Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En på Tømmerby mølle, Hannæs, boende enke havde afslået sin tjenestekarls frieri, hvorover ban vilde tage en frygtelig hævn. Han foranstaltede spøgeri både i molion og dagligstuen og nar folk kom ind i mollen, lod han sækkene dandse mod hinanden og mod de indtrædende. Samtidig hortes frygtelige brøl på loftet. Lige så galt blev det, når fremmede bænkede...
På det nordvesthjørne af Daler kirkegård er en gravsten over en gammel pige, og hun har selv digtet den. Den lyder således: Herunder hviler liljevand. som var så træt af møje, hun borte i verden aldrig mand, mens hun kund' se med øje. Derover har jeg sukket mangen gang og fældet mangen tåre: O, gid jeg havde mig en mand imellem........ Ak nej, ak nej,...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. Ser du den plade på mit bryst sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Beboerne i Sangstrup have ikke nogen god ros på sig, men have et naturel som hærdet i ondskab, hvilket den mand, som forulykkedes der at strande, nok får at vide, og de som have myndigheden og magten over dem, kan arbejde sig træt på dem. mangen gang med tyrepisken. De tåler ikke gjærne, at nogen fremmed boer iblandt dennem, eller der har sin næring,...
En gårdmandssøn fra Skygge fortæller, at hans fader hvert efterår trak til Knudstrup marked med en ko eller stud, som han solgte og fik femten rigsdaler for. Disse penge blotlagt i en hærredspose ned i fodenden af sengen, og de skulde så slå til til udgifterne et helt år. Når manden så i årets lob havde brug for penge, måtte lærredsposen frem. En...
Et par tjenestepiger tog ind i deres kammer en vinteraften en gryde med ild for dermed at gjøre kammeret lunt. De gik derpå til sengs. Om morgenen befandtes de begge ganske syge, dog fordreves dette, da de om dagen kom ud i luften. Men som de ej gjorde sig nogen betænkning om, at ildgryden var årsag til deres upasselighed, fortsatte de derts...
Til 4. Udskiftningen. Om jeg mindes ret, sketo det i året 1758, at gehejmeråd Bulow og general Brockdorff efter kgl. allernådigst ordres også var her i sognet for at efterse, om der fandtes nogle stykker tjenlige til bebyggelse og dygtige til komland, hvilke nogle bønder efter deres husbond hr. Svitzers befalning skulde vise ud på de marker og heder,...
Tistrvj) er meget betagen af gule urter, de onde morgenfruer, hvorover denne urt kaldes den slemme Tistrup urt. Byen avler kun mådelig bo og har ringe opdræt af kvæg. Det er bleven til et ordsprog om denne by, at de hænger gjærne deres plejle op ved kyndelmisse og tåler ej længere den bulder. Ny kgl. Samling 750. E. G. Bugtrap.
Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissionsexamen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: Nå, det...
Pastor Storm i Egtved havde en tøndetærsker, der tarsk for ham, han hed Niels Hansen. En dag gik han ud til ham og sagde: Nå, hvor meget har du torsken, Niels Hansen? Dernæst listede han ham ud i gården, trak ham hen over et dybt hul, som han havde ladet grave der ude, og hvorover var bredt noget vas (o: kvas), samt jord ovenpå igjen. Så slap han...
Der var en gammel degn i Bigum, der hed Jens Troelsen. Han var en gammel mand og meget pojjvorn lige som andre gamle folk. Så var der begravelse ved en gårdmand, og degnen mødte da med en høj hat. Lige som han kom ind ad døren, hvorover der var en tabelet med tallerkener og kopper og mange gode sager, for det var en stor gård, da tog hatten imod hylden,...
Der falder edder og forgift hver st. Hans aften, nat og dagen selv, hvorover de holder det meget farligt at sove i græsset eller på marken den nat; ingen tør plukke eller røre ved urter den ganske st. Hans dag af frygt for forgift, som de stadig tror, orme og slanger st. Hans dag frem for andre skyder af sig, hvorover de tager kamelblomster, st. Hans...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Der var en præst, som var sådan noget god af sig og vilde give hans karl en dram hver sondag morgen. Den drikker han jo med velbehag, og så siger han: "No sæjer a tak, fåer, mæn . . .< Det blev nu ikke til mere for det første, men det samme gjentager sig hver søndag morgen, karlen drikker snapsen og siger: "No sæjer a tak, faer, mæn . . ." hvorover...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 34 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så...
I Nærheden af Kjøbenhavn ligger en Gård, som hedder Sophienlund, og der var Spøgeri, som til Tider var så slemt, at den ene af Bygningerne rystede stærkt, og Folkene frygtede, at den skulde falde sammen. En Gang havde Karlen været ude at kjøre, og da han kom hjem og havde spændt fra, trak han som sædvanlig Hestene ind i Stalden, hvor de skulde stå. De...
En Præst i Gamtofte var så god til at mane, at han manede for hele Båg Herreds Gjengangere. Ved Jorddelingen i Bukkerup, Søllested Sogn, fandt en Mand sig forurettet, hvorover han gav sig til at græde. Landvæsenskommissionen fattede Medynk med den arme Bondemand og afpælede en Extra-Parcel til hans Gård, som fik Navn af Grædepletten og bærer det Navn den...
