Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var et sted en mand, som boede ved kirken, og han havde sådan et og andet at sælge, men især brændevin, så Imn var da som en slags kromand. Så bavde ban en gang budt en bel mængde unge karle sammen til at komme en søndag eftermiddag at sidde og svire hos barn. og de spurgte jo deres forældre, om de måtte komme tc'n fra by den dag, de foregav også,...
da.etk.JAH_06_0_00374
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
da.etk.JAH_06_0_00278
En gang blev en hel flok kjæltringer fangede og ført for sognefogden i Ullits. Han spurgte dem jo til om et og andet, men fik kun korte svar. og en gammel kjælling, der havde så mange ting ved sig, sagde altid, når han spurgte om, hvor hun havde fået det og det: I Balling i Salling. Det var al den besked, han fik af hende. Så skulde de føres til Hobro,...
Toldforvalter Jahnsen fra Skanderborg havde nøje fortegnelse over alle kræmmerne i hele herredet i hans lommebog, og så vidt a kjendte krørumerne, havde han dem hveren. Ved nogle navne havde han en prik, ved andre to. En prik foran navnet betod, at kræmmeren gjemte sit kram til oster fra hans hjem, og prik bagved betod, at det var til vester. Ved én fra...
Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermorgen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt før de...
I bindestuerne brugte de mange lege, men der var jo meget klæderslid ved det. Sådan legte de at giftes. En karl stilte sig an, og så tog en pige i hans vest æbag, og en anden pige tog bag ved i hendes skjorter, og sådan blev de ved, til der blev en hel rinkning, og karlen kjorte rundt omkring i stuen med deher piger i en ring. Karlene stod opstillede...
Nede i Voldum by var for mange år tilbage kun to slægter, den ene var Pallier og den anden hed Kok. De Kokker var nu så ualmindelig stærke. Så lå der dragoner på Klavsholm, og de havde rytterheste stående pa hovmarken. Nu kom de dragoner tit op til Voldum, for der var sådan et småkrosted, hvor de kunde få brændevin, og så træffer det sig en dag, da de...
Min fasters mand var til hove at tan-ske. Han hed Lavst Steffensen og var sådan en træjring. Så skulde ladefogden tærske med, han hed også Lavst og var fra Fyen, så de kaldte ham Lavst Fynbo. Så siger han: "Nu vil vi to Lavster tærske sammen, og så vil vi tærske boghvede. Men de andre hovbonder tarsk andet korn længere henne pa logulvet. Men nu gik det...
Den gamle Palle i Voldtim var en dag til hove, og de var ved at kjøre korn ind. Det var vanskeligt vejr, og hovbønderne vilde gjærne have deres eget korn ind, men de skulde jo kjøre deres ind på herregården først. Nu holdt de jo der en hel række, 12, 13 i rad, med læs på bag efter hinanden og vilde gjærne have læsset af, men de skulde jo ind ad hovporten...
32 Når hovbønderne fra Agård mødte på Sop-Eng for at slå, havde hver karl en ridehest med, og når så slætten havde ende, skulde de Først have et lille dandsegilde der på engen og havde altså sørget for at få musikanter til det. Dernæst skulde karlene op at ride, hver på sin hest, og ride ind til Fjerritslev. Alle vognene med de andre slåfolk og piger...
En af Kartoffeltyskerne, der hed Klavs, kom kjørende omkring med en tyr og havde to skjæpper kartofler i vognen. Han loserede et sted i en gård om natten, og der gav han hver af folkene en kartoffel og så en i kjøbet. Det blev tolv ialt, og så rejste han igjen, da han havde sagt dem, hvordan de skulde bære dem ad. De kaldte kartoflerne Klavs's æbler og...
Et Snup øster for Møllen her nede boede Peter Damsgårds Fader, han hed Per Damsgård og var berygtet for en rigtig Pulverhegs. De havde en temmelig stor Fåreflok i Grøntoft, og det var om Foråret, Fårene begyndte at komme ud, da begyndte der at dø af dem, og det var fra den allerbedste Ende, én og to og tre om Dagen, og det var lige så rask. Per Grøntoft...
Der var en Bådfører på Stadilø, han hed Peder Thomsen og var altid så forvoven. I mange År havde han haft Held med sig på Havet, og så var det en Dag, det var et slemt Vejr, da vilde han igjen ud på Havet. Andre Folk sagde, at det var urimeligt, han gik ud i det Vejr, men han gjorde Alvor af det alligevel. Han havde to Sønner med, og de var 6 eller 8 i...
Der var 12 Røvere og så en gammel Kone inde i Busbjærg. De kommer op til Hvorslevgård en Søndag, da der var Barnedåb, og forlanger at få noget at spise. De var i Kirke hveren så nær som Konen og en lille Pige, og Konen spekulerede nu meget på, hvordan hun skulde få Bud op til Kirken efter Folkene. Men så fandt hun på, at den lille Pige skulde gå ind til...
A var Matros på et Skib, der lå ovre i Shields. De andre havde nok fortalt, at der var noget nede i Skibet, der kunde give Skrald, som om der blev slået med Brædder eller slæbt med Måtter nede i Lasten, men a troede ikke på det. Så en Aften, da a havde Vagt, og det var dejlig stads Måneskinsvejr, da hører a det, og siger så til en Letmatros, vi havde, om...
Den Gang Rjærgfolkene drog af her fra Tg og efter Oddesund, roede Færgemanden en hel Nat. Da de var komne over hveren, siger Formanden for dem: om han vidste nu hvad......Hat af og på Færgemandens Hoved. Det var fyldt fra Sundet af og til æ Nørrebakker med ene Folk. Kristen Harbo, Søndbjærg.
Heksene blev spurgt om, af ham, der lærte dem hekseriet, enten de vilde give, eller de vilde have. De vilde hveren have, og derfor blev de altid fattige, for den, der vil have, den trænger jo. Mange har undret sig over, at heksene var fattige, men det er altså let forståeligt. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
En gammel Nordmand kom en aften ind i en gård i Vinten, og så viste han dem et stykke ost, som han var så glad ved. Det vilde han gjemme til hans davre om morgenen efter. Så puttede han det ned i hans pose og samlede snøvsen sammen og lod den stå i en krog om natten. Om morgenen, da han kom op, sad folkene ved deres davre, og Nordmanden gik jo så hen til...
Det skete i en gård i Krejbjærg, der kaldes Julsgård, mens den nuværende ejers gammelfaders gammelfader han var mand, at der eu aften kom eu fattig tigger ind cg bad om at blive der om natten. Det var de kjede af og vilde ikke give tilladelse til. Men så kom der én af karlene ind og siger, at én af hestene var bleven syg, den stod og sprang op og ned i...
De hørte om aftenen, der gik én og klagede sig nede i engene ved Stolum, og der var sådan jammer og elendighed. Det skulde komme fra en kræmmer, der var bleven slået ihjel. Så var der en forsamling i Stolum, og præsten var der, da hørte de det også hveren og snakkede om, om der var nogen, der kunde tage sig på at få det opklaret. Så gik præsten ned til...
da.etk.DS_05_0_00456
