Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
44 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: hvorhen
Michael Johansen, almisselem, dod 22. april 1836 af gigt i hovedet. Mærkelige vare hans fata. Han var fodt i An, oktober 1769. Under en strid, som hans fader, Johan Henrichsen havde med sin husbonde, kammerråd Soltoft på Tyrrestrnp, rømte sønnen, denne Michael Johansen, i en alder af ca. 20 år fra godset, Hans forste hensigt var vel at undgå udtagelse...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
da.etk.JAT_06_0_00199
Stodderkongen Jens Gade på Holmsland var meget nidkjær. En gang kom pastor Molbech i He gående ad vejen, og da han så noget luvslidt ud, troede Jens, at her var noget at gjore, satte morgenstjærnen i jorden lige forved ham og sagde bydende: “Stop!” Jo, Molbech stoppede. “Folg med mig”. — “Hvorhen?* tillod Molbech sig at spørge. “Til politimesteren”....
da.etk.JAT_05_0_00289
Der kom et menneske her sønder af æ land og gik og bad om. Så stod æ her osten ved huset og arbejdede ved båden og så nok, han gik fra hus til hus. Konen var gået ud ad stalden at malke, og æ sad jo der og obselverede, te ha gik, og der stjæler han to nidsakse fra os, og konen havde endd lånt den ene, de lå i vinderet, og vores egen var øjet klinket i....
Der var en dreng i Søballe, folk kaldte ham en slem dreng, og han gjorde også én kanallistreg efter en anden. En mand havde en abild, der stod udenfor hans gård. Der vilde gadeungdommen gå og samle æbler op. og det kunde manden jo ikke lide, hvorfor han var efter dem med hans pisk. Det havde den slemme dreng set, og så tog han en kjæp og gik hen og slog...
Lange-Margrete havde 11 sønner. Så kom hun en dag til en kræmmer, og da gik hun og røgte af hendes pibe. Så siger hun: “Hør, lille fåer, kan du ikke slå mig ild til min pibe?” Nu vidste han, det gjaldt hans liv, for det han var kræmmer, og hun myrdede jo så mange mennesker, så det var svært. Så råber han: “Å, skal a slå ild til jer pibe, så skal det...
da.etk.JAH_05_0_00715
For en del år tilbage kom en del hjorte uforvarende over ved Snoghøj en stærk vinter. Straks blev der anstillet stor jagt efter dem og nede i Sønderskov ved Erritsø var en mand ved navn Kristian så heldig at få én på kornet. Han skød, og hjorten faldt. Han drog så sin kniv, gik hen til hjorten og stillede sig skrævs over den. Men hjorten rejste sig igjen...
En person i Store-Brøndum havde taget sig selv af dage og måtte derfor ikke blive begravet pa kirkegården. Men så satte man kisten med liget i på en vogn, spændte et par stude for denne og lod dem gå for deres egen regning, hvorhen de vilde; men hvor de standsede, skulde liget begraves. Studene vilde nok have gået ind pa kirkegården, men så gik en mand...
da.etk.JAH_04_0_00291
I gamle dage varede gilderne længere end nu, idet man blev ved at komme, så længe der var noget at få i gildehuset. Når der ikke var mere tilbage af spise- og drikkevarer, trådte skafferen frem for selskabet med en tap på en tallerken og sagde: >Vor tap er tør, og vor tønde er tom, nu kan I gå. hvorhen I var fur, og hvorfra I kom.” Dermed var gildet...
Han kjørte med potter som andre mænd. De var slemme til at stjæle græs til deres heste. Et sted havde Niels fået hans heste ind i noget dygtigt græs, men så kommer markmanden. Da tager Niels en gjærdestaver og jager den ind i det ene ærme på ham og bliver ved med den, indtil den kommer ud af det andet, og så gik manden ordentlig og favnede. Dernæst går...
da.etk.JAH_02_0_00406
Der havde også én sagt til Vægter Mikkel, at når han kunde komme til 3 Kirkedøre fra Midnat, til Solen stod op, kunde han også få Fanden at se, men det skulde gjøres stiltiende. Han prøvede det jo og mødte adskillige, som sagde: »Hvorhen, Mikkel?« Men han svarede jo ikke. Da han kom til den sidste Kirkedør, stod Solen op, og så var det omsonst, han fik...
Det var i Tværsted Klit dether passerede, som a nu vil fortælle. Manden hed Wolle Høghave, og han var jo af dem, der gik ned til Stranden for at se efter at bjærge noget, der kom i Land. Så en Gang, han kom derned, da var der en kommen i Land på noget Vrag, og ham går han hen og slår ihjel og tager det, han har med sig, han havde en hel Del både Papirer...
da.etk.DSnr_05_0_00573
Hirtshals kaldtes forhen Lilleheden og kaldes da for Resten sådan endnu. I ældre Tid var der ikke andet end en enlig Gård og så et lille Hus, og i Gården boede en, der hed Kræjn. Han var så slem til at gå nede ved Stranden bestandig for at se efter, om der var noget, han kunde stjæle. Så havde det en Gang været et grumme uroligt Vejr, og så skulde han jo...
En Pige fra Immervad skulde hver Dag ud på Marken over efter Abkjær for at malke Køerne. I Nærheden af var en Holt Skov, og der lagde hun Mærke til, at hver Gang hun kom, så blev der sådan underlig Bevægelse der inde, hun kunde se noget der imellem Træerne, men det blev aldrig til mere. Hun talte flere Gange om det til sin Husbonde, men han agtede ikke...
Der boede en Gang en Herremand på Asdal, der hed Karl Pølse. Den Gang gik Skovene mellem Asdal og Odden sammel, og deher store Mænd gik jo på Jagt i Skovene. Så skød begge Herremændene en Dag på et Vildsvin, og den ene vilde have, at det var hans Kugle, der ramte, og den anden vilde have, det var hans. Sådan kom de i Træde over Svinet, for de vilde begge...
da.etk.DSnr_04_0_00200
På Marlofte Skolelod havde man tænkt på at bygge en Kirke, men hvad der blev bygget om Dagen, rev Troldene ned om Natten. Så læssede man nogle Kampesten på en Vogn, spændte to Stude for og lod dem gå, hvorhen de vilde. Næste Morgen fandtes de på Stubberup Bakke. Det var heldigt nok, for derfra er en udmærket smuk Udsigt. En forhenværende Lærer Strohberg...
Folkene i Dover Sogn vilde til at bygge en Kirke, men de kunde ikke komme afsted med det, Muren faldt ned for dem om Natten. Så spurgte de en klog Mand til Råds, og han sagde, at de skulde binde et Par Kvier sammen og lade dem gå, hvorhen de vilde, og hvor de havde lagt dem til Ro om Natten, og de fandt dem om Morgenen, der skulde de bygge Kirken. De...
da.etk.DSnr_03_0_00480
Ravning og Kjærbølling Byer de vilde bygge en Kirke tiisammens, men Ravning-Folkene vilde have den i deres By og Kjærbølling-Folkene i deres By. Så begyndte begge Byer at bygge hver deres Kirke. Men det, de byggede om Dagen, det blev revet ned om Natten begge Steder. De blev så kjede af det med æ Tid, og så enedes da Folkene om, at de skulde komme et Læs...
da.etk.DSnr_03_0_00460
Når en Krage sætter sig på Kirketårnet og skriger, da vil der snart dø et Menneske i Sognet, og det vil komme fra den Side, hvorhen Kragen vender Rumpen. Da Kirkerne byggedes, blev der nedgravet et levende Dyr under dem. Somme Steder er det en So, andre Steder et Lam, en hvid Hest eller en Hane. Når én i Sognet skal dø, kan man se dette Dyr bringe Bud...
da.etk.DSnr_02_H_00009
En gammel ungkarl i Todbjærg sogn, Vægter-Mikkel, var meget overtroisk, og hans højeste ønske var en gang at få Fanden at se. Så havde nogen bildt ham ind, at hvis han kunde nå fra midnat af og til solen kom op at komme forbi tre kirkedøre uden at sige noget, så vilde han få ham at se. Han prøvede det og mødte adskillige, som sagde: »Hvorhen, Mikkel?«...
3