Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor v. Hagen i Vive sagde, at det var tåbelige mennesker, der vilde tro, at Jesus forvandlede vand til vin, men han kom noget i vandet, så det lignede vin. Han helbredede heller ikke de ti spedalske, men det var en klog karl, denne Jesus; han kunde se, at de var helbredede, og så sagde han dem det. Den, der vendte tilbage og takkede Jesus, bar sig...
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
Rørdrummen blev af gamle folk hor i byen kaldt rodriimbi. Dens skrig opfattedes også her som varsel. Den gamle hyrde kom en dag hjem fra marken, meget ængstelig og sagde: Nu får vi død og krone dyrtid, for jeg har hørt rodrumbi give tre stød. par3 Jørgenseu Duelund, Lakkendrup.
Her i Brønderslev var sa meget godt ler, og her har de siddet og lavet gryder og kakkelgryder. Min bedstemoder havde også en kakkel, og den stod på en pald. Der var et hul i palden, som hun kunde sætte hendes fødder ned i. Hun boede i Tisse, men fik kakkelgryderue her i Brønderslev. Hun havde en stue i søndre ende af det hus, hyrden var i. A lå ved hende...
Fuglene kan. Når deres skrig efterabes, blive meget fornærmede og endog blive meget farlige for vedkommende. Medens det endnu var skik at lade kreaturerne gå ude om natten, efterabede en hyrde et fugleskrig sæ længe, til fuglen i forening med mange andre overfaldt ham så eftertrykkelig, at de andre hyrder for at beskytte ham måtte lægge sig så vel ved...
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky. Gud nàd' vi arme hyrder, vi er så langt fra by. Tidlig op og silde i seng, Fanden vær en bysens hyrdedreng et andet år igjen. Jeg var tilfreds, det var aften og i morgen Mikkels dag. sa had jeg da min løn fortjent, så kund' jeg da rejs' af. Sa tøjer æ mi pikpak, mi siksak, mi knoppel à æ nak, sa sæjer æ...
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
Når hyrden drog her ud i kjæret med fårene og høvderne, så satte han sig på Egebjærg eller i Tabrinaklet på Ronvædderhøj, og der sad han med en skralde, som han brugte. Den skulde høvderne så lystre. Erik Pedersen, Ure kjær.
Med søndensol og nordenvind far hyrden bagt sit skind. F. D.
En af bymændenes første gjerninger om foråret var at hænge vangeleddene, hvoraf byen havde fire, og som bekostedes og vedligeholdtea saledes. at to mænd var sammen om omkostningerne til hvert enkelt, dog blev intet led hamgt for fælleden, ligeledes istandsattes hegnet for og omkring fælleden. Det var dels stengjaude. dels jordvold eller vandgrofter. Pa...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke,...
Provst Cilius sagde: Herre, mine hyrder og Brorstrup hyrder går sammen, og mine får og Brorstrup får går sammen, og Brorstrup væddere gjør mine får med lam, det var sortebrogede og ragede kanaljer. Jens Ravnkilde, Haverslev.
En skoleholder i Le, der hed Abrahamsen, havde forst været havekarl i Ulstrup, og så blev han ansat som skoleholder. En gang vilde provst Roed i Langå holde visitats i hans skole, og læreren skulde da tale med børnene om det andet bud. Nu står der i Pontoppidans forklaring til dette bud i den gamle udgave skuffe for bedrage, og da børnene nu havde læst...
Der lå en gang en dreng ved en høj, og så kom der en præst kjørende forbi. Drengen tyktes, at det var rart at være præst og sådan at blive kjørt omkring, og han havde da hørt, at svoren ting gik snarest for sig, og han gav sig da til at bande på, at han ikke vilde være præst. Siden har man benyttet det ordsprog, at det kan ikke nytte at tage en hyrde ved...
Forhen har her færdedes mange Riber-kræmmere, men det var ikke sjælden, at nogle af dem blev slagne ihjel. Sådan skete det i Øster-Dalsgárd i Pederstrup, hvor der boede en mand ved navn Jørgen. En gang hen ad vinteren havde han været i Hørup mølle, og da han kom til Løvelbro kro, var der to kræmmere, som vilde til Pederstrup. Det var en mand og en kone,...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
Den, som på pintsemorgen kommer forst op, kaldes morgenkat, den sidste koryivw (også smnéhøved eller pintsegris). Den, som forst får hovederne ud, kaldes græstyv, den sidste svinehoved. Den, som får dem sidst ind om middagen: middagsgjcek. Den, der forst får hovederne hjem om aftenen, gjenner æ kok til æ rane. Æ svinehoved vil de andre hyrder drille, og...
Søren Stad han gjorde hove til Aggersborg fra garden, hvor han tjente. Han var en kraftig karl. og så kom han ude på marken i træde med herren, Mads Speisser hed han, og han gav ham en kjævop (flosop, kjadætrækker), for det var meget hans skik. Men så giver Søren ham til gjengjæld et ordentligt gjæv prygl, og nu rejste Speisser hjem til gården med det,...