer blev sendt tilbage efter noget glemt tøj, kom de i...
da.etk.DS_04_0_00395
I Tinning Sltov, norden for byen, er et sted, som kaldes Jakobs Stald. Der drog en mand fra Tinning ud under syvårskrigen med bele sin familie og kreaturer og fodevarer og gravede sig ind i en brink ud imod bækken og under et stort bøgetræ, som med sine grene kunde skjule deres opboldssted. Han blev der, så længe fjenderne var i landet. Det træ bar stået...
da.etk.DS_04_0_00372
3