Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I dag det mig i tanker randt, at jeg dig kunde binde, jeg binder dig hverken med bånd eller bast, som Samson han var bunden, men med en silketråd så fast, hvorpå jeg knytter knuder ni. og kan du dem opløse, sæ er du bunden fri, men ellers er du fangen i min snare alt som en liden hare. indtil du løser dig med kage, chokolade, hvedebrød og alt, hvad jeg...
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
Der blev bagt (og bliver endnu) en hel del brod og kager til jul: Bugbrød, hvedebrød, æggekage, urtbrod o. s. v. Urtbrød blev lagt i urt af juleøllet og bagt i store, flade kager, omtrent to tommer tykke, æggekage blev lagt i æg og flode og var af samme tykkelse som urtbrod, og begge slags var så store, at de netop kunde gå gjennem ovnsmundingen. Da brød...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Her havde vi pintsegilde første og anden pintsedag. Noget nor herfra i Asdal sogn er en høj, der kaldes Hellekøj, og derpå blev om natten før pintsedag sat et ris, de tog i skoven. Pintsemorgen så vi alle etter, om det var der, og blev ikke ^kullede. Om eftermiddagen samledes de unge på den grønne slette neden for køjen, og så dandsede de. De havde en...
da.etk.JAT_04_0_00051
Mens jeg var barn, var der en kone her i Nørreby, Ka1 Thissens, hun havde høkerhandel og udsalg af hvedebrød. Hvedebrødet gjemte hun i en dragkisteskuffe, som gjærne var halvt udtrukken. Hun holdt meget af sine høns, og de gik der inde i stuen ved hende. De sad på kanten af skuffen om natten, og der stod et asketrug med røde aske i midt på gulvet, som de...
Der var en gammel kjælling her i byen, der hed KajElse, hun gik omkring og solgte hvedebrod. Hendes ko stod i stuen ved hende, og den gjorde i hvedebrodskurven. Hun fik noget af det skrabt af, men det var kun sa som så, og så gik hun og solgte hvedebrød af kurven, som den var. Steffen Jensen, Grindsted.
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
Pastor Winding i Nørre-Sundby har konfirmeret mig. Han havde den gang kapellan. Så gav min fader mig 1 specie, den dag vi skulde ofre, den ene daler skulde præsten have, og den anden kapellanen, og vilde han ikke have sin, måtte jeg beholde den. Så gik det sådan, at kapellanen intet vilde have, og jeg fik da daleren. Da pastor Winding kom ned at...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
Lige fra jul og til efter kongedag går det i Hammerum herred lystig til. Enhver bonde må hele tiden have kage, smør, kjød og ost tilligemed godt øl og brændevin stående på bordet, da der til enhver tid på dagen, ja, selv ud på natten kan ventes besøg. Alle unge går nemlig flokkevis omkring, imellem stunder 1012 i selskab. Ingen dør gåes da forbi, uden...
Sommergilde holdtes på ét sted hele sommeren. De dandsede nede i en lo og gik hjem at spise. Hver karl bragte en fjerding øl med hen til gildesgården, og gildet vedblev hver søndag, så længe der var øl, lige fra søndag før pintsedag til host. Hvis øllet endda ikke var drukket, begyndte de strags igjen efter host. Alt dette øl fik karlene der, hvor de...
Der var en Gård i Nielstrup, hvor der sad en Pæl op af Gulvet omtrent midt i Stuen. Manden der i Gården var meget omhyggelig for, når han fik nye Tjenestefolk, at sige til dem, at de endelig ikke måtte rykke i den Pæl eller rykke den op. Så havde han imidlertid fået en ny Tjenestepige, og hende havde han givet den samme Besked, hun måtte nu på ingen Måde...
Der boede en gammel Kone i Sønder-Omme Fattighus, hun hed Karen Hallundbæk, og hun fortalte om hend Faster, der hed Else Nister. Præsten kom og berettede hende på det sidste, og så gav hun ham to Kroner for, at han skulde sørge for, at den Toft, hun havde at bruge, mens hun levede, ikke skulde høre Gården til, når hun var død. Han tager de to Kroner, men...
Oppe imellem Flensborg og Åbenrå ligger der en Kro, som kaldes Oldemorstoft. Her bedede de altid med de store Hestekobler, der kom nede fra Jylland. En Aften kom der en Student til Kroen, han skulde til Flensborg og tage den sidste Examen, og så vilde han nu være der om Natten. Da han havde fået sin Aftenspise, forlangte han at komme i Seng. Men hen på...
Der var en Præst i Brøndum-Nebel, han var god nok til at præke, men ikke så dygtig til at mane, for han havde kun gået den sorte Skole halvt igjennem. Så blev han en Gang kaldt hen for at mane én der i Sognet; men Gjenfærdet slog Bogen fra Præsten. Han begyndte at læse igjen, men den blev slået fra ham anden Gang. Til sidst måtte de have Bud efter...
Der var en Mand, der boede i Vester Klit i Tværsted, han hed Peder Larsen, og han finder en Mand på Stranden, der var i Dødsnød, og så beder han ham om at tage ham til sig og pleje sig. Tillige med viser han ham, te han havde nogle Penge på sig at betale med. Men Manden syntes, han var nær død og slog ham så ihjel og tog Pengene. Han havde gode Støvler...
I Stubbergård i Sevel Sogn boede der en Herremand, som fik Lov at rive Trandum Kirke ned, hvis der kun var syv Kj ællingspring imellem Trandum og Sevel Kirker, og det fik han en Hegs til at gjøre. Men da han så døde, spøgte han hver Nat på Gården, så ingen turde overnatte der, og ingen Præst kunde få Bugt med ham. Så var der en gammel Student, der hed...
Der boede en Kone på Brandholm, som var så begjærlig efter at samle Penge, og hun samlede så mange, at hun tilsidst kom til at eje en Guldbordplade. Af Frygt for, at den skulde blive stjålen, lod hun den nedgrave mellem Brandholm og Bækken. Det var imidlertid almindelig bekjendt, at den var nedgravet på dette Sted, og om Natten såes ofte Lys der,...
