Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
150 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: hvilken
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
da.etk.JAT_06_0_01150
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: “Vogn Pedersen, hvad er der ved det?” — “Hå!” siger han, “slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
da.etk.JAT_06_0_00727
Pastor Esbensen i Flemløse skulde høre børnene over ved en bispevisitats. Nu var do godt indøvede i forud, hvad do skulde svare. Så begyndte han: “Hvor mange slags mennesker er der efter bibelens lære?” Børnene svarede: “Fire”. — “Eigtig. Hvilke er den første slags?” — “De er skabt af en jordklump”. — “Nå, og den anden slags?” — “De er skabt af en...
da.etk.JAT_06_0_00709
Degnen holder skole i sit hus og i en gård, kaldet Ure, hvor dog sjælden nogen indfinder sig formedelst stedernes langtfraliggenhed og vejens besværlighed i de korteste dage. Ingen er vant til at lade nogen gå i skole før mortensdag eller længere end til pedersdag. For og efter den tid haver hver sine behov til at vogte fæ og gjore arbejde. Udi Tulstrup...
da.etk.JAT_06_0_00381
1 Tørring sogn er tre ferske søer: 1. Vester sø, 2. Oster eller Gjelder sø og Horns sø. Udi de små bække eller render, som går fra disse søer ud i Limfjorden, falder om efteråret god fangst af helt især, hvilke besynderlig om natten og i ondt vejr går op af fjorden i disse bække. Fangsten sker på denne måde: Man sætter et stemmegarn tvært over bækken, så...
For den engelske krig var der megen skibsfart fra Stavns, hvor der var seks store skibe hjemmehørende, to fra hver af ile tre gårde. De foer mest på Norge og havde havn ved Gammelholm, hvor de lå fortøjede ved pæle, af hvilke der betaltes en skat til grevskabet, skjondt Stavns beboere den gang var selvejere og selv ejede Gammelholm. I renden ved...
da.etk.JAT_05_0_00042
Begge sognes bedste næring er strømpobind og handel på Kjøbenhavn og andre kjøbstæder i landene. Særdeles strømpehandlere boer her i Rind sogn og andre steder her i Hammerum herred, hvilke have deres stalbrødre, bosiddendes borgere i Kjøbenhavn, til hvilke hine oversender til skibs deres indkjøbtc stromper for mange tuseud rigsdaler årlig. Rind 1765....
For resten har en stor del mennesker her i sognet deres underholdning af kniplingsfabrikken, og prises de forældre lvkkelige, som velsignes med døtre, hvilke, så snart de er seks år gamle, sættes i kniplingsskoler, og når do har været et par år i lære, kunne de fortjene klæde og føde og derefter langt mere til forældrenes hjælp. Møgeltønder 17G6....
Der gives også på øen,Fur i Limfjorden nogle særegne skikke, hvorved dens beboerne udmærke sig fra det næie fastlands. Til disse hore, at konen, når manden begraves, sidder på samme vogn som liget, hag ved kisten med skjørtet over hovedet, at enken udsender bejlere, så snart manden er dod, og er hun ikke forlovet på mandens begravelsesdag, er det i...
da.etk.JAT_04_0_00389
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
da.etk.JAT_04_0_00052
I Hammelev sogn ligger Stens mark. På denne mark har Grenå indvånere med koner og horn haft for vane årlig på st. Hans dag at udfare og forlyste sig og der på en høj, hvor oven på er dannet et bord af jord, og der rundt omkring gjort jordbænke, på hvilke de under åben himmel spise, og derefter en del vogne i tallet fare igjennem nærmeste skove for at...
da.etk.JAT_04_0_00043
I Ørby var der indtil 1857 et majtræ, en stor ask, på gadejorden, der hvor nu en skomagers teglhængte hus er bygget. Under dette træ lå en del store sten, på hvilke bymændene sad, når de samledes og forhandlede om almindelige anliggender. Lignende store sten lå i Kolby lige overfor kjøbmand Nielsens hus på den anden side af gaden og kaldtes også der...
Blomstrende grønkål betyder intet godt. Når den etårige kål skyder op i stok og sætter blomster om efteråret, hvilke blomster har et ejendommelig blegt udseende, betyder det også dødsfald i familien. A. P.
Forhen brugte kvindfolkene at vrikke imellem to stole. Der skal enten være 16, 20, 24, 28 eller 32 tråde, for ellers kan skjellet ikke tages rigtig, og der må hverken tages 14 eller 18, 22 eller 26. Bredere end med 32 brugte de ikke. Man havde smalle træpinde til vævningen. Niels Svendsen, Kjærby.
da.etk.JAT_03_0_00337
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. “Hvor mange er klokken?” sagde så moderen, når de kom. “Den er ni”, svarte de hver aften. — Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
da.etk.JAT_03_0_00335
Gårde i Vesteregnen, som for hundrede år siden kun kunde holde en fire kreaturer, har nu tolv heste og 30 — 40 fækreaturer. En mand, der er født i en by nær ved Herning, fortæller, at han tjente på en gård der, hvor han om vinteren stod i laden den halve dag og tarsk, og om eftermiddagen kom ind at strikke strømper. Hele gårdens folk sad da og bandt til...
da.etk.JAT_03_0_00333
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
da.etk.JAT_03_0_00020
Til “4. Udskiftningen”. Om jeg mindes ret, sketo det i året 1758, at gehejmeråd Bulow og general Brockdorff efter kgl. allernådigst ordres også var her i sognet for at efterse, om der fandtes nogle stykker tjenlige til bebyggelse og dygtige til komland, hvilke nogle bønder efter deres husbond hr. Svitzers befalning skulde vise ud på de marker og heder,...
da.etk.JAT_01_0_01536
Om ræve må jeg her mælde, at anno 1763 blev disse galne og gjorde mange ulykker. Her i byen arriverede det mig, at en ræv gik bag efter mig fra Vejen kirke ind i præstegården, men da en af mine karle så dette skadelige dyr, tog han en plejl og slog den ihjel. Dog havde den tilforn bidt et svin og lænkehunden, hvilke tvende dage derefter blev galne. En...
da.etk.JAT_01_0_01356
Hvilke ar der er mange mus i marken, da vil og gjærne får dø. Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01248
3