Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
11 results
Danish Keywords: hvorpaum
Ved den Tid, da man skrev de to Syvtaller, kunde man ved Nattetid se en hovedløs Hest hæve sig langsomt op af Jorden i en Skjelrende mellem Fårup og Vindum Mark, hvorpå den ad et Skjel gik ind til Fårup og sank ned på Gaden i Fårup Sø. Vindum S., Middelsom H. Jens J. Møller, Fårup.
I Begyndelsen af forrige Århundrede arbejdede en gammel Snedkermester fra Bodum ved Orgelet i Løjt Kirke. Da det var ved Vintertid, og Dagene var korte, plejede han at arbejde ved Lys til sildig om Aftenen. Som han nu en Aften stod ved sit Arbejde, så han en lille sort Mand komme gående fra Korsgangen ned ad Kirkegulvet, og han blev stående nedenfor...
En Mand med et mindre godt Rygte blev begravet på Spandet Kirkegård. Da Graveren kastede Graven til, hørte han en Banken i Kisten, han løb da om i den nærmeste Gård og kaldte Manden derom, og nu hørte de begge to en Banken nede i Kisten; men de turde dog ikke åbne denne, hvorfor de hentede Præsten. Da han kom til Stede, blev Kisten åbnet, men der var...
da.etk.DSnr_05_0_00469
Frisenborg har en Gang stået et andet Sted ude på Marken, og kaldtes den Gang Jernit. Der findes i Hammel Kirke en gammel Ligsten, hvorpå er udhugget Hr. Valdemar Parsberg til Jernit i Legemsstørrelse. Der findes også endnu en Dam på Marken, som kaldes Jernit Dam. I den sidder en Pæl, og når man går hen og tager ved den, så er der en Røst der nede, som...
Ved Kystvejen fra Svaneke til Nexø og en Fjerdingvej fra Nexø ligger Kurrehøj, hvor der boer Trolde. Der viser sig om Aftenen et stort, hvidt Svin, som følger Folk, der går forbi Højen, eller også en meget stor, brun Hund. De følger dem lige til Sogneskjellet, da forsvinder de på én Gang. En Mand skulde til Nexø efter Apothekersager og var ridende. Da...
En Vinternat 1878 Klokken, mellem 1 og 2 passerede jeg som Politibetjent i Odense Anlægget langs med Kirkegården, og skulde på min Tur forbi Vandværket, men vilde da først passere forbi et Hus, der kaldtes Kragereden. Vi måtte ikke røge; på vor Post, men jeg vilde godt have mig en lille Pibe Tobak, og når jeg slog den store Krave op og havde Piben inde...
da.etk.DSnr_05_0_00471
Der var en Herregård, som der også var noget Eftergang på. Der var et Kammer i Rollingen, som ingen kunde være i om Natten, og der skulde stå et Lys der inde bestandig, men det skulde ikke være tændt. Der skulde også være et Bord og en Stol derinde. Så havde de fået dem en fremmed Pige til at tjene der som Stuepige, og da der så skulde være Selskab en...
da.etk.DSnr_05_0_00319
Der boer en Distriktslæge Bølling i Ringsted, og hos ham var der i Slutningen af Halvfjerdserne en Niece i Besøg, en Frøken Volquartz. Om Aftenen til den 7de Januar var hun i Selskab hos Toldkontrollør Rasmussen i samme By. Ved Halvtolvtiden kom der en Pige fra Bøllings for at følge Frøkenen hjem, og da de to så kommer udenfor Hotel Postgården, ser de,...
da.etk.DSnr_05_0_00302
Stuehuset i den gamle Præstegård i Rubjærg er senere bleven dannet om til Forpagterbolig. På Væggen lige inden for Indgangsdøren i Forstuen sad der et Bræt, hvorpå der var en Indskrift. Der stod: Gud har set min Rejses Møje, med sit fromme Forsyns Øje var tilføjet dette Brød, hvor jeg skal hans Tjener være, gid jeg må hans Navn med Ære stedse lykkes til...
Min Fader, Peder Åre, havde sit Hjem i en Gård vesten for Østbirk By. Den Gang han var nogle og tyve År, blev han forlovet med Husjomfruen i Nim Præstegård, og så vilde han en Gang en Eftermiddag ride over og besøge hende. Han red på en stærk, velfodret Hest og tog hjem ad lidt over 10-Tiden. Det var noget skummelt, sådan hverken lyst eller mørkt, og så...
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
24