Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fader vilde gå ud og se efter vågeild st. Hansaften. Så gik han op på en lille agerhøj, hvorfra han kunde se noo kon (noget korn) omkring, og han havde hans sorte hund med sig. Da gav den lige et stort hop i vejret og var benne med det samme. Han gik så hjem og i hans seng efter at have stået lidt og ventet efter hunden og kaldt på den. Den var så...
da.etk.DS_07_0_00374
En gammel mand fortalte følgende sagn: Da en mand fra Kundby (ved Tis sø) var inde i kjøbstaden, traf han en åden, som gav sig i tale med haia. Han spurgte ham, hvorfra han var. Ja, han var fra Kundby. Det var da mærkeligt, sagde den fremmede, ban kjeudte ellers alle i denne by. Å nej, det var da ikke så mærkeligt, for ban var lige kommen der til. Om han...
Der var en smed på Lundenæs, der var lidt klogere end andre. En dag han står i smedjen, kom en nabo - herremand ridende forbi uden at se til ham eller sige goddag. Det blev smeden gnaven over, og så sagde han til de andre, der stodder: »Viskai nok få ham til at se ind til os.« Så rendte han ud med et hesteskosøm og stak i sporet i sandet. Inden...
En halv mil syd for Tander imellem byerne SædogUdbjcerg, levede en klog mand, der var bekjendt i omegnen for at kunne gjøre overordentlige ting. En dag gik han fra sit hjem til Tønder, og som han gik over stokken ved Vidå, mødte han en mand, der stillede sig i vejen for ham og vilde tvinge ham til at give sig penge. Den kloge mand vægrede sig derved, men...
I forrige århundrede var der en herremand på Skodborghus, Vejen sogn, der havde begyndt sin 1 ibnbane som skind kræmmer, og derefter ved alle midler, der stod til hans rådighed, og uden at være kræsen med hensyn til valget af samme havde svunget sig op til at blive herremand. Han var bekjendt vidt og bredt for sin rt hed og ryggesloshed. En gammel mand,...
da.etk.DS_06_0_00596
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Sneumgård har været beboet af adelige, som godt forstod at udpine deres bønder. Mandsstammem uddøde, og gården arvedes da af en datter, som kaldtes fruen. Det fortælles, at hun stod i forbindelse med Fanden og blev hentet af ham. En aften silde befalede hun sin kusk at spænde 4 heste for kareten, ti hun vilde gjøre en lang rejse. Karlen adlød straks, ti...
For mange år siden brændte Lønborg præstegård og to bøndergårde, som lå tæt op til den. En kone, hvis fødegård brændte ved den lejlighed, har fortalt mig en del om varsler vedrørende denne brand. Ude i et hjørne i præstegårdshaven stod der et stort asketræ, og det fortaltes almindelig, at når det træ blev hugget om, vilde præstegården brænde. Der skulde...
Jens Larsen fortæller: I mine unge dage var jeg skomager og plejede gjærne at sy ude hos folk. Det traf sig da, at jeg var ude at sy på Lillegård i Bodilsker, hvor manden var død, men enken styrede huset. Det var kort før jul, og jeg havde meget travlt, da næsten alle mennesker vil have ny sko til højtiden, og af den grund sad jeg længe oppe om aftenen....
På Pakgård i den store sal hænger fire malerier, to herrer og to fruer. De er komne fra en kirke på Sjælland, hvor man ikke mere kunde have dem, fordi de under gudstjenesten gjorde sådan en støj, at folk ikke kunde være i kirken, især den ene er slem til at spøge, og der er dem, der ikke om aftenen tør gå gjennem salen. Det er Reedtzer, der ligger...
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
Imellem Tranbjærg og Brundby gik en kone fra Biundby igjen; hun havde druknet sig. En nat mødte en mand, der hed Mikael, hende, og hun vilde ikke lade ham slippe forbi sig. Så måtte han følge hende tilbage til kirkegårdsporten, hvorfra han skyndte sig ind til præsten og fortalte ham det, og han gik op og manede hende ned. efter knuds ane. a. ped.
da.etk.DS_05_0_00374
I en gård i Øster-Skjerninge var der en stor kat og gik og gned sig på folkene altid, de kunde aldrig foretage dem noget, uden katten vilde hjælpe dem; ingen vidste, hvorfra den var kommen, og da de så aldrig til, at den vilde fange rotter eller mus, besluttede de, at den skulde dø. En dag tog ce den da fat og hængte den, og for at den ikke skulde komme...
På "slottet" på Liselund (Lilleklint) går der spøgeri, og det er ganske bestemt, for der er så mange, der har set det. Det viser sig i mange forskjellige skikkelser, som to store sorte hunde, grå katte o. s. v. der så forsvinder igjen lige med ét. I et af værelserne har en høj hvid dame sin gang, og undertiden høres om natten den dejligste musik. I et...
En pige skulde igjennem en skov. Midt i denne seer huu en hule, som hun af nysgjerrighed gik ind i. Næppe var hun kommen ind, før hun hører, der kommer nogen. I sin befippelse skjulte hun sig bag en vældig vintønde, hvorfra hun så en hel del del dragne karle komme slæbende med en ung smuk pige, som de dræbte. Hendes legeme kogte de og åd. Deraf blev de...
Portiere hundrede år siden boede på Damsgård en frue, hendes mand var død, men hun havde en datter, der skulde giftes. Hvordan det nu egentlig hængte sammen, videsikke, men det var bestemt, at brudesmykket skulde komme fra Frøslevgård, hvorfra en pige blev udsendt samme dag, brylluppet skulde være, så vel med smykker som med andre kostbare foræringer. Nu...
I Vang sogn tæt ved den sydlige side af Vester-Vandet sø ligger gården Ngstriip. Eudnuer den en dejliggård, menerdog kun en sorgelig levning af en overordentlig stor gård, der i ældre tider skal have ligget tæt ved havet, men som er bleven forfulgt af sandflugten og tre gange har måttet flyttes ind ilandet, og sandet har forvandlet de fordum dejlige...
Karl Pølse på Asdal røvede meget ved stranden. Skibene lokkede han til land ved, når det var hårdt vejr, at tænde blus oppe i tårnkammeret. Dette antog disse så for at være Skagens fyr, og på den måde stødte mange skibe på grund ved Hirtshals. Om dagen tog Karl Pølse til stranden for at se, om der var nogle strandede, og hvis dette var tilfældet, tog...
I Støvring by er den vandmølle beliggende, hvor de på Egholm slot sig opholdende urolige magnater eller efter folkesagnet såkaldte rovere skal have haft sine stalde, hvortil ikke lejlighed var på slottet selv formedelst det indskrænkede lokale. Terrainet ovenfor hen ad mod og på hin side Mastrup, hvorfra mølledammen forsynes med vand, er ellers udmærket...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
