Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Imens der fra Silkeborg-egnen blev kjørt en stor masse trævarer ud i Vestjylland, var Kragelund et passende bedested, og derfor blev kroen her indrettet, Da der hyppig skete overfald på disse vognmænd, havde de altid en af vognens kjæpstokke til at sidde løs, for at den nemt kunde tages af og bruges til forsvar. Efter Niels Jensen, Balle.
I den engelske krig var her som øverstbefalende over det herværende kjorende artilleri en løjtnant Fensmark, der boede på Bisgård. Han var en meget streng mand, som hyppig pryglede folkene og i det hele behandlede dem slet, og når han havde tildelt dem en korporlig revselse, skulde de endda takke for nådig straf, hvilket jo måtte falde lidt hårdt for en...
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
Ser man storken flyvende, bliver man tung tilfods, gående, så let til fods i det år. Ser man den stående, bliver man stående alle vegne. Horer man den knebrende, vil man blive slem til at slå i stykker. Sydfyen.
Sønden for Alstrup østen for Vejen til Besser ligger et mindre Stykke Jord skilt fra Bøndermarkerne ved et Jorddige, kaldet Karens Krog. Der spøgte det forhen, og hyppig så' man Lys brænde der om Natten. Efter Jens Johan, Alstrup. N. P. Olsen.
Den gamle Møller i Kolby kunde også se Ligskarer og så' dem tit fra sin Mølle, når de kom fra Hårmark, og hyppig kjendte han nogle af de Folk, der var med i dem. Disse døde da også, inden Året var omme. Svend-Ane. Dyrlæge A. Pedersen, Saniso.
I Ole Jørgen Nielsens Ungdom såes et Liglam hyppig om Natten ved Morten Eliassens Gavl i Ørby. Andreas Pedersen, Samsø.
Strags østen for Foldingbro og nord for Landevejen ligger en Høj, om hvilken der blandt Almuen hersker de sædvanlige overtroiske Begreber om, at der ikke går rigtigt til. Således fortælles der af Studedriverne, som hyppig med deres Kreaturer kampere der om Natten, at Studene aldrig vil ligge i Nærheden af den, men blive urolige og tage på med Brøl, så at...
Til for få År siden lå en stor flad Sten på Toppen af Bækagerhøj på Brundby Mark. Den tjente de i Bakken boende Underjordiske som Dør. Folk hørte i gamle Dage hyppig Støj i Højen, som når Tintallerkener og Tinfade slåes sammen. (Ved Jens Øster, Brundby.) Dyrlæge Andreas Pedersen.
Sønden for Alstrup, osten vejen til Besser, ligger et mindre stykke jord, skilt fra bøndermarkerne ved et jorddige, kaldet "Karens Krog." Der spøgte det i gamle dage, og hyppig ser man lys brænde der om natten. jens johan, alstrup.
I Kjældernæs eller Saltvig ligger en gård, hvor der i sin tid var et rædsomt spøgeri. Det begyndte så småt i November, tog til og var stærkest i julen og tog så af i Januar. Folkene på gården så nemlig, når de om aftenen gik ned i stalden for at fodre hestene af, hyppig en lille nøgen barneskikkelse enten i selve gårdspladsen eller på hakkelseloen, når...
Jens Madsen kjendte en gammel smed, der boede nær ved gaden gjennem Kolby. Han så hyppig om natten store flokke af svin, der løb gjennem Kolby og sønden på efter Visborg. Det var de berygtede Visborg svin, der ikke er sete i de senere år. a. pedersen,
I gamle dage var det ikke rart at strande på en fremmed kyst, idet kystens beboere hyppig fik skyld for at ville hjælpe de skibbrudne over i et andet liv. Især havde beboerne nede ved Tremølle ved Gjerrild bugt et slet ry på sig, og et almindeligt mundheld her på Samsø for et halvt hundrede år siden var: Du skulde ned til Tremølle og slå folk ihjel....
I havestuen på Skovsbo, der har været kapel, er en jomfru indmuret. Hun sees meget ofte og går under navnet den hvide dame. Man bører meget tit kareter komme kjørende og folk stå ud, alt uden at se noget. Kun så røgteren sidste nytårsnat en sort karet med fire sorte heste, der havde gloende tunger, og kusk og tjener uden hoved kjøre op for døren....
Puur-Peders tipoldefader gravede en gang efter en skat, der skulde være begravet i Sibrandsgården ved Tanderup under en hyld. Han blev ledet dertil ved hyppig at se et brændende lys om natten på det nævnte jordstykke. Da han kom til skatten, kom en høne op og sagde: "Han skal hænges, han skal hænges." Manden blev forskrækket og løb sin vej, og to år...
Tirslund kirke skal efter sagnet være den ældste kirke i Norden næst efter Slesvig og Ribe, ja, somme sætter den endog før Ribe, men alle efter Slesvig. I hedenskabets tid var her en offerlund for Tyr, og heraf kommer navnet Tyrslund, som bruges af nogle, mens andre i det mindste for en snes år siden, og især gamle folk fra nabobyerne, hyppig brugte...
I Strudvad hule, Jandrvp, går en hvid hovedlos hest, som i gammel tid hyppig blev set. Andre fortæller, at der går et fruentimmerspøgelse der nede. H. M. I.
Guldbruden er en væsel, som er meget hyppig i Vigsnces, hvor den antages for at være giftig. En gang, fortæller de, var der en kone, der havde ladet sin ovn stå åben om natten, og da huu næste dag skulde bage i den, foer der en stor guldbrud ud af ovnen og op på konen, spyede forgift på hende og bed hende, så hun døde tre dage efter. F. L. Grundtvig.
Indtil for få år siden lå en stor, flad sten på toppen af Bcekagerhøj, den tjente de i bakken boende underjordiske som dør. I gamle dage horte folk hyppig støj i højen, som når tintallerkens og tinfade slåes sammen. Jens Oster, Brundby.
