Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Der gik en gammel skibspræst omkring her i egnen og halvt tiggede hos folk, særlig hjemsøgte han præsterne. Han spåede af, at der skulde komme mange store gryder penge inde fra Norge her til Eyen, og det traf også ind, for i fyrrerne kom vi til at sælge en masse korn til Norge. De lagde herind med deres skibe og fik den ene ladning efter den anden. Den...
Når de kjorte moddingskraben ud, så pyntede de det læs med grønne juleris og bogeris, og hvad de kunde få, og så sad de alle oppe på læsset og kjorte gjennem hele byen og sang. Bagefter holdtes møggilde. Den skik har også været brugt her. Folk skiftedes til at hjælpe hverandre med at kjøre gjodsken ud. Der var gjærne en 6, 7 vogne samlede. Jeg har også...
På Bregentved gods ved Haslev boede en gårdmandsenke, der sad småt i det. Hun fik bud fra herregården, at hun næste dag skulde kjøre hovrejse med tre tønder hvede; det var det almindelige hovlæs. Bæsterne var sløje, og vogntojet endnu ringere, så hun vidste ikke, hvordan hun skulde få gjort rejsen. Så siger sønnen, som var nitten år, men stor og stærk,...
Her i Viborg har uogle driftige unge gjennemrodet i foråret den gamle rakkerkule og gjort daglige ypperlige fangster, man siger 40 lispund daglig. Til sidst går vel menneskebenene med i denne industrianstalt, og vore forfædres relikvier slæbes til England. Fra Amsterdam er 11 skibsladninger komne til Hull i foråret med denne moderne vareartikel. Man...
Vi kjørte endog med fire heste, når vi vendte jorden boghvede. De to bageste var der ingen tomme på, men der var noget, de kaldte drætot, som de bar om halsen i en klavebøvl. Ved krogskien på hjulploven kunde vi flytte hjulene til at gå nær til landet eller fra, eftersom vi vilde have furen brod eller smal. Vi havde ottebols harver. Var det for strængt...
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
En gardinand i Kalvhave såede et par skjæpper boghvede, men da det var frost en nat. ligesom hveden var kommen op, så sved den det helt af. Han kommer sa over til en mand og spørger ham. om han vil sælge ham et par skjæpper byg, for Fanden havde taget hans boghvede i nat. Han får jo bygget og såer det. En tid efter kom han igjen og sagde: Nu må du godt...
Ane Horby var et grumme pænt og dygtigt kvindfolk, men hun var kjed af hendes mand og al verdens ting. En dag måtte hendes dreng blive hjemme og skulde ikke i skole. Det var hun glad ved. Hun bagte pandekager til ham og gav ham så meget godt. Hvordan kan det være, du er så god ved mig i dag? siger han. Ja, det vidste hun snart ikke. Så skulde han...
Hav a om sommeren tjente som hjordedreng i den gård i Kolind, skulde a derhen nogle dage før jul og hjælpe dem at ryste hø og halm til kreaturerne. De havde skarpe jorder og avlede megen rug og hvede, men desuden var der en betydelig hoavl, vist et par hundrede læs, og hovederne fik da ikke andet foder end rughalm og hø sammenrystet. Så skulde a spise...
Ved et gilde i 1855 på 244 personer brugtes efter brudens opgivende: 10 gjæs, 5 grise, 1 svin. 20 hiins. 11 lam, 21/, ko, 15 ænder, 7 tønder hvede, 7 tønder øl, 200 llasker vin, y, toude brændevin, 20 kander extrakt. 10 kander rom, 30 snese æg, 2 fjerdinger smør, 2 lispund kaffe og 4 lispund sukker. Marslev, Fyn. M. Bfatøm.
Før udskiftningen levede der en mand i Væggerløse sogn, som vel havde et navn, men blev mest kaldt Tyhyhy efter hans latter. Når kornet var mejet, bar han ved skinnet af en lygte dette fra de andre bymænds agre ind på sin egen. Når så nogen ytrede, at det var godt korn, sagde han: Sådant noget kommer af god elske. Siden blev ageren kaldt Tyhyhys...
En Kartoffeltysker i Grønhuj havde et stykke jord, hvori han vilde så rug; men hans kone var af en anden mening, hun vilde have boghvede. Det groede langt bedre, sagde hun. Men da de ikke kunde blive enige derom, blev udfaldet, at han skulde så rug i det halve og boghvede i det andet halve. Da konen og manden en gang hen på sommeren var kjorende op til...
Der fortælles om Rasmus Jàrgensen, en bondesøn, født 1780 og død som lærer i Bursø 1844, at han indtil sine sidste leveår var ualmindelig kraftig. Han kom ind til en kjøbmand, som han kjendte, og som også var vel kjendt for sin styrke. De to kom da til at prove, hvem der var den stærkeste. Min bedstefader gik loftet rundt tre gange med en tønde hvede...
Lavst Trust tjente i Tvilum for avlskarl og så skulde han til mølle en dag. Han havde en tonde vinterhvede på, som skulde sigtes. Den måtte han selv tage på nakken, da det var en spinkel mollersvend, og hverken han eller drengen kunde bære det. Idet han nu havde fået sækken på nakken, skraslede det bfag ved ham, og da var bæsterne blevne rædde for noget...
Til skargilde her i Fastruplund får man grød, skargroden, men ikke risengrød. Der er en vippe af hver kornsort stukken ned i groden, bade rug-, byg-, havre- og hvede vippe samt en ærtestængel. Det. er altid de smukkeste exemplarer, man har kunnet finde. Når gjæsterne sa under tale og spog har betragtet dem lidt, tages de bort, og man nyder nu grøden,...
Rugkjælling kaldes den, der ved rugens binding bliver sidst færdig. Han skal tage skindet af fåremælken mikkelmos-aften, da hostgildet holdes. Det var jo ikke ilde, få det var man ikke bange for. Men bygkjællingen skulde ved samme lejlighed sidde ved døren, og havre kjællingen skulde hænge i skorstenen, mens de andre holdt gilde, han blev jo kun hængt...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
Om det store Ben, der findes på Gården Korslund, fortælles et Sagn: En Dag, før Høsletten skulde begynde, gik Forkarlen ud i Kjæret for at se, om Græsset snart var modent til at slå. Han gik og ærgrede, sig over de mange Træstubbe og Sten, som der fandtes, fordi de naturligvis vilde vanskeliggj øre Slåningen. Da kom der en gammel styg Kj ælling til ham...
